Hønsegårdsnet

Hej, et lille spørgsmål: har lige fået bygget hønsegård. Kan trådhegnet om denne - udvendigt selvfølgelig - bruges til at lade klatreplanter såsom klematis, roser, brombær, kaprifolier gro op af? Nogen der har erfaringer hermed?

Høns spiser så at sige alt grønt der er i nåafstand, men husker du på det, kan jeg ikke se hvad der skulle være galt i det. Måske lige bortset fra efeu og kaprifolie, der vist også er giftig for høns.

Jeg har haft en humle til at vokse op af min hønsegård, uden problemer. Dog havde jeg kyllingenet nederst, netop for at give planten fred til at spire op om foråret. Hønsegården er dog nu fjernet, så min humle mangler nu et nyt sted at stå. ;)

Hej.

Vi havde hønsegård med brombær op ad hegnet i mange år med særdeles godt resultat. Hønsene er nu sat ud men hegnet med brombærrene er der stadig. Der er 50cm 1" trådvæv nederst for at kunne holde kyllinger inde.
Er hønsegården rævesikret ? Det er vigtigt, at det er i orden inden der plantes. Den bedste og nemmeste måde at rævesikre på, er at lægge 50 cm trådvæv vandret ud på jorden og dække med 5 cm jord. Ræve kan ikke finde ud af at starte med at grave under hegnet 50 cm ude.
Brombærrene er plantet på den udvendige side af hegnet og skal holdes hårdt med saksen hver vinter.
Hønsene æder de bær, som de kan nå, men vi har høstet rigtig mange bær i mange år.

Vh. T&HPP

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Her spiser hønsene bær fra kaprifolie uden at tage skade - de kan rigtig godt lide dem!

Forleden dag var der et indslag i P1Morgen om hyldebær.
Modne hyldebær er i rå tilstand giftige for mennesker selv i små mængder. De skal koges før anvendelse.
Fugle tager derimod ikke skade af at æde dem, selv i rigelige mængder.
Tidligere stod der tit hyldetræer i hønsegårdene på landet. Der var god gødningskraft i jorden.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nej. Lektiner går ikke æggene.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lektiner er proteiner, så de vil i et eller andet omfang fordøjes ligesom kostens øvrige proteiner. Selvom det skulle svigte, så passerer så store molekyler kun tarmvæggen i yderst begrænset omfang.

Phytat binder sig ganske rigtigt til mineraler, men optages heller ikke i nævneværdigt omfang gennem tarmvæggen. Konsekvensen er tværtimod at mineralerne sammen med phytat ender i afføringen uden at have gjort nytte for dyret.

Sidstnævnte problematik har jeg arbejdet ganske meget med.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Er Phytat= fytin? Hvis ja - så tilsættes hønsefoder fytase = enzym der får mineralerne frigivet.

Har haft stangbønner op af hønsehegnet. Sået udenfor. Fungerer fint, men giver en del skygge - så man skal evt lige overveje hvor man vil have skyggen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nej. Jeg vil mene at lektinerne udnyttes af de dyr som kan tåle dem på lige fod med andre proteiner. De nedbrydes dog til aminosyrer i mave/tarmsystemet så derfor bliver æg og kød ikke forgiftet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Lene Ja, medmindre det er økologisk foder. Mig bekendt må det ikke tilsættes enzymer.

@ jeg fodrer økologisk og fytase er tilsat - men måske i en naturlig form - ikke noget begavet bud, bare et gæt. Har set at der forskes i at udvikle de kornsorter, der har "fytase-gen" så de får et større indhold.

Der skulle have stået @Claus

Så er reglerne måske blevet ændret. Det er et par år siden jeg checkede op på det. Der er udviklet gmo korn af de fleste arter med meget fytase. For hvedes vedkommende er der også en non-gmo variant på vej.

Når nu vi er ved GMO, er der nogle GMO-kartofler til konsum?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Ja, det var skimmel og specielt stivelsesindhold, men er de lovlige i DK? Og er det ikke noget med at de netop har et forøget indhold af sundhedsskadelige lektiner?

Sarpo Mira? Har du erfaring med den? Smag, dyrkning og om den rent faktisk er skimmelresistent.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Opgivet kampen? Mener du i har GMO-kartofler i dk?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er vist ikke nogen på markedet i EU. Jeg antager at hollænderne stadig arbejder med skimmelresistens fra vilde kartofler. Sarpo Mira er meget melet har jeg læst. Det er præcis derfor man ønsker at overføre resistens generne direkte til kvalitets sorter.

Kan det anbefales at sætte Gmo melkartofler op ad et hegn til en hønsegård? :-)

Ja, EU er jo ikke just en forbrugerfordel :-)

Som jeg forstår historien med Sarpo Mira, så er den meget symptomatisk for hele GMO-industrien: Få patent på et gen og kræv en afgift!

Sarpo Mira var naturligt resistent og i stedet for at dyrke den tog man gener fra den og satte i andre kartofler og vupti, så havde man et patent. Kun til gavn for profitten og ikke almenvellet.
www.gmwatch.org/news/archive/2013/15224-gm-blight-resistant-potato-another-gmo-white-elephant

Jeg kan ikke komme på én GMO-succes set fra en forbrugervinkel, men en masse triste historier....

" Round up the usual suspects".

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Du kan da bare dyrke Sarpo Mira hvis du spiser meget kartoffelmos... men det ville da være dejligt med f.eks en resistent aspargeskartoffel.

Det er min erfaring, at man skal dyrke de kartofler, der trives godt i ens have, undlade at sprøjte og vente til der indfinder sig en naturlig balance.
Jeg bekymrer mig ikke om skimmel i kartofler, selv om jeg godt kan huske, at der var noget for nogle år siden.
Vi har for tiden 6 forskellige kartofler, som trives fint, og vi tager egne læggekartofler.
Vi køber kun læggekartofler, hvis vi er kommet til at spise for mange.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det har jo noget med planlægning at gøre!
Vi har endnu ikke gravet kartoflerne op, bortset fra dem, vi har spist.

@Tom. Lidt mere at forarges over:
www.plenish.com/
;-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Claus det er jo det sædvanlige GMO-spind:

Der markedsføres en eller anden "solstrålehistorie" som dels aldrig holder vand og dels til dække over det faktum, at der skal pøses gift ud over den pågældende afgrøde. Og den gift er næsten altid det kræftfremkaldende mix i glyphosatbaserede sprøjtegifte.

Resultatet er det samme hver gang med stort set alle GMO-afgrøderne: Bondemanden køber retten til at bruge den gifttolerante såsæd, pøser kræftfremkaldende gift over flere gange under opvæksten for at spare den mekaniske ukrudtsbekæmpelse og høster en afgrøde med et indhold af samme kræftfremkaldende gift, som så kan spores i forbrugernes kroppe og hospitalernes patienter. Jo, det er rigtig smart, men kun for DuPont, Monsanto!

www.gmwatch.org/news/latest-news/15986-healthy-claims-for-gm-soybean-oil-questioned-by-new-study

At mange overvægtige amerikanere lever af frituremad dyppet i varm sojaolie fyldt med transfedt er da en syg undskyldning for at benytte sprøjtegifte, som jo er det gennemgående formål ved langt de fleste GMO-afgrøder.

Måske havde de bedre af en kostomlægning? Så vidt jeg ved løste vi da problemet med transfedt her i DK uden at giftresistente GMO-afgrøder var inde over.

Jeg ved ikke hvorfor det skulle være bedre at blive syg af kræft end af hjerte-kar sygdomme?

Er der én eneste succes med GMO-afgrøder, hvor der ikke indgår resistens overfor sprøjtegifte?

Kommerciel succes? Bt-afgrøderne (f.eks. bomuld og majs) har jo været en kæmpe succes også i forhold til at reducere brugen af insekticider. Bt-genet kan være kombineret med glyphosatresistens men behøver ikke at være det.
Det er jo faktisk en økologisk metode, biologisk bekæmpelse med B. thuringensis, som er gjort endnu mere skånsom.

Jeg synes også de virusresistente Papaya er værd at fremhæve selvom det er forholdsvis lille afgrøde.

Jeg havde forudset, at du synes folk bare skal holde op med at spise pomfritter....

Næ, spis endelig pomfritter, som du lyster - det gør jeg selv :)

Men spiser vi så mange, at det giver helbredsmæssige problemer, så er løsningen altså ikke at gensplejse en giftresistent plante!

Med succes tænker jeg mere bredt end profit til giftproducenterne - det er jo åbenlyst, at de tjener rigeligt.

Det kniber mere med at få øje på succes, hvis øjnene åbnes helt og alle forhold af betydning for mennesker og miljø tages i betragtning.

Og jo, det er helt OK at tjene stort på forretning, men ikke når der efterlades ubetalte regninger til samfund overalt på kloden.

Vi er vist kommet lidt langt fra trådens emne!
Alligevel.
Jeg har aldrig hørt en valid forklaring på, at en BT-afgrøde skulle være bedre, end naturens egen afgrøde.
Der er fablet om sygdomme (skimmel) i kartofler, som jeg tror skyldes mangel på respekt for naturen.
Vi har hørt om svineavlere, der har fået succes ved at bruge "gammeldags" foder mm. i stedet for genmodificerede soyabønner fra Sydamerika.
Hvis industrien dog ville lære af naturen, og udvikle derfra, så ville vi være nået et stykke i den rigtige retning.

Bt-afgrøder er resistente overfor insekter. I dag er en meget stor del af verdens bomuld beskyttet af Bt hvilket er en kæmpe gevinst for miljøet og arbejderne i de bomuldsproducerende lande. Tidligere måtte man nemlig bruge nogle temmelig skrappe midler (organofosfater mv).

Bt står for Bacillus thuringiensis. Det vil altså sige at det gen som beskytter bomulden er hentet i det samme biologiske middel (handelsnavn dipel mfl.) som økologer bruger til beskytte f.eks. kål.

Jeg kan ikke se andet, end at det netop er at lære af naturen.

(beklager sidesporet, men trådstarteren har vist fået sine svar)

Jo jeg har bestemt fået svar, brugbare svar, på mit spørgsmål og er også blevet klogere på meget andet! Tusind tak for det hele. Hvor er det også en fantastisk service som Havenyt.dk giver! Elsa Gade

Tak, Elsa, så kan vi fortsætte med god samvittighed :)

At sammenligne den naturlige forekomst af BT med den genmanipulerede plante er ikke helt fair, men naturligvis fristende rent pædagogisk:

www.gmwatch.org/latest-listing/40-2001/1058-bt-in-organic-farming-and-gm-crops-the-difference-

At BT-bomuld skulle være en stor succes der lever op til teorien har der vist været mange eksempler på ikke passer helt. Her er en af de seneste:

gmwatch.org/news/latest-news/17255-the-end-of-bt-crops

Jeg er principielt helt enig i, at det ville være skønt for verdens befolkninger, hvis genteknologien virkelig var det Columbusæg, som det nogle gange markedsføres til at være. Tørke, fosfor, kvælstoffiksering - problematikker, hvor gmo måske kunne gavne menneskeheden? I mine øjne vil det kræve, at stater eller internationale organisationer står bag udviklingen og ikke snævre økonomiske interesser, som f.eks. den agrokemiske industri.

Desværre er genteknikken af landbruget jo stort set uden undtagelse blevet forsøgt anvendt til at gøre planterne resistente overfor sprøjtemidler. Resultatet indtil nu er jo derfor ikke et mindre forbrug af sprøjtemidler, men et større, meget større! Rent forretningsmæssigt har strategien for glyphosatresistente afgrøder jo netop bestået af de to ben: Såsæd med resistens overfor gift og salg af tilhørende gift. Hvordan skulle dét føre til mindre brug af gift?

Som Lars er inde på, så er vejen frem nok at tage mere hensyn til naturen og lære mere af den. Fortsat at dyrke monokulturer så store, at fugle og insekter ikke kan krydse marken, som jo i deres perspektiv i mange tilfælde kan sammenlignes med en ørken, er i hvert tilfælde ikke vejen frem.

Altså mere økologi :)

Find økologien, hvor du bor:
lokalokologi.dk/

Tom, modsat din kildes påstand kan jeg forsikre dig for at det Bt produkt økologer og haveejere bruger til kålen består af spillevende sporer. Jeg har selv gjort forsøget og pladet det ud på vækstmedium. En mikroliter er nok til dække sådan en plade i et tæt bakterietæppe. Jeg ved også at man har genfundet bakterien på produkter ude i supermarkedet og i jorden i en årrække efter anvendelsen (søg på Risø og B. thuringensis).

Heldigvis er bakterien ikke farlig for mennesker, men jeg synes nu ikke vi kan komme uden om at det er langt mere skånsomt at lade planten lave det aktive protein. Det er super målrettet fordi og insektet både skal være modtageligt og spise af selve afgrøden. Hertil kommer at man får en bedre beskyttelse således at Bt bliver et reelt alternativ til de kemiske midler, også i vanskelige afgrøder som f.eks. bomuld.

Apropos kål, så er der nogen som har lavet en tobaksplante der "lugter" af kål. Den kan bruges til at aflede kålsommerfuglene så kålen kan være helt ubehandlet og non-GMO. Kan det blive mere øko?
Den er desværre ikke markedsført...

Som du selv siger, så er bakterien ikke farlig, overhovedet, mens de lektiner, som bakterien producerer, som andre lektiner, er sundhedsskadelige. Nu spiser vi jo ikke hverken bomuld eller bomuldsplanten, men jeg mener at der også er BT-majs og her er der usikkerhed om lektinerne skader dyr/ menneskers tarmsystem. Ved BT-afgrøder indeholder plantevævet jo selve den gift (lektiner), som virker overfor skadedyrene. Og påvirker derfor de mennesker, der indtager afgrøden, hvilket ikke er tilfældet ved brug af bakterien, da afgrøden blot kan vaskes før indtagelse.

Hvis "sandheden" var, at BT-bomuld og andre nonfood afgrøder kunne dyrkes helt uden brug af pesticider kunne jeg se perspektivet, men det er jo desværre ikke tilfældet.

Nu har vi blot en situation, hvor der både sprøjtes med gift og der tilføres GMO til natur og mennesker med de ukendte konsekvenser, som det nu giver. Ud over de allerede kendte, som f.eks. undertrykkelse af fattige bønders brug af egen såsæd p.g.a. gen-forurening til lokale sorter af majs m.m., stærkt forøget brug af sprøjtegifte, resistente ukrudtsplanter, usikkerhed om helbredseffekter fra indtagelse af GMO-fødevarer o.s.v.

Der er kun én vej og det er lokal, økologisk produktion, hvilket også bringer os tilbage til den situation, at landbruget skabte liv i lokalområderne og skabte arbejdspladser til de lokale.

Jeg ved ikke om du har hørt om biodiversitetsgårde og især om Knuthenlund?

knuthenlund.dk/

som lige har medvirket i natursyn på DR1:
www.dr.dk/p1/natursyn/

Det er en udsendelse værd at lytte til Claus :)

Nej, Bt beskytter jo ikke mod svampesygdomme eller for den sags skyld alle arter af insekter. Det beskytter mod nogle af de mest besværlige skadedyr, som f.eks. gnaver sig ind i planten og derfor kræver rigtig kraftig sprøjtning.
Bt afgrøder kan sprøjtes mindre og det synes jeg da er en succes.

Øko-reglerne er åbenbart blevet opdateret så man nu tillader foderenzymer. Man har jo lov at håbe at man engang også vil tillade visse GMO'er.

Lige præcis i dag er der en større artikel i Berlingske Tidende (Magasinet) om det økologiske gods Knuthenlund, som en af skribenterne her har nævnt.

Det er fint det de laver på Knuthenlund og andre lignende steder. Lad endelig dem betale som vil købe deres varer.
Det må bare ikke drives videre end merprisen hele tiden kan opnås. Der skal hele tiden kunne holdes en fuldtidsindkomst hvis en produktion skal kunne fortsætte uden indkomst udefra.
Det er så ca 10% af det dyrkede areal der drives på den måde nu.
Hvad de øvrige 90% af dyrkningsarealet skal bruges til, er der ikke rigtig noget realistisk bud på, hvis der skal ske ændringer fra det kendte.
Vh. T&HPP

Hans, nu er det en udvikling, som er ret ny, men det er en skøn udvikling.

Jeg køber gerne deres og andre økologers varer. De har alle den kvalitet, at der ikke er andre sprøjtemidler i fødevarerne end dem, der svines med i det konventionelle, langt mindre risiko fra MRSA, en dyrevelfærd man kan være bekendt, større biodiversitet og en højere grad af lokal arbejdskraft og engagement i lokalsamfundet.

Da alle,som ønsker at bidrage til klimaforbedringer, skal indtage færre animalske produkter og flere vegetabilske, er der ingen som ikke kan følge med økonomisk.

Skulle der blive lidt mindre landbrugsareal i fremtidens Danmark, vil det kun være glædeligt, da vi mangler uberørt natur - lad det gro til efter statens opkøb af konkursramte svinebrug :-)

knuthenlund.dk/ og hestbjerg.dk/ er bare to af mange økologer, som har visioner for fremtidens landbrug, der er på niveau med fortidens pionerer i dansk landbrug.

Vent at se, der kommer mere og mere af samme skuffe godt hjulpet på vej af alt det gylle som lukkes ud af de forstokkede mennesker i BL :)