Børn i haven

Hej alle kloge, grønne fingre!

Kan nogen af jer anbefale links/bøger om ikke-giftige planter?

Vi overtager snart en lille bitte have, som virkelig trænger til en kærlig hånd. Jeg har indtil videre købt ærteblomster, og havde tænkt mig at lade dem spire lidt inden vi flytter og kan plante dem ud. Jeg har dog lige læst at de er "let" giftige og måske kan jeg sætte dem, så min datter på 18 måneder ikke spiser dem, men jeg har jo planer om mange flere sorter;)

Det er kun lykkedes mig at finde oversigter over giftige planter, men det hjælper ikke så meget ifht at få en dejlig have - helst fri for bekymring om hvad min datter putter i munden :)

Mvh Marianne

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg vil anbefale dig ikke at være alt for hysterisk med hvilke planter du sætter i haven, det er ret sjældent at børn ligefrem render rundt og tygger på alle planterne i haven. Og der er rigtig, rigtig mange planter der er giftige i et eller andet omfang. Jeg kan kun tale ud fra egen erfaring med tre børn (som nu alle er store -på trods af alle de planter vi havde i haven som jeg ikke vidste var giftige ;o)).

Jeg ville undgå de allermest giftige - dem der er farlige bare man har rørt ved dem og sutter på fingrene efterfølgende. Dem er der heldigvis ikke så mange af. Og så ville jeg undgå dem med giftige frugter, for dem kan børnene godt blive fristet af, de ligner jo de frugter man gerne må spise.

Som Frank skriver er det svært bare at lave en liste over alt det giftfri. Tag udgangspunkt i hvad du kunne tænke dig og undersøg hver enkelt plante.

Hej Marianne K

Det er let at sætte sig ind i, at du gerne vil beskytte din datter imod forgiftninger - men der er nogen ikke særligt gode konsekvenser af at bruge mange kræfter på at finkæmme dit eget havestykke for planter, hun ikke vil have godt af at røre ved / spise, sådan at hun kan færdes helt på egen hånd derude.

En af følgerne er at hun kan føle sig tryg ved at pille / spise / sutte på tingene i andres haver eller ude i naturen - og der kan det gå rigtig galt, når du om nogen år slipper hende lidt mere fri end du kan nu, hvor hun er 1 1/2 år gammel.

Så jeg vil foreslå, at du i stedet lærer hende altid at snakke med andre (først er det jo dig som forælder) om, om det er en god / dårlig idé at spise de fristende bær / de sprøde blade, hun møder på sin vej. Det er enkelt at følge hende tæt nu, hvor hun er lille og har korte ben - og lige minde hende om, at "du skal hver gang lige snakke med mig først, inden du smager på det du får lyst til at smage på".
Stille og roligt (og tryg for Jer begge) kan hun lære, at der er meget man kan smage på - og få ting man bliver dårlig af - og få ting, man aldrig må putte i munden.
Og ta hende med til Naturcentre, på svampeture, på æblerov og alt det andet spændende der hører til et barneliv i naturen - I bliver begge mere vidende af det !

Derudover er jeg enig med de øvrige indlæg i at fjerne de mest giftige planter fra Jeres egen have - og det let at identificere dem ud fra for eksempel Giftlinien.dk's lister.

Venlig hilsen fra
Lone

Tak for jeres gode svar.
Det var en tanketorsk at jeg ikke søgte på "spiselige" planter i stedet for "ikke giftige" :) Jeg tror vi sætter morgenfruer og asters omkring sandkassen, så der i hvertfald er et helle.
Der er næsten kun græs og en blåbærbusk, så det bliver ikke nødvendigt at finkæmme - med andre ord er det nu vi kan kan lave haven lige som det passer os bedst.
Jeg er helt enig i at hun skal lære at stille spørgsmål ved om noget er spiseligt eller bare fint at se på. Det skal hun nok få masser anledning til, blandt andet i min mors kolonihave.
Vi skal opleve en hel masse sammen, men jeg tror nu jeg vil sætte pris på at kunne stå i køkkenet og se hende lege lige udenfor og vide at der kun er gode ting lige omkring hende.
Og så tror jeg, at jeg alligevel vil så de ærteblomster :)

Småbørn og giftige planter er bestemt en relevant bekymring. Vær opmærksom på at nogle spiselige planter alligevel har giftige dele. Klassiske eksempler er kartofler og tomater.

På den anden side er der rigtigt mange "giftige" planter som blot giver en gang mavepine. Dem behøver man ikke rense haven for.

Fokuser på 1) de rigtigt farlige (natskyggefamilien, skærmplanter mv.) 2) de meget fristende (bær) og 3) dem som kan give eksem mv. ved berøring (efeu mv.)

Jeg har en "terminator" på 2.5 år og den eneste busk jeg har været obs på er et lille pebertræ, men det er fordi den står med flotte røde bær lige ved siden af sandkassen. Den får lov at blomstre til forår og så bliver den skåret kraftigt ned.

Ellers har vi både liljer, guldregn, blåregn og alle mulige andre giftige planter, men bær /blade er så bitre at de ikke spiser med kun smager og derefter spytter ud. Der har været registreret et selvmordsforsøg (voksen) med bærrene fra pebertræ, men hun endte heldigvis kun med dårlig mave trods hun spiste mange bær.

Ellers er ribsbukse, solbær, blåbær, tomat, agurk og æbler det store hit herhjemme. Allerede da han var 1.5 år gammel, kunne han selv ribbe haven for de modne ting.

Det lyder dejligt med alle de bær:)
Vi holder os fra de rigtig giftige og sætter de lidt giftige på strategiske steder. Vi kan jo lige så godt udnytte at vi starter fra bunden.

@Linda

Jeg må simpelthen lige have luft :)

Jeg har generelt den holdning, at mange er hysteriske, når talen falder på giftige planter i haven eller i almindelighed. Dog er der få planter, som er så giftige, at man kan spørge om det er rimeligt at have dem i haver med småbørn. Og en af de planter er helt klart peberbusken - Daphne mezereum. Kombinationen sandkasse-peberbusk-barn alene i sandkasse er efter min mening at lege med ilden. Fint at du skærer den ned, men den skyder jo igen og som småbørnsforældre er tiden jo altid knap og pludselig er der igen modne bær.

Du bør kraftigt overveje om ikke du skulle grave den helt op og smide den på kompostbunken efter blomstring.

Jeg vil især fremhæve Lone Brems indlæg som yderst fornuftigt.

Har arbejdet som pædagog og er selv forælder´- og synes som Lone at det vigtigste er, at lære børnene, at de skal passe på sig selv.

Børnene skal lære at nogen ting ER farlige. De skal kunne opleve at de faktisk kommer til at slå sig, hvis de kravler op et farligt sted. De skal også kunne opleve at de skvatter i vandet og bliver våde, når de fisker krabber.

Og som foræl´der/pædagog skal man så naturligvis sørge for at sortere de virkeligt farlige ting fra (evt. holde øje med dem og stoppe de farligste ting) - det er jo ikke meningen at de skal komme galt afsted for alvor.
MVH A

Det handler om at finde en balance. De skal ikke pakkes ind i vat, men ligesom vi sætter afløbsrens og panodil på den høje hylde så er det selvfølgelig også en god ide at man ikke har pigæble lige ved sandkassen.