Skrevet af: Lene K., 19. februar 2015 kl. 17.56
Hej
Vi bor i byen, men har en rimelig stor have. Vi kunne godt tænke os 4-5 høns, men har slet ingen erfaringer. Vil man kunne købe høns, der er klar til at lægge æg i foråret og så få æg over sommeren og så slagte dem til vinter? Og hvad kræver høns over sommeren? Vil overdækning af noget af hønsehuset og æglægningskasser være nok eller skal de have et decideret hus? Har I selv lavet et primitivt hønsehus/gård (gerne af genbrugsmaterialer), så vil jeg meget gerne se billeder:-)
Skrevet af: Tina K., 19. februar 2015 kl. 18.49
Først og fremmest vil jeg anbefale dig at få høns i haven hele året. De er skønne, vanedannende - og du gider aldrig mere spise et buræg :-)
Vi har selv 3 høns (Sussex), som giver os 3 æg om dagen - også hele vinteren, selvom det måske gik ned til 2 om dagen. Det har været mere end rigeligt for os - en familie på 4.
Vores høns går i hele haven i perioder - eller bare, fra når vi kommer fra arbejde til sengetid. De har en indhegning (110 cm højt standard hegn, sat med tentorpæle, så det kan flyttes efter behov), som de græsser helt ned - her i vinterperioden har indhegningen været udvidet til at dække hele køkkenhaven, så den er holdt fri for ukrudt.
Du kan læse en masse om hønsehold og huse på fjerkrae.dk/
Det er skønt at have høns - glæd dig :-)
Hilsen Tina
Skrevet af: Tom Andersen, 19. februar 2015 kl. 19.06
Jeg kan kun give Tina ret - har desværre ikke selv høns mere:-( - men arbejder stærkt på at få det igen :-)
Du kan også kigge her:
www.hønsegården.dk/alt-om-hons/pasning.htm
Skrevet af: Mette Lund, 19. februar 2015 kl. 19.14
Jeg vil anbefale et rigtigt hønsehus du kan lukke af om aftenen, så Mikkel Ræv ikke kan tage for sig af hønsene. Der er også ræve i byerne. Til gengæld behøver hønsehuset ikke være særlig fint. Hønsene skal kunne være i læ og de vil helst lægge æg et lidt mørkt sted. Du kan købe færdige små hønsehuse, du kan få fat i et gammelt legehus eller bygge et af genbrugsmaterialer.
Du kan godt kun have høns om sommeren og så slagte og spise dem om efteråret. Men det er så nemt og hyggeligt at have høns, så jeg tror, at du vil få lyst til at beholde dem hele året.
Skrevet af: Tina K., 19. februar 2015 kl. 19.30
Mine er naturligvis også lukket i hus om natten - men jeg har ikke sådan en fancy hønsegård - bare haven - og så midlertidige indhegning som beskrevet :-)
Skrevet af: Søren S Duun, 19. februar 2015 kl. 22.50
Du kan måske låne en såkaldt hønsefræser i din kommune og så via den vej prøve at vinde holde . Det var en ordning vi havde/har i Gladsaxe kommune. Det koster ikke noget og det går efter tur .
Man betaler selv foderet . En hønsefræser kan bygges for billige penge og flyttes rundt i haven, hvor man nu ønsker at holde hønsene. På den måde kan hønsene også bidrage lidt til ukrudt bekæmpelsen .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Høns i haven – kun om sommeren?