Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. februar 2015 kl. 14.07
Hej
Jeg har stor fornøjelse af at iagtage fuglene omkring mine mange fodringssteder. Det er mejsekugler ophængt med spildbakker under og nogle foderautomater til jordnødder, foruden det dekorative fuglefoderhus. Men………….Jeg har fået rotter i haven!
Og det opdagede jeg i vores redskabsskur, hvor vores kasse med tovværk så ud som på billedet. Rottefængeren har sat en kasse med gift op - og i dag konstaterede han at giften var spist - altså rotter! Jeg har fået forbud mod at fodre fugle indtil videre - eller jeg må finde på noget, hvor der ikke spildes foder på jorden, rotterne ikke kan kravle op på/til - og at foderpladsen skal tages ind når det bliver mørkt. Nu er gode råd dyre. Jeg har tænkt påforskellige ting, -men jeg kan ikke være den eneste, som er nødt til at lave en rottesikret foderindretning. Hvem har gode forslag?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 4. februar 2015 kl. 16.21
Når først rotterne er der, er mit råd kommet for sent.
Men jeg lukker hønsene ud hver dag, og de rydder op under foderpladserne. Ikke kun hos os, men også hos naboerne.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 4. februar 2015 kl. 20.19
Hej Lars
Tak for svaret - men selvom det kommer for sent, som du skriver, tror jeg nu næppe at jeg kommer til at holde høns :-) Men "rottefængeren" fra kommunen har accepteret mit forslag:
en 1,5 m høj rund træstamme, 7,5 cm Ø, hvorover jeg sætter et tilsvarende glat plastikrør. Ovenpå det sætter jeg en sort opvaskebalje, hvori der er boret 0-1 mm store huller så regnvandet kan løbe af. Baljen skal sættes fast på en måde, så jeg nemt kan tage den ind om aftenen. Midt i baljen skal der være en mindre rund træklods - eller hvad jeg nu kan finde på. På den træklods skal den egentlige foderskål placeres. Foder spildet skulle så falde ned i den noget større opvaskebalje. Nu må jeg se at få skaffet materialerne hjem.
Rottefængeren fortalte iøvrigt at der er set rotter hængende i de der nymodens stålparaplyer til mejsebolde - utroligt.
Mange hilsner
Ingeborg
Med venlig hilsen
Ingeborg
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 5. februar 2015 kl. 8.30
du fodrer nok lidt rigeligt - her fodrer vi når det bli´r lyst og ikke mere end at de har ædt op til aften mejsekuglerne hænger så de ikke kan nås
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 5. februar 2015 kl. 8.31
andet end af fuglene
Skrevet af: Tine Horsum, 5. februar 2015 kl. 19.01
Vi har lige haft besøg af Skadedyrsbekæmpelsen. Og jeg kunne kun meddele, at den enlige (oppustede uden øjne- rigtig vammelt) rotte (rottelig) vi har set, var engang i sommers. En strejfer som kattene må have nakket!
Hvor jeg pr straks *mailede* kommunen.
Efterdom naboernes høns, har bzat min have- og det først nu er frost og sne- så fodrer jeg fugle i automaterne.
(og forresten kommer nabornes høns, når jeg siger: "Puutte putte putter!"- og de får gammelt brød- eller havregryn.
Jeg fodrer dem ikke dagligt!
(Men når de ser mig kommer de rendene! Det burde deres ejer lære noget af!)
Hønsehoveder!
Mvh
Tine
Skrevet af: Tine Horsum, 5. februar 2015 kl. 19.11
Jeg har en svaghed for dyr, også høns- som jeg ikke gang kan lide i asparges.
Men at kattene tager mus og rotter- har jeg intet imod. Bare de ikke tager madpakken ind i live. Hvad tilløberen kan finde på.
Mvh
Pinny
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. februar 2015 kl. 14.00
Hej - det faldt mig ind at jeg kunne få alle de gratis plastrør jeg ville have hos en tæppehandler, som bare smider dem ud. Jeg kommer med et billede af den rottesikrede fuglefoderhimstregims når min håndværkermand er færdig med den. (Kræver overtalelse :-)
Ingeborg.
Skrevet af: Willy N, 8. februar 2015 kl. 22.23
Det er en god ting, at sætte foderautomater op midt på græsplænen, hvis der er risiko for rotter. Rotter bryder sig ikke om det "åbne landskab". Kattene har lettere ved at få fat i dem og plæneklipningen klarer eventuelle spirer fra kornene.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. februar 2015 kl. 11.41
Hej - Jeg har jo en rar og venlig mand, som gerne går på værkstedet og laver de ting jeg skitserer for ham. (Han kan nu også selv!). Projekt rottesikret fuglehus er færdigt.
Højden på plastrøret, som omslutter stolpen (lukket forneden og foroven af fuglehuset, så "bæsterne" ikke kan kravle op indvendig er 1,50 m. Det gamle hus fik et nyt tæt skørt af købte trælameller, som ellers er beregnet til bedafgrænsning. Indenfor blev der sømmet en strimmel tagpap, som forhindrer fuglefoderet i at falde ud mellem "tremmerne".
Plastrøret var gratis hos tæppehandleren. Bedafgrænsningen kostede ca. 30 kr. - Alt andet træ også til foden var "lagervare" :-). Jeg har afprøvet huset ved at lægge foderet i en skål. Der var ikke svundet i foderet de første 3 dage. Nu tager jeg dog foderskålen ind, indtil vi ved at rotterne ikke er der mere.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. februar 2015 kl. 11.48
Problemet med nedfaldende kærner og frø fra mejseboldene i spiralholderne løste jeg med en omvendt "fodertop" fra Land & Fritid. For at regnvandet kan løbe af, kom der en knap i bunden og et ophæng foroven. Gemalen borede 4 huller i toppen, hvorigennem jeg trak en snor. Der falder virkelig meget foder ned i "tragten", og jeg kunne iagttage at bl. a. rødkælken smuttede ned i tragten og fouragerede der. Nu har jeg lagt en CD løst ned i bunden, så foderet ikke falder helt så langt ned.
Fordi disse foderhimstregimser stadigvæk hænger i træer/buske, som en rotte ville kunne kravle op i, tager jeg himstregimserne ind om aftenen. Det er nemt, fordi de hænger i S-kroge.
Så foreløbig er problemet løst.
Ingeborg
Ps. Tilsyn i "rottekassen" viste at det udlagte gift var spist.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Fuglefodring – ikke rottefodring