Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. august 2014 kl. 15.45
Vi har sådan gået og glædet os over, at vores lille stjernemagnolie endelig i år, var kommet i god vækst.
I nat har et dådyr (sandsynligvis) kedet sig lidt og leget feje-gnaveleg med den. Der er én gren tilbage, som er afbarket hele vejen rundt og vi håber nu på at magnolien vil kunne nå at skyde nedefra inden vinter.
Vi har nu valgt at sætte hegn om den, en anden magnolie og vores paraplyfyr, som bambi også har gnavet i.
Mit spørgsmål er: Skal det overdækkes, kan de tænkes at række indover og ned, hvis der ikke er?
Stjernemagnolien er nu højst 30 cm høj, paraplyfyren ca. 50 cm,
hegnet ca. 1m højt.
(Den anden magnolie er lige ved 2 m høj, så hegnet vil kun tjene til at forhindre i at der bliver fejet og de nederste grene bliver gnasket til ukendelighed)
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. august 2014 kl. 15.48
PS Overgivelsen består i at lave hegn i haven. Vi har indtil nu holdt på at hegn ikke var noget for os og at vi måtte indrette os efter dyrene.
Skrevet af: M, 3. august 2014 kl. 3.45
Slettet af administrator 25. april 2019 kl. 9.50.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 3. august 2014 kl. 11.34
Tak for dit input Mathias.
Jeg kender godt det med hjortetaksolie, men mener ikke det er en løsning der passer til os.
Såvidt jeg ved, så skal det påsmøres jævnligt for at have en effekt. Dyrene kommer sandsynligvis ikke hver nat og hvis de gør er det ikke hvergang de gør skade på noget. Derfor vil vi sandsynligvis glemme at smøre nyt på og så hjælper det jo ikke. -Derfor hegn, når det er sat, så står det -også når vi ikke tænker på det. :-)
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 19.16
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. august 2014 kl. 19.40
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 3. august 2014 kl. 20.31
Vibeke det behøver jo ikke at være, hverken særlig dyrt eller særlig grimt, at lave et effektivt hegn.
Jeg har selv stor fornøjelse af ofte at ha' besøg af alle mulige dyr ved og i min have (på landet) senest stor der for 2 dage siden en pæn rå med det nydeligste lam og græssede fredeligt i ukrudtet ved drivhuset og på min græsplæne. (Det var vist min egen skyld - havde lige kørt mejetærsker i 2 dage og fjernet en god del af deres skjul)
Og jeg har oplevet, at dyrene også har spist sig mætte i mine nyplantede syrener og meget andet. Hidtil har jeg affundet mig med det, efter princippet "Noget for noget" Jeg har jo fornøjelsen af deres selskab.
Men selv her er der altså grænser ! Da de (bukkene)sidste år havde fejet deres opsatse i mine nye frugtbuske med det resultat, at en stor del af buskenes grene visnede og måtte skæres af, så blev der altså erklæret en lille krig. Jeg har i Hjem og Fisk købt runde pæle 180 cm og grønt dyrehegn 125 cm. Det tog ikke så lang tid at banke pælene i jorden og hegne frugtbuskene inde, og i år har dyrene alene fået lov til udfra, at beundre alle mine frugtbuske. Jeg synes ikke at det skæmmer nævneværdigt, og så holder det vel i en del år.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 3. august 2014 kl. 21.20
@Frank, er sikker på at en af os glemmer afskrækkelsesmiddelsmørerier og lige pludselig, så...og cd'er er grimmere end grønt trådhegn, synes jeg.
Vi har haft samme politik med at finde buske og træer, som de ikke gnaver i, men det er somom, alt lige skal prøves, mindst en gang og så ligger der afgnavede rester rundt om. Magnolie og paraplyfyr inklusive.
@Gert, det du beskriver lyder som det gemalen, fik sat op i går eftermiddags. Nogle metalhegnpæle, med grønt trådnet. Om et dårdyr så vil gøre sig den umage at række ned i buret for at smage på resterne, vil tiden vise.
Kønt er det ikke, men til at leve med.
Skrevet af: Tine Horsum, 6. august 2014 kl. 11.26
Hjortetaksolie- stinker!
Men som løsning- kan man væde nogen stoflapper med det (brug handsker, stå udendørs- og spild endelig ikke!)- og lave små flag med det på.
Er du sikker på at, det er dåhjorte?
Her har vi haft rigtig mange rådyr, men de er vist desværre bukket under for "den fynske rådyrsyge". Ellers var det nu rigtig sødt, når råen havde lagt sin lille "Bambi" (lammet) af i haven.
Men jeg har ikke oplevet at bukken fejede opsatsen i nogen som helst af mine træer/buske. Derfor skal man nu intet forsværge! Det kan nok ske.
Mvh
Tine
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 6. august 2014 kl. 12.00
Selvfølgelig kan jeg ikke være 100% sikker på det er dådyr, det er bare meget sjældent, at vi ser rådyr i haven, hvorimod dådyrene kommer jævnligt.
Har tænkt, at det var en meget ung der måske legede voksen, fordi det lille træ/busk ville bryde helt sammen, hvis en voksen buk morede sig med det.
-Nu er hegnet der og vi tror stadig ikke på, at vi får fornyet hjortetaksolie ;-)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. august 2014 kl. 15.00
Hej
Min søster er plaget af "rådyr eller dådyr". Det kan jeg ikke bedømme fordi jeg ikke har set dem - og selvom om jeg havde, rækker min indsigt ikke til at kunne artsbestemme dyrene. Men..... i første omgang satte vi et hegn som i beskriver det her i 150 cm højde. Det kunne dyrene nemt forcere om vinteren. Om det var på grund af sneen eller fordi de bare kan springe så højt, ved jeg ikke.
CD'er ophængt i hegnet hjalp i første omgang. Derefter spændte vi noget tværstribet plastikbånd på, for snart derefter at forhøje hegnet med et hegn ovenpå, som lå lidt vandret i forhold til det første. Nemt er det altså ikke.
Ingeborg
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 7. august 2014 kl. 15.18
Dejligt, at I tager Jer tid til nye input, men måske fik jeg ikke forklaret mig ordentligt i mit oprindelige indlæg.
Nu er det sådan, at vores "hegn" blot er et bur, til beskyttelse af den enkelte plante, så det er ikke muligt for hverken den ene eller anden slags vildt, at hoppe ind og land der. Derfor også mit oprindelige spørgsmål om der skulle låg på, for at undgå de rækker ned og bider nye skud af.
Dyrene skal, så vidt muligt kunne færdes frit i vore have, bare de ikke æder vores dyrt indkøbte nyplantninger.
Skrevet af: Tilde P., 7. august 2014 kl. 15.34
I skovene bruges hegn på 170cm omkring nyplantninger.
Råbukken fejer på små træer for at markere territorium. Han har nogle duftkirtler i panden, så hans fært afsættes på fejestedet. Han vender tilbage flere gange i løbet af sommeren for at forny færten.
Han er ikke tilbøjelig til at springe ind i indhegninger for at feje. Det har intet formål.
Om vinteren kan det være et spørgsmål om føde, hvis det er småt udenfor hegnet.
Skrevet af: Jens Ole N., 1. september 2014 kl. 15.31
Åben krig. Vi bor på landet og havde masser af rådyr i haven. Vores have er ca. 7500m2 Engang talte vi 8dyr i haven på en gang. Vi prøvede alle de omtalte metoder uden det store hel. Haven er på 3 sider omkranset af læbælte med 4 række træer. Jeg tog konsekvent min kædesat og skar en gang i midten og lagde det afskårne i mellem de yderste rækker. Så købte vi et 120cm hegn og satte om med stålhegnspæle. På den sidste side er der syrener og her skar jeg ind til selve hovedstammen på den indvendige side og satte hegnet op her. Og så blev der selvfæølgelig lavet låger. Men ved det at hegnet står inde midt i det hele og der ligger messe af grene uden for gør at dyrene ikke springer over. Og det skæmmer heller ige da det ikke er synligt. Vi har haft dyr inde men de er altid gået ind hvor sektioneren er samlet. Vi kan se dyrene gå langs hegnet uden for og op langs syrenerne som står langs indkørslen. Så den udgift og tid det har taget er guld værd. Vi har for første gang i mange år fået vores egne jordbær, vi kan se roserne blomstre, og er overrasket over hvor flotte vore tulipaner kan være. Det hele blev sat op sidste vinter.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 1. september 2014 kl. 18.07
Hej Jens
Det lyder som en rigtig fin løsning I der har fundet Jer.
Jeg kan også godt savne både jordbær, roser og tulipaner. Samtidig nyder jeg også synet af dyrene, når de går rundt i haven.
Vi ser også, som I små flokke på 7 - 8 stk af dådyrene, samt siden sidst jeg skrve faktisk også en enkelt råhind med kalv. De sidste var nok "forbryderene" som nogle var inde på.
Hegnet er blot et lille bur til de udsatte planter.
Skrevet af: Jens Ole N., 1. september 2014 kl. 19.07
Hej Vibeke. Det er jeg godt klar over og det begyndte vi også med men det var et alt for stor arbejde så vi valgte omtalte løsning. Men vi har stadig dyrene at kigge på. På en græsplæne vi har ved indkørslen går der hver morgen en rå med 2 kid og på markerne omkring ser vi flokke på op til 25 dyr. Og når vi kører på vejen inde fra byen og hjem, ca. 2 km. skal vi passe på for dyrene springer over vejen. Vi har dem somme tider også helt inde på gårdspladsen. Jo vi har fred og ro.
Skrevet af: Anonym bruger, 1. september 2014 kl. 19.30
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 1. september 2014 kl. 20.11
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. september 2014 kl. 20.31
Med fare for at der igen kommer en venlig herre/dame med løftet pegefinger, så tror jeg nok at man får et lidt andet syn på de alt for mange "løse" rådyr/dådyr, når man har været ved at miste livet på grund af et springende rådyr, som havde udset sig vores bil. Vi slap, men skrækken sidder i livet for ever.
Ingeborg
Ps. Selvfølgelig vidste dyret ikke at vi kom, for det betalte med livet.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 2. september 2014 kl. 21.05
Hej Ingeborg
Det må have en meget voldsom oplevelse, ikke underligt, hvis den sætter sine spor.
Ved ikke helt hvad du mener med "et andet syn" på dyrene, udover hvis du mener de burde spærres inde hele bundtet ;-)
Hvis det er det du mener er det vel også en naturlig følelsesmæssig reaktion.
Ps Måske synes vildtet, at der er alt for mange løse mennesker med og uden biler?
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. september 2014 kl. 21.19
Hej Vibeke
Det jeg mener er, at man ikke kun skal glæde sig over at bestanden vokser og vokser, men at man også skal tænke på konsekvenserne. Jeg ville gerne sætte bur om landeveje og motorveje :-). Man snakker så meget om trafiksikkerhed. Har man prøvet at have et rådyr i forruden og finder ud af at ingen forsikring dækker - bortset fra ens egen bilforsikring, hvor man mister selvrisikoen + bliver sat tilbage fra 45 år som elitebilist uden et eneste uheld - til nybegynderstadiets ret dyre forsikring. Eneste trøst er også det vigtigste: Vi slap med livet i behold.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Vi overgiver os