Skrevet af: Helle *, 1. juni 2014 kl. 13.27
Jeg har besøg af en stor gedehams…….10cm ;-)
Den kom for nogle dage siden og forsvandt op på loftet gennem et lille hul på væggen. Den har været her tidligere, men da troede jeg bare det var et uheld. Denne gang lukkede jeg vinduet så den ikke kunne komme ud, jeg ville undersøge hvornår den kom frem igen. Det gjorde den så i dag.
Jeg går ud fra det er en dronning, som er i gang med at bygge bo og måske har den allerede lagt æg? Nu vil jeg høre om der er nogle gedehamseeksperter der kan sige mig hvad jeg skal gøre?
Lige nu lader jeg være med åbne vinduet, og håber den dør af tørst og sult, det ser ud til at den ikke flyver nedenunder hvor vinduet står åbent. Hvor længe vil der gå før den dør?
Skrevet af: Anonym bruger, 1. juni 2014 kl. 13.43
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 1. juni 2014 kl. 14.06
Hej
Du skal se at få fat i den på den ene eller anden måde.
Det er en dronning og du vil forebygge senere ulemper, hvis du kan få slået den ihjel nu. Jeg har hørt, at de store skulle være mere udbredt i år end tidligere. Måske den milde vinter. Men pas på. De stikker forfærdeligt.
Jeg fik fat i en i går som også var kommet ind . Her får de fluegift. Så kan nogen blive forargede.
Her et billede fra i går sammen med en alm. hveps og en hundepille for at bedømme størrelsen
Skrevet af: Anonym bruger 1, 1. juni 2014 kl. 14.21
Jeg skulle måske tilføje, at normalt bygger de store hvepse højt, enten i i et hul i et træ, eller helt oppe i kippen på et hus.
De er normalt ikke særlig aggressive, hvis ikke de føler sig i knibe.
Hvis de er et sted, hvor de ikke er til umiddelbar gene, så lad dem være. De lever for en stor del af insektlarver og dermed nyttige.
Skrevet af: Helle *, 1. juni 2014 kl. 14.47
Ok måske er den ikke 10cm, men min puls fortæller mig den vejer 100kg og er meget farlig ;-)
Principielt har jeg ikke noget imod dem.
Men har ikke lyst til de tager turen frem og tilbage gennem mine stuer.
Der er to årsager til jeg ikke vil bruge gift..
1. Det er gift.
2. Jeg vil ikke købe 1/2l gift for at bruge et pift, min nærighed byder mig at kalde det bondefangeri.
Jeg kender metoden med avisen, men som skrevet så vejer den 100 kg og er meget farlig.
Den har opholdt sig i væggen eller på loftet i flere dage, hvor længe kan den klare sig uden mad og vand?
Den første gang jeg opdagede den, forsøgte den at flyve frem og tilbage, så jeg tænker den var igang med at hente materiale til at bygge med. Da jeg ind imellem havde lukket vinduet, gik jeg ud fra den ville finde andre steder. Men men men, så kom den tilbage igen, det er åbenbart et godt sted den havde fundet, så nu er mit vindue lukket til jeg finder den død.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 1. juni 2014 kl. 15.12
Den dør ikke af sult.
Dronningen fodrer det første yngel nu. Hun er alene om at opfostre de første 5-10 arbejdere. Når hun har fået de første arbejdere på vingerne bliver hun hjemme og så får man rigtigt problemer, hvis ikke det er et sted, hvor de ikke er til gene.
Det skal være en fluesmækker og ikke en avis man bruger til at slå med. Den skal være "utæt", ellers blæser man bare insektet væk uden at ramme.
Skrevet af: Søren S Duun, 1. juni 2014 kl. 16.04
En træhveps ligner den en hveps ? Jeg støtte på en inde på mit værelse vindue hvor den forsøgte at komme ud . Jeg mener at huske at træhvepsen har en lang brod og er en dårlig flyver. Den jeg støtte på lignende en hveps men var bare 4-5 cm lang og større en den du har på fotoet . Den fik en gammel biavler til at udvise respekt .
Skrevet af: Helle *, 1. juni 2014 kl. 16.48
Stor gedehams og træhveps er vist ikke det samme, man kan Google og se billeder der viser forskellen.
En stor gedehams ligner en helt almindelig hveps, bare kæmpestor (4cm) 100 kg og larmer som en motorcykel.
Skrevet af: Anonym bruger, 1. juni 2014 kl. 17.05
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tine Horsum, 2. juni 2014 kl. 13.17
Stor Gedehams har vi haft jævnligt på loftet, dronningen plejede at komme frem i marts/april- og den er på længde med min (ikke helt lille udameagtige) tommelfinger.
Hvis de kommer ind, plejer vi nu helt fredeligt at lukke dem ud/indfange dem i et glas med et papstykke.
Næh ser I: SOMMERFUGLE; RIGTIGE FUGLE og Mosaikguldsmede er superfarlige indendørs! ;-) (Jeg er fobisk med dem, dog kun indenfor). Og sådan en mosaikguldsmed larmer som en tomoteres flyvemaskine. Selv jeg (jeg er tunghør) kan høre dem... (Min fobi er af en klaustrofobisk natur, ude generer det mig slet ikke).
Men jeg redder dem ud, da jeg ikke gerne vil have kattene måske bliver stukket/vælter huset i jagten.
Træhvepse er godtnok store med en lang farligt udseende læggebrod, men de er kun farlige, hvis man er et brændekævle. :-)
De kan dog være bekymrende mht træværk i huset, så der ville jeg lige få tjekket træværket også i tagkonstruktionen.
Stor Gedehams (og hvepse) er rovdyr, der tager andre insekter så den er på den led også nyttedyr. Indrømmet om efteråret, når de er ved at dø, kan de være til gêne- og bør undgåes. Men det er hvepse også...
Mvh
Tine
Skrevet af: Helle *, 2. juni 2014 kl. 13.49
Det er en gedehams, ingen tvivl om det. Men som jeg har forstået, er det faktisk rigtigt at de bruger rådden træ til deres byggeri. Det må være der der er kommet en misforståelse omkring den der træhveps, som ikke er en gedehams.
Og den er faktisk ret fredelig, det er intet problem at få den ud, men den kommer igen!!! Og den har fundet et hul den kan kravle igennem så den kommer op på loftet, hvor den bruger lidt for lang tid.
Problemet er at jeg ikke ønsker at den etablere sig i huset,
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2014 kl. 14.00
Der er kun 2 muligheder for at komme af med den.
Enten slår du dronningen ihjel på den ene eller anden måde her og nu så længe hun endnu flyver ude.
Eller du finder hendes bo oppe på loftet og destruerer det. Så vil hun finde et andet sted og begynde forfra.
Skrevet af: Anne Demant, 2. juni 2014 kl. 14.04
Helle Sofie,
Hvis du ikke vil slå den flad med en avis / fluesmækker og ej heller vil give den gift, tror jeg da bare du må indse at den ER flyttet ind, at du vil få en del liv i huset til efteråret.
Det er nytteløst at stå og parlamentere med sådan en dame, og åbne vinduer og døre er ikke nok til at den forstår den er uvelkommen.
Jeg ville nok, hvis jeg var hveps, foretrække en hurtig afklapsning og være død, fremfor nogen der prøvede at sulte mig ihjel. / Anne
Skrevet af: Tine Horsum, 2. juni 2014 kl. 14.28
De bruger dødt træ- ikke råddent, som de tygger til en art papirmasse, som de bygger boet af.
Under et af mine forsøg på at myrde brombær stødte jeg på et rigtigt stort hvepsebo (kunne være i en gulvspand), så nu er jeg mere forsigtig med brombærudryddelsen i højsommeren.
Det var heldigvis forladt! Men stort var det skisme.
Mvh
Tine
Skrevet af: Helle *, 2. juni 2014 kl. 14.37
Kære Anne
Eiiii, det må du ikke sige, har du set hvor store kæberne er, hvis jeg rammer ved siden af, så tager den min halve arm!
Hans
Nu synes jeg at I rotter jer sammen!
Frank
Jeg kiggede lige på det vedhæftede link, der kan du bare se der er folk som med garanti vil holde på at de er 10 cm. Så det ikke bare løgn!
Tine
Du har da forstået hvor farlige de kan være, og jeg er ikke bange for bier og alm hvepse, men disse hold da op.
Jeg kender godt den fysiske fornemmelse når der kommer en flyvende fugle bag nakken på en, FØJ alle fibre i kroppen sitre! Og de her er næsten lige så store som fugle og så spiser de råt kød!
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2014 kl. 14.58
Helle-Sofie.
Jeg kommer kun med de barske kendsgerninger.
Der er et par ting i dit seneste indlæg som ikke er helt rigtige.
Gedehamse bider IKKE. De stikker og det er meget alvorligere end et bid ville være. Mennesker som er overfølsomme over for bi og hvepsegift skal på sygehuset med 112.
De alm. gedehamse er fuldt så aggressive som de store. Også fordi de alm. har bo tættere på eller i huller i jorden, så man nemmere kommer i kontakt med dem.
De store har bo højere oppe, og dem har man sjældent gener af. Det kan være lidt interessant at møde sådan en "bombemaskine" ude i det fri.
vh. Hans
Skrevet af: Anne Demant, 2. juni 2014 kl. 15.00
Helle Sofie,
jow da, jeg er allergiker og forstår udmærket hvor farlige de kan være.
Men din indstillig til dem fatter jeg ikke en hat af. Hvor vil du selv bo i sensommeren og efteråret ?,- jeg mener, hvis du har det sådan med bare én? så tænk dig hvor hurtigt de kan pille kødet af dig hvis du bare lader som ingenting, for så bliver der hundreder af dem.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 15.01
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anne Demant, 2. juni 2014 kl. 15.04
Man kan tage boet sen aften, da er dronningen kommet hjem, men pas på, der stikkes.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 15.09
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2014 kl. 15.19
Hun dør. Så enkelt er det.
Og det er derfor arbejderne bliver aggressive. De skal selv samme vej, og der er ikke mere yngel at passe.
Var der nogen som sagde at lediggang er roden til alt ondt ;-)
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 15.33
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 15.39
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2014 kl. 15.57
Det er med hvepse som med bier: Vil de stikke så kommer de med 120 i timen og med brodden forrest ;-).
mvh. Hans (gl. biavler)
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 16.09
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Helle *, 2. juni 2014 kl. 19.21
Hans
Jeg er nu ret sikker på at gedehams både kan stikke og bide. Men kan ikke finde den Info på nettet.
Anne
Ja jeg må jo gøre noget.
Frank
Jeg tror heller ikke på den med de 10 cm, men det lyder da sjovt. Og passer meget godt til den angst en ca 4-5cm stor hveps kan give.
Helle-Sofie
(Gl. Honningæder)
Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2014 kl. 19.35
Helle-Sofie.
Det er rigtigt at gedehamse kan bide. De gør det bare ikke for at forsvare sig. Det er brodden meget bedre til.
Hvis man ved, hvad man skal lytte efter, kan man somme tider høre dem raspe træ på frønnede brædder og stolper. Som ovenfor nævnt, bruger de det til at bygge deres bo med.
De bider også de insektlarver, som de fodrer yngel med.
Vh. Hans
Skrevet af: Tine Horsum, 2. juni 2014 kl. 21.26
Humlebier bider. Her jeg haft et par dronninger der er (om muligt) større end Stor gedehams. De summer helt sindssygt, når man fanger dem i et glas med pap. (Et glas, så de ikke flyver- papstykke, så de holdes i glasset, til man kan slippe dem ud).
Jeg er nu aldrig kommet til skade med dem.
Derimod har jeg prøvet at køre ind i en bi/hveps- og blive stukket lige på struben. Men jeg er ikke allegisk, og det gjorde kun lidt ondt.
(Jeg er allergisk overfor myg- og skovflåt- det hæver meget op og kløer)
Mvh
Tine- der i dag fjernede en mikroskopisk skovflåt fordi, det kløer og hæver
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 21.41
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 21.56
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2014 kl. 22.38
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Freya Grossmann, 3. juni 2014 kl. 6.22
1. Hvad med at ringe til en biavler, og høre, om han vil hjælpe med at fjerne boet?
2. Ring til kommunen og hør, om de hjælper emd at fjerne hvepseboer/gedehamseboer
3. Ring til en skadedyrsbekæmper
4. Spørg din nabo, din far, din gamle ven fra skolen eller en anden "stærk mand", om de vil hjælpe en kvinde j nød...
Det behøver jo ikke være dig welv, som skal "Føre avisen/fluesmækkeren".
5. Gør det i dag!
Skrevet af: Helle *, 3. juni 2014 kl. 7.02
Freja
Det er simpelthen det bedste råd jeg har fået i denne tråd ;-)
Jeg sætter straks alarmen igang............
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Stor gedehams i huset