Skrevet af: Anonym bruger 1, 30. juni 2013 kl. 21.18
Godaften
Et billede fra et besøg i haven i formiddag.
Det er typisk for rådyr, at de går og piller ligt hist og nipper lidt pist. De græsser ikke som en ko.
Der var ingen lam med, så det er nok en smalrå. Måske et af de lam som var her i haven sidste år.
vh. Hans
Skrevet af: Freya Grossmann, 30. juni 2013 kl. 22.16
Smukt! Kunne også ligne en okapi, men begge dele kræver, at du lige kan PhotoShoppe lidt ;-D
Skrevet af: Peter Sindrup, 1. juli 2013 kl. 8.45
@Freya - Hvad mener du med at "begge dele" kræver at Hans kan Photoshoppe lidt? Hvilke "begge dele" tænker du på? Jeg forstår slet ikke dit svar ...
Peter
Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 1. juli 2013 kl. 10.08
Det med de to er lidt forvirrende, men dels er det nok ikke en okapi og dels har en okapi striber? ... To ting der skal rettes?
Nå men dejligt med dyreoplevelser tæt - og mon ikke det er et af " dine" lam fra sidste år. Den ved jo I er søde og at der er dejlig og uforstyrret mad.
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 1. juli 2013 kl. 10.30
Jeg forstod det sådan, at den ene var en okapi, og den anden en giraf, som der bliver refereret til i overskriften. Og begge skal gøres lidt ved i Photoshop for at komme til at ligne... :-)
Skrevet af: Freya Grossmann, 1. juli 2013 kl. 10.56
Præcis, Elsebeth!
Jeg er med på at det rent faktisk ER en hjort på billedet - og ikke en halv giraf ;-D
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 1. juli 2013 kl. 11.18
Nu har vi jo fået ulve, så hvorfor ikke også giraffer? ;-)
Skrevet af: Anonym bruger 1, 1. juli 2013 kl. 11.51
Jeg kom på den overskrift, fordi den stod og ragte efter noget i højden.
Hvis jeg havde valgt dette billede, hvad overskrift kunne man så have fundet på :-).
Skrevet af: Freya Grossmann, 1. juli 2013 kl. 20.21
Jeg fristes til "***slikker" - men det yder ikke det flotte dyr respekt!
Herligt at have dem i haven - så længe de bare nipper til træerne!
Spekulerer på om giraffer har fire maver? Drøvtygger?
Skrevet af: Mogens; E., 1. juli 2013 kl. 21.27
Giraffen er drøvtygger, så den gylper føden op gennem den to meter lange hals til videre bearbejdning. Giraffens hjertevæg er otte cm. tyk, og for at kunne pumpe blodet op til hjernen er dens blodtryk tre gange så højt som menneskets.
Skrevet af: Freya Grossmann, 2. juli 2013 kl. 7.16
Imponerende!!!
Skrevet af: Tine Horsum, 30. juli 2013 kl. 16.23
Nydeligt! Jeg har også et par rådyr (eller flere), der besøger min have. Gammelråen (beskærer min ligusterhæk (dejligt, jeg hader at klippe hæk), mens bukken om vinteren æder fuglefrø (mindre dejligt) og halve æbler (lagt ud til drosselfugle), men ikke de økogulerødder, jeg lagde ud.
Jeg er meget påpasselig med at "mine rådyr" ikke bliver tamme- en tam råbuk kan være meget farlig, og her er desuden jagt i området, så de må gerne lære at mennesker er lidt farlige.
Et par gange har Gammelråen haft sine små "Bambier" med i haven, de er bare søde. Gammelråen er nem at kende, hun er nem at kende pga en lidt sær hullet pels, der må skyldes en påkørsel eller værrer: at hun engang er blevet beskudt med hagl . Det er ikke skab, for det ændrer sig ikke, og hun er nu kommet her en 5-6 år fast.
Rådyr springer godt! De kan hoppe over mit havebord, der ville være en meget stor opgave for en pony i samme højde. ;-)
Mvh
Tine
Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. juli 2013 kl. 17.38
Holdningen her er, råvildtet indgår i den samlede økologi (samspillet mellem alt levende). Det er ikke nogen zoologisk have eller dyrehave med halvtamme dyr, som kan klappes eller håndfodres.
De kommer til at betale lidt "husleje" hvert år på den måde, at der bliver pillet et par stykker med riflen til egen husholdning.
Det kan man så synes om eller lade være ;-)
Vh. Hans
Skrevet af: Søren S Duun, 31. juli 2013 kl. 19.16
Det gør ikke noget så længe det ikke ændre antallet og i de sidste mange år har de været i fremgang bl.a på grund, af de grønne marker, at det nogle steder er et problem med råvildtet , således at markerne bliver gnavet ned , hvis ikke man tynder ud i bestanden.
Så fordi der bliver skudt nogle stykker her og der betyder det intet .
Hvis der udbryder sygdom iblandt råvildtet kan det hurtig gør det af med en stor del af bestanden, så også dette undgår man ved at jage/nedlægge nogle stykker om året .
Skrevet af: Tine Horsum, 31. juli 2013 kl. 19.34
Jeg har ikke noget imod jagt.
Men på mine kanter har vi pt færre rådyr, på et tidspunkt kunne jeg se 6-8 stykker dagligt. Det er nu nok den der "rådyrsyge" vi har her på Fyn.
Dådyr har jægerne fredet lokalt, og dem er jeg ikke så glad ved, det er et ret stort dyrt at være ved at køre ned .... (Jeg er knallertkører- og sådan en hjort gider ikke lige flytte sig).
Men her er også betydeligt færre fasaner, men det er måske de hårde vintres skyld?
Mvh
Tine
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > En halv giraf.