Skrevet af: Per V. Petersen, 16. juni 2013 kl. 19.19
Vi har i vores lille parcelhushave, som ligger tæt på golfbane, vandløb, sø og blandet skov i Odense SØ jævnligt besøg af (mener vi) den lille flagspætte. Den sidder og lirker lidt frø ud af havefuglenes fodringsanlæg.
Men jeg tænkte på om der var noget specilet man kunne give til / lægge ud / sætte op til den lile spætte, så man kunne få den som endnu hyppigere gæst.
Mange hilsner
Per Petersen.
Skrevet af: Lars Lejre, 16. juni 2013 kl. 19.36
Vi har i flere år haft besøg året rundt af stor flagspætte, når ungerne flyver af reden, er hele familien i haven, de har stor forkærlighed for fuglebolde og fedtblokke.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. juni 2013 kl. 19.44
Hej Per
Ja, det er bare så hyggeligt at se lidt sjældnere fugle i haven - og endnu sjovere, når man kan få dem til at komme hver dag.
Vi har haft rigtig mange forskellige fugle i haven i løbet af vinteren
strikingeshave.blogspot.dk/2013/03/fugle-og-de-frste-blomster.html
strikingeshave.blogspot.dk/2013/05/fuglefodring-i-mange-maneder.html
Jeg nåede dog aldrig at få taget et billede af den store flagspætte, fordi jeg havde hængt "pinden med foderet" et dumt sted - ikke for fuglen, men til fotografen :-)
Min foderpind er lavet af en lidt tykkere ca. 40 cm lang stolpe ca. 9 mm i dia. Den har vi boret huller igennem flere steder. Hullerne er fyldt op med solsikkefrø blandet med Palmin. Her i sommeren er det nok ikke nogen god ide med Palmin, men mon ikke du kan finde andet, som nødder eller stykker af kokosnød til at putte i hullerne?
Mange venlige hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Per V. Petersen, 24. juni 2013 kl. 23.23
Tak for alle de fine indslag.
Vi vil med fornøjelse forsøge at pirre de små spætters nysgerrighed.
Knus og tak til alle Per
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Lille flagspætte i haven.