Forum

Bekæmpelse af ørentvister

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Conja Andresen, 15. november 2012 kl. 10.50

Hej
Jeg kan læse flere har problemer med ørentvister.
Jeg har købt noget Spruzit øko-gift, men det skal ramme ørentvisterne for at virke. Har også forsøgt med omvendt potte med træ 'uld/strimler' i uden megen held.
Vi har i år kvast/sprøjet nok 100 ørentvister/døgnet, når vi har orket. De sidder i Dahlia, purpursolhat, sommerblomster som maguritter, tomat og agurkeplanter, under potter osv. Vores lisgusterhæksblade er i år også fuld af huller, ved dog ikke om det også er ørentvisternes skyld :(
Mit spørgsmål går på:
Findes der noget andet, man kan bekæmpe dem med eller gøre?
Hvordan formerer de sig?
Kan jeg risikere det samme problem næste år?
NB Vi har rigtig mange blomster i vores have :)
Vh Conja

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. november 2012 kl. 12.33

Hej Conja Andresen

Ja - du kan sagtens opleve at der igen til næste år er mange ørentviste i din have - de findes overalt i landet, dog sjældent i de mørke nåleskove.
Men jeg vil opfordre dig meget til at tænke over, hvilke forandringer, du kan skabe, så der kommer en bedre balance mellem skade- og nyttedyr i din have.

Ørentvisten har - ud over friske og rådnende plantedele - også mider, edderkopper og bladlus på menukortet.
Ørentvisten er selv efterstræbt af pindsvin og af fugle, der har skrabende adfærd (solsort og høns for eksempel).
Ørentvistene går i hi efter parring i det sene efterår. De finder vinterskjul under brædder, flisdækket jord i bunker af bark. Om foråret jages hanørentvisten ud af skjulet af den æglæggende hun, der derefter plejer æg og yngel med stor omhu.

Det du kan gøre er først og fremmest at indse, at ørentvistene har deres plads i det økologiske kredsløb og ud fra den forståelse gå aktivt til værks for, at der i din have kommer en bedre balance, så ørentvistene ikke fremover opfattes som (optræder som) et skadedyr.

Du kan med enkle og billige midler skaffe gode muligheder for pindsvin og for solsorte og andre drosler i din have.
Du kan starte et hønsehold, hvor hønsene en del af året får lov at færdes rundt i haven. Det er en rigtig god idé at slippe hønsene fri i vinterhalvåret plus i det tidlige forår og lade dem udfolde ders energiske skrabeadfærd. Hver ørentvisthun lægger 20 - 40 æg - så hver gang en høne fortærer en æghob begrænser det antallet af voksne ørentviste.

Du kan også forsøge om det er muligt at begrænse antallet af ørentviste ved at sætte enkle fælder op i sommerhalvåret.
Det er enkelt og næsten gratis: Bølgepap vikles omkring en tynd pind og holdes fast med elastik. Pinden stikkes i jorden, hvor du synes der forekommer flest ørentviste. Paprullens underkant skal kun lige berøre jordoverfladen. Fælderne sættes om aftenen og tømmes tidligt næste morgen - og har du høns er de helt sikkert villige "hjælpere" i udryddelsen af de indfangede insekter :-)

Jeg håber at du kan bruge et eller flere af forslagene.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Bekæmpelse af ørentvister«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Bekæmpelse af ørentvister

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider