Forum

Hvepsebo i jorden

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Preben Nielsen, 18. juli 2012 kl. 14.50

Har opdaget et hvepsebo i vores surbundsbed.
Er der nogen måde jeg selv kan fjerne det eller skal jeg have f at i et firma?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 18. juli 2012 kl. 16.46

Hej Preben Nielsen

Overvej, om du / naboen er generet - hvis ikke kan du jo lade hvepsene være i fred - de har deres plads i økosystemet ;-)
Hvis det er meget nødvendigt, for eksempel af hensyn til allergikere, kan du anvende en helt ugiftig metode, som kan bruges i tørvejr og i dagtimerne - men den forudsætter, at du kan finde indgangshullet!

Anbring en støvsugerslangemunding lige ved kanten af hullet - evt liggende på et brædt eller i stykke pap, så der ikke suges jord / vissent løv med ind. Placeringen kan ske i de seneste aftentimer eller i de allertidligste morgentimer, hvor der ikke er nogen flyveaktivitet. Alle hvepse overnatter i boet og mange af dem skal ud og hente føde og byggemateriale i løbet af dagen.

Start støvsugeren ved 6-tiden og lad den køre et par timer - de hvepse der forsøger at passere slangemundingen ryger i støvsugeren.....
Efter et par timer slukkes for støvsugeren og indgangshullet iagttages - hvis der fortsat er flyvende hvepse startes den igen et par timer.
Måske skal "sugningen" gentages efter nogle dage (hvis der evt er mange pupper, der klækker og der dermed er friske hvepse, der skal forsyne boet med det nødvendige) - men ofte er en enkelt "operation" tilstrækkeligt.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 18. juli 2012 kl. 19.29

Du kan godt fjerne det selv bl.a ved at sprøjte pyrethrin i deres indgangshul , men det kræver at du kan finde det og komme til. Men hvis ikke du er meget for selv at gå i gang vil jeg foreslå dig at kontakte et fir
ma. Hvepse skal man ikke rode med hvis man ikke kender til dem .

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Larsen, 16. februar 2013 kl. 20.57

Jeg er enig med Søren i, at man ikke skal rode med hvepse, hvis man ikke kender til dem.

Jeg har selv haft et hvepsebo i jorden, hvor jeg med græsslåmaskinen kørte over indgangshullet i jorden, som førte ned til hvepseboet nede i jorden. Det resulterede i, at jeg blev voldsomt stukket.
Derfor vil jeg lige nævne, at bekæmpelse på egen hånd med støvsuger, ild eller vand kan irritere hvepsene, så de angriber stærkt. Ofte virker metoderne heller ikke :-)

Jeg fik også at vide af www.hvepsebo-fjernelse.dk, at netop et hvepsebo i jorden, stenbed og dem som befinder sig under hoftehøjde kan resultere i mange smertefulde hvepsestik, da hvepsene angriber nedefra.

Nyt svar til emnet »Hvepsebo i jorden«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Hvepsebo i jorden

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider