Skrevet af: Lena Rasmussen, 11. maj 2012 kl. 21.18
Jeg har haft 9 kyllinger af racen Faverolle i lidt over en uge og de er 5 uger gamle. Jeg har dem til at gå i en hønsegård og de har et hus de sover i. Mit problem er at de ikke selv vil gå ind i huset om aftenen, og det er ved at være hårdt at skulle fange dem for at sætte dem ind i huset. Mit spørgsmål er hvor gamle de skal være før de lærer at gå ind selv? Er det for koldt for dem at være ude hele natten nu? De har fuld fjerdragt.
Skrevet af: Søren S Duun, 11. maj 2012 kl. 21.35
Hvis de har fuld fjerdragt nu, er det ikke for koldt for dem at sidde ude. Har du prøvet at have lys indenfor og sidepinde. Det sidste er vigtig.
Skrevet af: Lena Rasmussen, 11. maj 2012 kl. 21.48
Tak for svar. De har sidde pinde men ikke lys i huset. Vil det sige at jeg bare skal lade dem være ude, og så lade dem selv finde ind når de vil. Er så bange for at de skal få kulde.
Skrevet af: Anja Egeriis, 11. maj 2012 kl. 22.09
Jeg synes helt klart, at I skal blive ved med at sætte dem ind om aftenen, til de selv har fundet ud af at det :) Lige pludselig kommer det!
Og ikke noget med lys - jeg ved ikke lige, hvad formålet skulle være med det?
Hvis de kun er 5 uger gamle, kan de på ingen måde tåle at sove ude - når vi har kyllinger, får de stadig lidt varme, når de er 5 uger gamle :)
Jeg lyder nok lidt skrap - men det er stadig små kyllinger, og de kan ikke tåle kulde...
Skrevet af: Søren S Duun, 11. maj 2012 kl. 22.10
Du skal ikke være bange for at de fryser for så varm er der hellere ikke indendørs . Hvis de fryser vil de som regel putte sig sammen, men også for hyggens skyld . Jeg har i mange år haft vagtler, som også er en lille hønsefugl og de gik aldrig ind om natten. De var ude året rundt og de er mindre og tyndere end høns.
Skrevet af: Søren S Duun, 11. maj 2012 kl. 22.13
Anja....de fleste dyr bryder sig ikke om mørke rum, hvilket er meget naturligt
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. maj 2012 kl. 7.26
Jeg har haft høns i mere end 20 år, har været medforfatter på en hønsebog, har masser af venner med høns - og jeg har aldrig hørt eller læst om nogen, der havde lys i hønsehuset om aftenen for at få hønsene ind :) Jeg har kun hørt om lys i hønsehuset om vinteren for at vride flere æg ud af hønsene.
Og har heller aldrig oplevet kyllinger eller voksne høns, der ikke fandt ud af at gå ind om aftenen efter en periode, som kan variere fra et par dage til et par uger...
5-ugers kyllinger er ikke store nok til at sove ude, når nætterne er så kolde som nu. Temperaturen i hønsehuset er ikke højere end ude, men der er læ, og det gør en stor forskel. Har de noget halm derinde at sove i, hvis de ikke vil sidde på pind endnu?
Lena - du skal bare blive ved med at sætte dem ind, de skal nok lære det :) Der er jo også fare for rævebesøg, så de skal ind og sove bag en lukket dør.
Du kan også nøjes med at fodre i huset, så de har en grund til at komme derind, inden de skal sove, hvor høns gerne vil fylde kroen - det kan måske hjælpe lidt på processen!
Du får lige et link til en side, hvor folk ved rigtig meget om høns: fjerkrae.dk/prod/
Mvh
Anja
Skrevet af: Lena Rasmussen, 12. maj 2012 kl. 7.48
Mange tak for svarene. De har måde halm og hø i huset, og også halm udenfor i et læ skur. Jeg prøver at trække tiden lidt inden jeg sætter dem ind i huset. Nu kommer de ind ved 20.30 tiden. Og så må jeg se hvordan det går.
Skrevet af: Søren S Duun, 12. maj 2012 kl. 11.40
Ja, jeg har også har høns, men ingen problemer med 5 ugers kylliger, blot de havde fuld fjerdragt. Så Lena drag dine egne erfaringer. Og med hensyn til at de ikke vil gå ind om aften har en årsag, derfor foreslår jeg at prøve med lys, det kan vel næppe skade dem .
Og Anja......fordi man har været med til at skrive n bog bliver man ikke altvidende indenfor emnet. Jeg har har også skrevet en bog i tidernes morgen og kan heldigvis lære mere . Gælder det ikke også for dig
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. maj 2012 kl. 12.01
Jo - men jeg synes ikke, at du har ret her :)
Skrevet af: Søren S Duun, 12. maj 2012 kl. 12.07
Jeg har selv erfaret det ellers ville jeg ikke viderebringe det herigennem. Det var med dvæghøns af racen danske landshøns . Jeg har også set det med vagtlerne.
Skrevet af: Henry G., 12. maj 2012 kl. 13.39
Ang. Høns jeg tror, der er kommet en meget klog mand, ind i dette forum, een der kender alt, eller har en "faglært" baggrund i bl.a. høns og store træer, og måske et par tulipaner, eller alle temaer i havenyt, men han har nok lært det, af et par andre, der også synes, det er sjovt at give andre ret. Jeg bor på landet, og der får hønsene lov til, at sove i mørke, de skal ikke stresses af lys døgnet rundt, hvis man har små kyllinger, har mange en lille varmelampe, hvor de små søger hen, også på kolde dage. Henry G.
Skrevet af: Søren S Duun, 12. maj 2012 kl. 14.48
Er det kloge Henry det taler her.? Jeg har godt nok langt mærke til at du vil være Rasmus modsat og har en svaghed for ikke at kommentere på mine svar og tit skal jeg læse en gang være vrøvl. Så Henry G hold dig venlig væk fra de fagområder du ikke er bekendt med for så de ikke ført folk på vildspor. Og med hensyn til tulipaner og store træer, ja så har jeg overhoved ikke været med her. Så Henry endnu engang hold dig til fakta.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyr i haven > Høns