Forum

Chili – hjælp søges!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 17. januar 2012 kl. 18.36

Hej

Jeg har én gang for snart længe siden dyrket chili i drivhuset. Og det var en oplevelse, som gav blandede følelser. Jeg har ikke dyrket den siden og det - har jeg på fornemmelsen - er vist synd. I hvert tilfælde når man ser og hører, hvad andre haveglade bruger af tid på chili :-D

Det der skete for mig var, at jeg fik fat i en tilfældig plante fra det lokale havecenter. Det viste sig at være en chili i den absolut stærke ende! Den var - i min verden - totalt uspiselig uanset mængden og ilden stod stadig ud af munden efter flere glas mælk, som efter sigende skulle være egnet til førstehjælp i situationen - oh, den var stærk.

Så der blev kasseret en mængde chili, selv efter syltning kunne der ikke findes anvendelse af den lokale køkkenchef.

Planterne var meget frodige og gav overvældende af små (3 - 5 cm lange og maks. én cm tykke) røde frugter.

Nu, hvor traumerne har lagt sig og det rykker i såfingeren, kunne jeg være fristet til at prøve om der dog ikke er en chili i en styrke der passer til vores ganer :)

Hvad kan I anbefale, hvis der gerne må være mere smag end i spansk peber? Der må gerne være meget smag, også gerne lidt "bid", men slet ikke noget af det rigtig stærke, med brand i mund og sved på pande!

Når jeg søger i diverse frølister og ser de tilhørende beskrivelser af styrken, bliver jeg lidt "svag i koderne" og bange for en gentagelse.

Derfor vil jeg i stedet spørge nogle af jer her i Danmarks mest seriøse haveforum om jeres egne erfaringer:

Findes der en chili med smag til en tøsedreng som mig :-) ?

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Hansen, 17. januar 2012 kl. 21.17

Prøv bjarnes frø og planter der er mange gode chilli frø

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 17. januar 2012 kl. 21.29

Hej Anders

Ja, der er rigtig mange frø/ sorter, men hvilke har du prøvet at dyrke og hvordan smager de?

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 17. januar 2012 kl. 21.31

Hej Tom -

jeg er en chilikylling, selv om jeg dyrker masser af chilier - omkring 35 forskellige sidste år...

Du skal prøve at gå efter noget, der ikke er stærkere end styrke 4 af 10, og der er masser at vælge imellem.

Hvis du selv vil dyrke dem, er www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=index&cPath=3&zenid=58728817681e28653b11999862bbbda9 et supergodt bud!

Hvis du hellere vil købe planter, så er der gartneri-toftegaard.dk/index.php/dk/chili - de sdender, hvis du bor langt væk. Hvis du går ind på deres sortsoversigter, kan du finde masser af inspiration - de er opdelt i styrkegrader, så det er bare at blive i den lave ende:) Mange af deres planter kan købes som frø hos Bjarne...

Og så er der jo et forum for chilinørder: chilifan.dk/da/ - der er også en masse at hente!

Så god jagt!

mvh
Anja

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 18. januar 2012 kl. 21.42

Hej Anja

Tak for din respons - jeg har set på frø hos Bjarne og han kan oven i købet meddele, at han ingen F1-frø har af chili.

Nu vil jeg se mulighederne igennem igen og ud over styrken prøve at se efter nogle som er tilfreds med et koldhus og højtydende :-)

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 18. januar 2012 kl. 23.12

Hej Tom -

de vil alle nyde et koldhus...

Og det vil være godt at få sået snart, for især Habanero'erne (også de milde af dem) er langsomme i udviklingen, og de skulle jo helst nå at give noget i år :)

Så du må kaste dig frådende over Bjarnes frø - der er også nok at tage af!

En enkelt anbefaling: Aji Amarillo - tidlig, styrke 3 og meget højtydende!

mvh
Anja

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 19. januar 2012 kl. 19.19

Hej Tom

En tommelfingerregel siger, at man skal undgå de allermindste chilier- de er næsten alle meget stærke.

Jeg har haft Jalapenos, de var ikke så stærke, måske var det noget for dig?

Mvh Mette

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 19. januar 2012 kl. 20.04

Hej Mette

Tak for det tip med størrelsen - det vil jeg huske. Havde lige bestilt frø hos Bjarne:

Georgia Flame - C. annuum
Aji Dulce Yellow – C. chinense
Aji Amarillo - Chilli (Anbefaling fra Anja)
Cheiro do Norte – C. chinense (Anbefaling fra Bjarne)

Alle skulle være milde, men med masser af smag...

Jeg kan ikke finde vuggestueplads til flere, men vil skrive Jalapenos på listen til næste sæson - hvis jeg har mod på chili igen :-)

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Per Jensen, 21. januar 2012 kl. 22.43

Jeg startede sidste år med dyrkning af chilier.
Jeg havde 4 forskellige plus en peber, men i år vil jeg udvide bestanden.

De 2 af chili planterne blev klippet ned i efteråret og nu er de i god vækst igen.

Jeg har i går modtaget de nye chili frø og en type sød peber som jeg havde stor udbytte og glæde af, jeg ved ikke om i kender den navnet er Los Gigantos en blot enkelt vejede tæt på 650 gram.

Jeg købte frøene til chili og peber til næsten ingen penge på nettet på www.avrshop.dk som jeg fandt da jeg skulle købe elektronik dele.

Jeg har også købt frø som giver stærke også for stærke chili, men jeg dyrker dem også lige så meget fordi planterne og frugterne er spændende og flotte at se på, og der skal nok komme nogen forbi som jerne vil prøve at få en håndfuld med hjem.

Nu er frøene kommet i jorden og min 90 watt ledlampe er klar når de kommer op af jorden.

Har sat et billede på af en Los Gigantos fra sidste år.

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 21. januar 2012 kl. 23.00

Det var da et spøjst sted at finde chilifrø! J
eg kunne godt tænke mig at prøve den der Los Gigantos, men det må vist vente til næste år, har allerede sået både chilier og peberfrugter.

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 21. januar 2012 kl. 23.25

Jeg håber da, at dine elektronikdele holder... Du har jo købt en vare uden garanti iflg. sælgeren. Hvem det så er - det står der jo ikke noget om nogen steder.

Er det overhovedet lovligt at handle på den måde - at skrive, at handler betragtes som handler mellem to privatpersoner og sælge varer uden garanti? Det har jeg da lidt svært ved at forstille mig.

Ikke lige et sted, jeg ville handle :(

Ud over det, så eksisterer din pebersort ikke på Google... Og hvordan kan du vise et billede af en peber, som du først modtog frø af i går? Sjovt nok det samme billede, der ligger på hjemmesiden????

Har vi en gang skjult reklame her for en underlig forretning?

Beklager, hvis jeg tager fejl, men jeg synes, at det lugter!

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Per Jensen, 22. januar 2012 kl. 11.11

Kære Anja
Det er utroligt så klog og bedrevidende du til tider (ofte) brillerer her på Havenyt, enten sviner du indlægsholderne huden fuld hvis de nærmer sig din tråd omhandlende LED belysning. Man må helst ikke spørge om et råd i en åben tråd, nej man har blot at bruge søgefunktionen ellers er det ud.

Et forum er til at stille spørgsmål og komme med råd i, så brugerne kan komme i en frugtbar dialog med hinanden og her i er også link til andre sider indbefattet, ellers ville webmaster ikke havde lavet muligheden for at lave dybe links.

Nu var det så lige mig du fik lyst til at falde over en stille lørdag aften.
Hvis du endnu engang læser mit indlæg, men rigtigt, vil du se at jeg skriver jeg havde peber sidste år og fik et tilfredsstillende udbytte. Jeg har ikke selv et billede af peberen, men fik et sidste år da jeg købte frø, derfor er de to billeder identiske.

Jeg bryder mig heller ikke om den måde du først anklager og angriber indlægget, hvorefter du afslutningsvis slutter med at beklage.

Læserne står i min optik, naturligvis frit stillet hvor og hvordan de vil handle, men hvorfor skal det kun være dine links der er de rigtige, har du nogen interesse.

Hvis der er en der laver skjult reklame her på siden, så er det vist en fru. Egeriis der skal skrue lidt ned for lysstyrken i LED lamperne.

Om det jeg køber kan holder, skal du ikke gå og bekymre dig om, for det emne tror jeg ikke du har kendskab til, og ja det er fuldt lovligt at handle privat uden garanti, se f.eks DBA og Gul og Gratis mv.

Jeg er en ganske almindelig person og som mange andre have / drivhus nørder kikker jeg også på Havenyt engang imellem, men jeg sidder ikke vagt for at overfalde folk.

Derfor vil jeg heller ikke komme med flere indlæg i denne tråd, selv om du helt sikkert opfordre mig til det. Der er andre ting der er mere spændende.

For at du ikke selv fortsat skal formode og dermed udbrede rygtet om at jeg er forhandler eller forsøger at lave reklame, så kan jeg fortælle, at hvis du venligst vil se din LED tråd igennem, omkring indlæg no: 100 der havde jeg en del indlæg omkring emnet LED lys og hvor du og jeg talte høfligt til hinanden om dette spændende emne. Det var også i den tråd du bl.a. fik Høst og Svanehøj til at stå af tråden.

I en anden tråd blev du vejledt af undertegnede i hvordan du skulle aflaste dine ledninger i fatningerne med nipler, da det du havde lavet var ulovligt og farligt.

Så rolig jeg er ikke en af de slemme slemme mænd som du vil gøre mig til.

Mvh.Per

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 22. januar 2012 kl. 12.10

Hej Per -

jeg vil gerne have lov til til undskylde min tone overfor dig, som åbenbart er helt uberettiget.

Og jeg ville egentlig også gerne fortælle dig, at jeg er meget uenig i mange af de ting, som du skriver - men det vil jeg ikke gøre her på havenyt, og desværre har du ikke aktiveret den funktion, hvor man kan sende dig en besked. Så dine angreb må stå og flagre her i fred :)

Jeg giver nu også masser af svar - men kan ikke lige se problemet i at henvise til søgefunktionen. Den er der jo for at blive brugt - ikke? Men hvis man har lyst til at skrive det samme svar 25 gange, kan man jo bare gøre det - det vil jeg bare ikke bruge tid på, og i min optik er det så en bedre hjælp at henvise til søgefunktionen i stedet for slet ikke at svare, når nogen spørger.

Og jeg er stadig skeptisk over for den hjemmeside, du henviste til. En ting er at handle på DBA og den slags - en anden ting er at lave en professionelt udseende hjemmeside, hvor man forlanger forudbetaling for at levere en vare, som i øvrigt er uden garanti. Og man har ingen idé om, hvem man handler med. Jeg vil til enhver tid advare mod den slags - ikke mindst efter at jeg selv og andre blev snydt med en LED-handel sidste år.

I øvrigt checkede jeg et par af tingene på hjemmesiden, og de kan købes på andre hjemmesider med fuld garanti og til de samme priser.

Jeg gider som sagt heller ikke fortsætte her, men du er velkommen til at sende mig en privat besked, så vi kan få ryddet op :)

Fortsat god søndag -

mvh
Anja

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. februar 2012 kl. 19.38

Hej Anja

Nu vælter det op med chilispirer :-)
Jeg har spiret i stuen ved et arrangement, hvor jeg kunne holde ca. 25 °C konstant.

For at undgå lange ranglede planter (jeg har ikke tilskudslys) vil jeg flytte planterne til et vestvendt vindue.

Hvad siger din erfaring - kan kimplanterne klare 16 °C ?

Tom

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. februar 2012 kl. 20.00

Hej Tom -

det kan de godt - men de vil vokse noget langsommere. Det vil dog kun være en fordel, når du kører uden tilskudslys - så holder de sig formentlig ret kompakte :)

Herligt, at der er gang i dem!

Mvh
Anja

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. februar 2012 kl. 20.25

Anja, det lyder som min plan :-)

Tak for hurtigt svar!

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørn Petersen, 13. februar 2012 kl. 20.30

Mangler også lige lidt hjælp til chilliere.

Jeg har lavet et mini drivhus, som jeg har i stuen, ved et stort vindue mod sydøst, hvor der kommer en del sol ind.

Jeg har plantet ialt 60 chillier, 5 forskellige slags, de fleste er kommet op og er nu ca. 3 cm, men hvad er den mest optimale temperatur i drivhuset, jeg har termostat og varme lamper.

Chilliere får lys via 2 stk vækst lamper på 13watt fra Billiggro, af den slags der bliver kaldt "Chilli special".

Jeg har et temperatur nu på 20-21 grader døgnet rundt, men er kommet i tvivl om, om det eventuelt er for varmt, lavere temperatur om natten eller.?

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. februar 2012 kl. 21.49

Hej Jørn -

temperaturen er fin, hvis de får lys nok :) Men det ville ikke gøre noget, hvis der var et par grader eller 3 mindre om natten, hvis det ikke er for bøvlet at styre.

Jeg så lige på dine lamper - de er ok med den fordeling af rød og blå nu, men om en måned eller to kunne planterne godt tænke sig mere rødt end blåt. Men måske kommer det til at passe med, at de skal i drivhus, og så får de jo alt det lys, som de har behov for!

mvh
Anja

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørn Petersen, 13. februar 2012 kl. 22.18

Hej igen.

Tak for svaret Anja.

Jeg har også købt en 17watt med 14 røde led, samt nogle af de 50watt ufo'er til drivhuset.

Mit mini drivhus måler Bredde 1m, Dybde 0.5m, og ca 70 høj, så jeg tror 2stk 13 watt er nok, hvor store skal chilierne være, før de skal have mere rødt.?

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 13. februar 2012 kl. 23.41

Spøjst - jeg har svaret en gang, men svaret står her ikke...

Vi tager den da bare igen - mine planter får rent blåt lys ca. de første par måneder, og så ryger de under de rød/blå LED'er.

Hold da op - du har da købt vildt ind!

mvh
Anja

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørn Petersen, 14. februar 2012 kl. 6.55

Ja, skal jo være klar til drivhuset åbner, hehe.

Vil det sig, når chilierne ca er 12-15 cm høje ?

Hvornår vil du starte på agurker og tomater?

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 14. februar 2012 kl. 7.38

Jeg er startet på tomater - agurker ved jeg ikke, om jeg gider lave i år, men dem starter jeg ellers først omkring midt i marts. De bliver store meget hurtigt og fylder det hele :) Så der køber jeg nok bare en enkelt plante - jeg skal jo også have noget at tage til Gartneri Toftegaard efter på den sædvanlige forårstur!

Med mindre man har varme om natten i drivhuset, kan planterne først komme derud, når nattemperaturen er stabilt på omkring 12 grader, så det varer lidt endnu, desværre!

De har ikke behov for ekstra lys, når de kommer derud - der er rigeligt gang i solen til den tid.

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jørn Petersen, 14. februar 2012 kl. 8.40

Mange tak for info, jeg har købt 5 slags tomater, og vil da sætte gang i dem nu, en god dag alle.

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maj-Britt B., 5. marts 2012 kl. 14.58

Anja....
Mine chillier og peber er nu kommet op i mit minidrivhus i vindueskarmen.
Syntes de ser lidt laaange ud....har plantet dem om i halve wc rulle hylstre og sat dem i mit vaskerum hvor der er ca 18 grader....og ingen radiatorer (gulvvarme ).
Mit spørgsmål er så....skal jeg bare plante dem dybere næste gang jeg planter om...altså, så stilken kommer med ned i jorden ?
Eller har jeg allerede " dummet" mig ? ;0)

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2012 kl. 15.02

Hej Maj-Britt -

du kan sagtens plante dem dybt næste gang. Og indtil da er det vigtigt, at de får masser af lys og ikke for meget varme. 18 grader er fint, men lyset er også vigtigt, for ellers vil de skyde for meget i vejret :)

mvh
Anja

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maj-Britt B., 5. marts 2012 kl. 15.05

Ok... tak Anja.
De står i vinduerne derude...så der er håb.
Når i taler om " Koldthuse"....betyder det så at man kan sætte feks Chilli i drivhuset før feks tomat.....?

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2012 kl. 16.11

Nej - chilier er endda lidt mere varmekrævende end tomater.

Koldhus betyder bare, at man ikke bruger ekstra varme derude.

Der er desværre længe til, at man kan flytte de sarte planter derud... Om et par uger eller tre kan man bære dem derud om dagen og tage dem ind igen, når solen går væk, men de skal ikke være der om natten, før temperaturen er stabilt på mere end ca. 12 grader. Og hvis de skal plantes ud, skal jordtemperaturen være mindst 18 grader - ellers går de i stå og er længe om at komme i gang igen.

Og man skal beskytte dem mod solen i starten, så de kan vænne sig gradvist til den - ellers bliver de simpelthen forbrændt på bladene :(

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anders Frederiksen, 5. marts 2012 kl. 16.52

Hej Anja, jeg har læst det mange gange det med at de bliver forbrændt på bladene når de kommer ud i solen, men hvad nu når de står i et vindue med direkte solskin, hærder det dem ikke i en vis grad, eller kan de heller ikke tåle det ?
Jeg regner med at potte mine chilier/peberfrugter om næste weekend, og så flytte dem til vores sydvendte vindue i stuen, er det en dårlig ide ?

Hilsen Anders

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2012 kl. 17.53

Hej Anders -

du kan faktisk godt risikere skader på bladene, så det vil være en god idé at vænne dem gradvist til solen i sydvinduet - bare i løbet af en uges tid eller deromkring.

Og vænne dem til udelivet, når de når til det - solen er meget kraftigere ude end i vinduet.

Så lige på vejrudsigten - det ser ud til, at det med den gradvise sol kommer helt af sig selv :)

Nyt svar til emnet »Chili – hjælp søges!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Chili – hjælp søges!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider