Forum

Det stormsikre drivhus

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter Corneliussen, 2. januar 2012 kl. 22.07

Det stormsikre drivhus.

Da jeg vil af med mine 2 alt for spinkle Hall huse fra Bilka – de kan ikke tåle stormene – og have et nyt og bedre, så vil jeg gerne have en vurdering af, hvad der er typisk for et hus, som bare kan klare de stærkere vinde, vi har set de senere år. Kort sagt, hvad holder bedst til de nuværende klimaforhold? Jeg mangler gode svar på nogle af nedenfor nævnte overvejelser.

Hvilket firma, hvilket hus har de stærkeste profiler?
Hvilken slags glas er bedst – alm glas, hærdet glas, polycarbonat?
Hvordan skal huset vende i forhold til vindretningen – langsiden eller gavlen mod vinden?
Hvordan fastgøres ruderne bedst – med en gummiliste + clips, i silikone + clips, eller udelukkende med kraftige gummilister?
Hvorfor er alle de afstivere i husenes fire hjørner, som jeg har set, bare så bløde, tynde og bøjelige, at de nærmest står i spænd, i bue efter stormvejr?
Hvordan skal den bedste afstivning inde i huset være?
Er stålskruer bedre end aluskruer – jeg har set knækkede aluskruer efter en storm?
Kan et aludrivhus blive for stort til at kunne modstå vejret?
Hvad har man under en stålskokkel mellem støbepunkterne? Kan huset her bare hvile på jorden?
Jeg har set et aluhus fra et kendt firma - på 15 kvadratmeter med meget høje sider og en 3 meter høj gavl som er rimelig let at rokke med – kan hobbyhuse ikke bare blive for store?
Skal man vælge skydedøe eller hængslede døre – blafrer skydedøre i vinden?
Er der forskel på alu og stålsokkel?
Glæder mig til nogle reaktioner, der kan jo snart blive forår, og huset skal fyldes op med spinat meget tidligt, så den kan høstes inden tomaterne skal ud?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 2. januar 2012 kl. 22.36

Prøv at se på nogle af disse huse fra Euro-Serre. Jeg har selv den, der hedder Tropic Plus på 20,7 m2, og det er et meget solidt drivhus med en skydedør, der kan låses:

willabgarden.dk/vaxthus.asp?AvdID=124

mvh
Anja

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 3. januar 2012 kl. 9.47

Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger med storm på vej - men vi har i vores drivhus i de sidste 15 år kun skiftet 2-3 stk. glas. Mærket kender jeg ikke. Drivhuset udmærker sig ved at stå i læ, så en overvejelse af placering på grunden er nok værd at tage med.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 3. januar 2012 kl. 16.11

Helt enig - det betyder rigtig meget for drivhusets overlevelse...

Vi har heldigvis drivhuset bag en hæk mod sydvest, hvor der ellers bare er åbne marker, så vi bor lidt udsat :(

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Kruse Hansen, 4. januar 2012 kl. 12.13

Hej Peter

Jeg er i gang med den lille størrelse drivhus af fuldstændig samme type som Anja har.
Aluminiumssoklen helt fastspændt i støbt/muret sokkel (KAN KLART ANBEFALES) og rammen til 2 m højde (dvs. ikke aluminiumsdelene til taget) har klaret 2 storme med 1 uges mellemrum uden det mindste problem. Efterflg. er det bygget færdigt og alle ruder sat i uden problemer.
Grunden til den vovede test: Firmaets akilleshæl - problemer med at levere det rette med det samme.
Har du mulighed, så se Willab Gardens udstilling i greve, de har en udestue i tropic, hvor du selv kan mærke på profilerne.
Kulingen i går kunne jeg næsten ikke mærke inde i drivhuset, og drivhuset larmede ikke. Det ligger også godt i læ - på den eneste plads på grunden, hvor der er plads til et drivhus.
Og det kan altså betale sig at få i den forhøjede version, så man ikke skal bøje sig for at gå igennem døren. Det er pragtfuldt med 2 m højde i siderne på drivhuset.
Materialer: Polycarbonatplader i taget. Samme ELLER termoruder på de lodrette flader. Termoruderne er enormt tunge.
Jeg ved ikke hvordan drivhuset bedst vender - min vender på den eneste mulige måde, og det har jeg så forsøgt at udnytte optimalt.

Nyt svar til emnet »Det stormsikre drivhus«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Det stormsikre drivhus

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider