Forum

Vedholdene Skjoldlus, hvad gør jeg?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Fide R. Ibsen, 7. november 2011 kl. 21.35

Under sidste års vinterhi i drivbuset, fik min lauerbær skjoldlus. Jeg gik hele foråret og nipsede, tværede og maste de kræ ud. Men det hjalp ikke, tværtimod. Det så ud som om at hvergang jeg kom en til livs, var der 2 nye. På et tidspkt så jeg at de ikke kun sad på bladene, men også på stængler og grene. Nu blev skrappere midler forsøgt uden held: Spuling, indsæbning i brun sæbe, insektsæbe blev prøvet,mild insektgift, malathion blev prøvet, og til sidst Lindazet. De to sidste var noget skidt, da en mængde mariehøns og svirrefluer lå overalt på terrassen. Men lusene trivedes. Nu skal Lauerbæren snart i vinterhi igen, men jeg ville foretrække at det blev uden lusene. Hvad gør jeg? nogen forslag? Jeg har overvejet en afløvning, mon den kan overleve det ?

Mvh Fide

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 8. november 2011 kl. 20.11

Hej Fide R. Ibsen

Du har allerede har gjort dig erfaringer med forskellige metoder -også dem, der gør mere skade end gavn - så en opsummering af de økologiske erfaringer kan måske være hjælpsomt:
Skriv søgeordet "skjoldlus" i feltet øverst på Havenyt's side - så dukker en artikel op, skrevet af Sten Porse. Der er rigtig meget god vejledning af hente i den.

Mine erfaringer med laurbær er, at afløvning ikke er dræbende for planten - men jeg forstår din tilbageholdenhed med så flot et udgangspunkt, som dit foto illustrerer !
Udendørs ophold i lidt beskyttede omgivelser og et godt vækstmedium gavnligt for planten. Giv en god sand- og kalkblandet muldjord og et pænt lag velomsat havekompost som overfladedækning gennem hele vækstsæsonen. Sørg for at plantjorden ikke tørrer ud (dog ikke stående vand i underskålen !) - og vand gerne med bruseren på haveslangen på hele planten også altså også på bladenes underside. Skjoldlus elsker ikke fugtige omgivelser !

Jeg håber, du får lagt en god plan for begrænsning af skjoldlusenes samliv med din laurbærbusk !

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 8. november 2011 kl. 21.30

Hej Fide - har du tænkt over om du måske skulle få det inficerede træ ud af dit drivhus for ikke at sprede Skjoldlusene i hele huset og dermed til andre planter i de følgende sæsoner. Det er jo en kendt sag, at de er særdeles vanskelige at komme af med når først de er flyttet ind, og især hvis deres æg er spredt.
Jeg har en flot opstammet laurbær i samme størrelse som din. Den bor uden hele sommeren og har nu klaret sig i nogle år uden at blive angrebet, så jeg har været mere heldig end du er ser det ud til.
Jeg er også meget obs på evt. skjoldlus, da jeg også har en ret stor Himrod vin i mit drivhus, og den ville jeg meget nødig se invaderet at de små "skildpaddelignende" lus. Jeg tror at min laurbær havner på bålet hvis den bliver hjemsted for skjoldlus, i hvert fald hellere det end kemisk krigsførelse som du er i gang med. Og det er jo trods alt til at købe en ny for penge !

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Fide R. Ibsen, 9. november 2011 kl. 10.23

Hej Lone.
Tak for rådene. Jeg havde læst artiklen af Porse, og glæder mig til maj, hvor de små lus starter deres vandrestadie. Det er åbenbart der, bekæmpelsen skal foregå. Ellers har jeg jo givet dem optimale forhold, med en solrig (?? var der sol i år) vindstille plads på terrassen hvor fugten var minimal. Nu skal den overbruses hver dag og og jeg vil klemme og gnubbe dem alt hvad jeg orker, indtil frosten sætter ind. Omplantning og udskiftning af jorden vil jeg også gøre. Men det skal først være til foråret, eller?

Hej Gert.
Mit træ fik skjoldluse-angrebet i drivhuset i vinters og blev flyttet udenfor lige så snart det var temperaturmessigt muligt. Og jeg ville rigtig gerne af med dem inden den skal derind igen, netop for ikke at sprede angrebet. Jeg har ikke tænkt tanken om afbrænding endnu.Jeg syntes afløvning i sig selv er en hård behandling. Men det vil være med en lille tåre i øjenkrogen hvis det ender med at blive slutresultatet.
Kemisk krig er jeg færdig med. Det var dyrt, der døde en masse nyttige insekter, der var gift på min plante og skjoldlusene stortrivedes. Øv øv.

Nyt svar til emnet »Vedholdene Skjoldlus, hvad gør jeg?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Vedholdene Skjoldlus, hvad gør jeg?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider