Skrevet af: Lone Andersen, 25. august 2011 kl. 20.15
Mon nogen af jer ved hvad det kan være jeg observerer på fliserne ved tomatplanterne der står i kapilærkasser. Det ligner muselort men tror ikke der er mus i mit drivhus da katten opholder sig -mest sovende- det meste af dagen/natten i drivhuset. Er helt sikker på den ville sidde på lur hvis det er mus.
Jeg kan ikke se noget mærkeligt på planterne !!
Skrevet af: Bente Madsen, 26. august 2011 kl. 9.30
Hej Lone
Måske er det lort fra små larver. Sidste år var jeg voldsomt plaget af larver i mine tomater. De startede som ganske små med at æde basillikum og brøndkarsen, der voksede under tomaterne. Efterhånden som de blev større gav de sig også til at guffe af tomaterne og tomatbladene. I starten var der små, sorte, mini lorte, senere blev det mere snasket.
Jeg tror det var kålsommerfuglelarver. Det blev ret ulækkert og jeg måtte rydde al basillikum og brøndkarse under tomaterne. Prøv at lede efter små grønne larver på/under blade og på stængler.
mvh
Bente
Skrevet af: Lone Andersen, 26. august 2011 kl. 19.45
Hej Bente
Tak for dit svar. Fandt en del larver på planterne, så mysteriet er løst. Har fjernet de larver jeg har fundet så må jeg se om det er nok.
Dejligt med gode svar når man spørger herinde - det er min første drivhus sæson så jeg har meget at lære endnu.
hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.