Forum

Polycarb. vs. termoglas efter års brug.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Kruse Hansen, 9. august 2011 kl. 12.43

Jeg er i gang med planlægningen af et mindre-mellemstort drivhus.
En del komplicerende faktorer kræver en nøjere planlægning og fordyrer projektet.

Jeg har brug for erfaringer fra jer med de bedre isolerede drivhuse.
Gerne både erfaringer med termoglas og med polycarbonat i siderne. Og gerne erfaringer med forskellige kvaliteter af polycarbonat i taget.

Jeg har læst en del af erfaringerne over kort tid, men der er sket en del med materialerne de seneste år. Det vil være rart at høre om jeres erfaringer med materialerne over tid. Og også gerne med jeres egne erfaringer: Hvad villi I vælge i dag af materialer med jeres erfaring?

Jeg har set på Willab-Gardens hjemmeside med deres billeder af forskellige plast og glastypers gennemsigtighed - men dette er jo nye produkter. Her er jeg især interesseret i Euro Serre Tropic. Gerne både erfaringer med bredkanalpladerne og 6-lags-polycarbonat.
Det andet jeg overvejer er 700 serien fra Hobbydrivhuse. Jeg fandt deres bredde og højde særdeles brugbare, men deres 10 mm polycarbonat med meget sløret udsyn. Jeg skal have undersøgt, hvor længe de aktuelle drivhuse har stået på udstillingen.
Er der andre specifikke produkter I kan nævne, er input velkomne.

Størrelsen af drivhuset afhænger af kommunens tilladelse - jeg har max. plads til ca. 14½ m2. Hvilket jeg håber at få tilladelse til. Jeg har en tårnhøj byggeprocent på min lille grund, derfor kan jeg ikke bare opføre et drivhus og anmelde det.

Jeg har brug for et rimeligt godt isoleret drivhus, så jeg kan forlænge sæsonen både forår og efterår. Derfor har jeg kig på de solide drivhuse, især i plast.

Soklen planlægges umiddelbart støbt. Gode ideer modtages gerne. Gulvet evt. nedsænket, flisebelagt.

Jeg var på udstillingen i Middelfart i søndags, hvor jeg oplevede forskellige drivhuse. Hobbydrivhuse med deres plast oplevede jeg som behagelig på en varm dag, men meget sløret udsyn - jeg skal have spurgt firmaet, hvor længe de har været opsat.

Efter dette er jeg begyndt at overveje kombinationen af plast i taget og termoruder.

På forhånd tak for hjælpen

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 9. august 2011 kl. 14.16

- jeg har 20 års erfaring - jeg er ikke så god til lange afhandlinger - men ring 23 44 71 63 - så kan jeg fortælle hvad du vil vide -
MM

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2011 kl. 16.25

Jeg har et Tropic Plus med termoglas i siderne og 16 mm bredkanal poly i taget, og jeg er særdeles tilfreds med den kombination!

Du er velkommen til at sende mig en mailbesked, hvis du kunne tænke dig at se lidt billeder.

mvh
Anja

Nyt svar til emnet »Polycarb. vs. termoglas efter års brug.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Polycarb. vs. termoglas efter års brug.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider