Skrevet af: Nora Meiburg, 20. marts 2011 kl. 16.36
Jeg skal have flyttet mit drivhus fra haven til kolonihaven, og har derfor tænkt mig at få lidt højere til loftet derinde. Jeg har undersøgt alt muligt, med at bygge en højere sokkel, og det lyder jo også som en god ide, men hvad nu hvis jeg vil grave ned og sænke gulvniveauet i stedet for? Jeg har læst mig frem til, at det er rigtig smart, fordi det isolerer bedre og man kan starte sin sæson lidt før og slutte den senere osv.....MEN når man nu graver ned, så skal man da stabilisere væggene. Hvordan gør man? Og hvad med regnvandet? Får jeg oversvømmelse derinde ved en stor regnbyge? Jeg har tænkt på, kun at grave 30-40 cm ned...måske lave en lille "kælder" til opbevaring i form af en tønde med tætsluttende låg.
Jeg håber at kan hjælpe mig. Der må da være nogen, der har gjort det før mig ;-)
Ellers håber jeg at jeres fingre klør lige så meget som mine....jeg har ryddet det meste ukrudt, sat nye georginer til "forspiring" da mine gamle ikke overlevede vinteren (snøft) og er i gang med at male materialerne til mine 4 højbede, som skal med ud i kolonihaven....og jeg glææææææææder mig usandsynlig meget til det bliver rigtig havetid igen :-D
Mange forårshilsner
Nora
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 20. marts 2011 kl. 22.19
Det er en god ide at skabe lidt mere rumhøjde i drivhuset. De fleste er jo alt for lave. (Det er også derfor man ofte i reklamerne ser børn i drivhuset, eller en voksen som sidder på hug - så afslører fotoet ikke så let at der kun er ståhøjde midt i drivhuset)
Hvis du vil "grave det ned" så skal du naturligvis ha' lavet en afstivning under væggene. Og så skal du først og fremmest være helt sikker på at beliggenheden ikke er vandlidende og at det ikke ligger i en lavning som naturligt vil samle regnvand når der kommer en skylle.
Den isolering som du omtaler vil være meget begrænset al den stund at langt størstedelen af varmetabet sker igennem tag og vægge.
Det er langt bedre at lave en sokkel af f.eks. Leca-blokke og så isolere den udvendigt med 50mm polystyrolplader helt ned til ca. 50cm under terræn.
Så slipper du også for at skulle gå ned i drivhuset.
Det kræver lidt arbejde i starten, men man kan glæde sig over indsatsen hver dag bag efter.
Skrevet af: Ninett Schuster, 21. marts 2011 kl. 14.06
Det er en super idé med god højde i dit drivhus, derved kommer det også til at virke større og mere luftigt.
Jeg ville nu heller ikke grave det ned, men der i mod lave en sokkel som Gert nævner. Det har vi lige gjort og resultatet er enestående. Vi gravede ned i ca. 50 centimeters dybde, og lavede en sokkel af leca-blokke, som vi så vandskurrede og kalkede. Indvendig højde ude i siderne er 180 cm, og højden i midten er ca. 270 cm.
Jeg vedhæfter et billede ☺
Skrevet af: Fide R. Ibsen, 23. marts 2011 kl. 21.25
Hej Nora.
Du, og de andre har så ret, så ret. Højden er for lille, så der skal sokkel til. Leca er bedst. Nemt at arbejde med, og holder ikke på kulden når foråret nærmer sig.
Jeg har så gjort det på en anden måde. Jeg har gravet 80 cm ned, og bygget en sokkel op i jord-niveau. Derefter har jeg sænket gulvet 50 cm i drivhuset.
Din "jordkælder" kan du lave af store havefliser der graves lodret ned.
En kollega på Djursland. Hans sænkede drivhus oversvømmede i år for første gang, men snefygning havde også lagt 2 m sne i haven. sneen smeltede, men jorden var stadig bundfrossen.. så det kan ske, men er ikke sket for mig... endnu :) Det er også kun 2 år gammelt.
Klø på, og god fornøjelse :)
Mvh fide
Ps. Ninet- Hvor er det et flot drivhus :)
Skrevet af: Truls Ingemansson, 23. marts 2011 kl. 21.37
Et alternativ kunne være at bibeholde drivhuset i jordhøjde og "nedgrave" gangen i drivhuset. Grav 25 - 50 cm af gangen og sæt træ, betonkant, legasten e.l. på siderne som danner siderne af bedene. Hermed gøres arbejdshøjden også bedre når der skal luges mm.
Skrevet af: Anja Egeriis, 23. marts 2011 kl. 23.17
God idé - så kan man jo ret let indrette en opbevaringskasse i en del af gangen til vinterbrug...
Skrevet af: Nora Meiburg, 24. marts 2011 kl. 18.21
Hej alle....
Tusind tak for jeres svar og billeder. Jeg har fået fat i en ordentlig stak lecablokke, og må nu overveje om jeg vil bygge op eller ned :o)
Men jeg tror faktisk at jeg alligevel hælder mest til at bygge over jordniveau. Kæresten og jeg går i gang så snart vi er helt sikre på, hvordan det skal ende......og mon ikke JEG så lige lægger et par billeder ind.
Jeg er mest spændt på, hvordan vi får drivhuset flyttet de 6km der ligger mellem vores nuværende have og kolonihaven. Det skal nok blive helt sjovt :D
Skrevet af: Henry G., 24. marts 2011 kl. 19.29
En lille"kælder" i drivhuset er en idè, hvis man er glad for snegle og bænkebidere, da der altid vil være en vis fugtighed
i sådanne rum, måske lidt planterester eller lign. H.G.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.