Skrevet af: M. Kroll, 2. marts 2011 kl. 20.02
Hej
Jeg har lavet en sokkel af lecablokke til mit nye trædrivhus, som snart skal samles og sættes op. Remmen, som huset skal stå på, er trykimprægneret, men jeg er i tvivl om remmen skal stå på soklen med et stykke tagpap imellem (og så fuge udefra), eller hvordan sikrer jeg længste levetid for bundremmen?
Vh
Michael
Skrevet af: Steen C., 2. marts 2011 kl. 23.39
Du skal have underlag under remmen da fugt ellers vil trænge op igennem soklen og forkorte levetiden på træet.
Du behøver ikke at bruge tagpap, alm. murerpap kan gøre det.
Køb evt. en rulle fra Jem og Fix der forhandler noget der minder om murerpap, det er bare i ren plast.
Hvis soklen er bredere end remmen er det bedst at lave en skrå kant på det stykke af soklen der rager udover remmen så vandet render af.
Skrevet af: Hans-Aage Mortensen, 3. marts 2011 kl. 1.14
Du skal huske at foranker din træsokkel til dit fundament, ellers kan dit drivhus flytte sig i storm
Skrevet af: Flemming C., 5. marts 2011 kl. 6.26
Al træ der opfugtes, vil før eller siden rådne.
Løsningen er: udluftning.
Altså forhindre at træet får tilførsel af vand og fugt.
Hvis man sætter træet på noget, vil der samles og kondenseres vand i samlingen, ved skiftende temperatuere og hvis der er mindre end 5-7 mm luft sprække imellem træet og i dit tilfælde en leca blok med en stribe asfalt pap imellem, vil vand, der kommer udefra, via kapilær virkning, løfte vandet op til træet og dermed opfugte dette.
Hvis man fuger udefra, vil vandindtrængningen, selvfølgelig stoppe...en tid, men da træet arbejder, vil vedhæftningen af fuge materialet, løsne sig og træet vil så senere blive opfugtet og har så p.g.a. fugen ringe mulighed for at fordampe igen, samtidigt, vil den i drivhuse altid værende store dampmængde, sætte sig på steder, hvor temperaturen er lavere og det er bl.a. i mellemrummet ved lecablokkene, da de afkøles om natten, og da den udvendige fuge, forhindrer fugten i at slippe ud, vil den fortættes på træ og lecablok.
Min bedste erfaring er, at lave en permanent afstand mellem lecablok/ tagpap og træværket på eks. 5 mm, evt. ved at lægge tynde plast pinde på eks. 5 x 10 mm på tværs af din rem, med passende afstand, og derpå fæstne remmen til lecablokken, evt. ved at bore nogle 5 -10 cm store huller i lecablokken og indstøbe nogle galvaniserede sokkel jern, med passende mellemrum.
Det ville nok også være en god ide` at sætte remmen 10 mm ud over leca blokken og fræse en drypnæse i remmen, for at forhindre udefra kommende regnvand i at løbe ind under remmen, men istedet lade det dryppe ned på jorden.
Og skulle det være rigtig godt, ville jeg nok over flere omgange, pensle remmen med en blanding af trætjære/ linolie tilsat fungicider. Trætjæren vil formindske råd angreb ganske betydeligt og linolien vil ved vand påvirkning svulme op og blokere for vand indtrængning i træet, for så i tørvejr igen trække sig sammen og endda tillade evt. fugt at fordampe fra træet.
Trykimprægneringen forhindrer kun råddannelsen men ikke vand indtrængningen.
Venlig hilsen
Flemming
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.