Forum

LINOLIEMALING på trædrivhuse.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Flemming C., 13. februar 2011 kl. 21.21

Jeg kunne ikke nære mig, men den indkopierede tekst, er fra et link, som jeg fandt her på sitet, men ikke kan finde igen, men det drejer sig om brugen af linolie maling på et gammelt trædrivhus, der blev genbrugt:

Træ drivhus Malet med Linolie maling

En venlig bondemand spurgte om jeg ikke var interesseret i et større drivhus!

Jo da hvor stort jeg ønskede det-100M2?

Jeg blegnede.

Nu skal det siges at det han tilbød var et nedrevet drivhus på Stevns (på flere hundrede m2) som krævede visse modifikationer før det passede de 50 M2. Det nedrevne drivhus var iøvrigt fra år 1900, men træet var malet med linolie og fejlede intet.

Nu er mit drivhus efterhånden bedaget det fylder 20 år i år, men det sjove ved det er at de enkelte trækonstruktioner jeg måtte have lavet for 20 år siden er dem jeg nu må erstatte, idet de viser tegn på råd. Træet fra før 1900 er stadig sundt.

Memento: Jeg ville ønske jeg havde malet det med hvid linolie maling, (som det oprindelige træ var malet med)og ikke nymodens maling.

Venlig Hilsen

Flemming.

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 13. februar 2011 kl. 21.56

Det er ikke bare malingen, der er også en anden ting som spiller ind, det er træværket. I gamle dage brugte man træ som var lagret i meget lang tid, og man brugte gerne kun det bedste af stammen, og helst de hårde sorter som bøg og eg. I skoven fik træet lov til at gro i fred, idag går man nærmest og hiver op i planterne for at de skal gro hurtigt, og alt på stammen bruges. Hos mange tømmerhandler i dag er fyrrebrædderne vinde og skæve, fyldt med knaster og vejer ikke ret meget.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming C., 14. februar 2011 kl. 8.56

Svar til Mogens E.

Jeg kan kun give dig fuldstændig ret på alle punkter, man skal se sig godt for, når man køber træ.
Det er nærmest en fordel at få fat i noget brugt træ af god kvalitet, der har haft tid til at lagre og udtørre og så give det flere gange linolie / trætjære, dette er jeg selv igang med.

Jeg så for et par år siden på sterntræ hos et "PROFF" byggemarked og jeg har aldrig set så vådt noget træ og heller ikke så dårligt lagret.

Når man løftede ud i brædde stakken, var der mellem ALLE brædder, noget hvidt spindelvævs lignende trådvækst, formodentligt begyndende svampe angreb og hvert brædt var endnormt tungt, som om at det var transporteret flydende i en flod, så jeg holdt "nallerne" for mig selv.

Der var ikke engang lagt strøer imellem, så stakkels dem der satte disse brædder op....og evt. malede dem med en "lukkende" maling, der er der en meget begrændset levetid tilbage, men tak for tilbage meldingen.

Venlig Hilsen

Flemming

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. februar 2011 kl. 16.43

Ja man skal passe på når man køber træ. For ca. 15 år siden kom der trykimprægneret træ til DK. fra Rusland som var billigt og havde den rigtige grønne farve. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at det var dyppet i tynd petroleum tilsat grøn farve.
Vedr. udvendig maling til træ kan jeg anbefale dig Demidæk, det holder som de lover ca. 8 - 10 år.

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kuno Christensen, 21. februar 2011 kl. 19.08

Hej Flemming... Jeg faldt nærmest over dit indlæg... Og- nå ja man kan jo kun få et nej- så er der mon "mere" drivhus hos den kære bonde, for det lyder ganske præcis som "det" jeg søger og har søgt gennem snart et par år ?? Ville grimme mig hvis det bare gik til spilde ...

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming C., 22. februar 2011 kl. 0.56

Svar til Kuno Christensen:

Jeg fandt linket her på siden:

www.havenyt.dk/forum/drivhuset/2626.html

Venlig Hilsen

Flemming

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kuno Christensen, 22. februar 2011 kl. 9.16

ohhh som er en gammel tråd.. Jaja da jeg søger videre... Men er nu efterhånden indstillet på at det må laves fra bunden... dvs. Mindre handy mere man(d) :-)) Og da det ikke er helt nemt at finde lærk i ordentlig kvalitet til en pris der kan betales så skal savværket nok køres i stilling :-O...

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming C., 23. februar 2011 kl. 9.25

Svar til Kuno Christensen:

Jeg er selv igang med at samle materialer til et træ-drivhus, men jeg var så heldig en dag for nylig, at komme ind på vort lokale bygge marked/ trælast handel, for at hente en sipporex blok, som skulle hentes omme bagved trælasten, der så jeg at man var ved at tage nogle ca. 5m høje stativer (galger kaldte man dem) ned, der havde været brugt til opbevaring af lodret stående træ og at man var begyndt at bruge motorsav til nedtagningen.
Så jeg gik ind igen og spurgte om jeg skulle fjerne dem....vi byttede med 2 Othello-lagkager. Der var 4 topfyldte trailerlæs, og det var træ der var godkendt til spær, og så stort set ud som nye, så jeg fik nogle over 4m lange træspær, bjælker, brædder m.m. i særdeles fin stand.

Så prøv at hølde øjne og ører åbne, næste gang du kører forbi noget, der kunne bruges til dit drivhus byggeri.

Jeg er nu igang med at skille det hele ad og få det lagt i tøtvejr.

Hilsen Flemming

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 23. februar 2011 kl. 10.15

Hej

Jeg har en god bekendt, som er tømrer. Han har oparbejdet et godt lager med bl.a. eg, lærk, bøg købt lokalt, som kan saves op efter ønske. Det er på Vestlolland. Hvis det har interesse, så send en mail til mig, så sender jeg telefonnummer til ham.

Hilsen Karna

Nyt svar til emnet »LINOLIEMALING på trædrivhuse.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > LINOLIEMALING på trædrivhuse.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider