Drivhushavejord

Nu har jeg "bare" brugt alm. jord som var til stede. Plantesække, som vejledt, udskiftet jord, fra haven, i spandene, og blandet det det med kompost. Jeg avler , især tomater, men det er lidt. En anden gøder sine med flydende gødning fra gartneren, som jeg også har købt planter hos. Flemming vrimler i tomater. Flemming er ikke økologisk. Hvad skal jeg til sommer? håp

Jeg vil benytte mig af den jord, som er i plantesækkene . Jeg bruger dem først til tomater eller agurker , efterfølgende til at potte mine podet æbletræer (evt tilsat 20 - 25 % kompost) og ellers som jordforbedringsmiddel i bedene. Som regel er plantejorden for kraftig gødet til at den kan bruges til at så i .
og her bruger jeg såjord.
Selvom spagnum ikke er velset , da man gøre skade på de højmoser , den udvindes af, foretrækker jeg alligevel at bruge den , frem for at bruge havejord . Du kan også finde andre muligheder, hvis du har adgang til en masse græs , nemlig at blande 1 del nyslået græs med en del sand og så lade det kompostere i en sæk . Efter ca 3 måneder har du en lækker blandet muld- og sandblandet plantemedie, som du kan bruge til at plante i eller blande med lidt havejord. Du skal dog blande det godt rundt engang i mellem , give det ilt og mærke efter om det mangler vand . Der vil dog gå en del græs til . Det vigtigeste er også at du ikke planter de samme planter eller tætbeslægtet planter i den samme jord, år efter år for så får du opformeret en masse sygdomme eller jordtræthed med tiden . Eksempelvis er kartofler og tomater meget nær beslægtet . Jeg vil også mene at du med en almindelig havejord får et for kompakt jord at arbejde med, i så fald skal du blande det op med lidt kompost . Man arbejder meget på at finde et alternativ til spagnummen, men det er ikke lykkedes endnu .

Jeg dyrker tomater i drivhusjorden - tror det er både bedst og nemmst.

Det er vigtigt, at tomaterne ikke standser i væksten i juli på grund af næringsmangel, men de skal heller ikke overgødskes. Se på planterne: Begynder topbladene at blive mindre, skal der øjeblikkelig gødskes, mens der skal holdes igen, hvis bladene er mørkgrønne.

Jeg tilførere havekompost inden udplantning, ca. 10 l til hver plante og eftergødsker med tørret kyllingegødning, når planterne er ca. 1 m høje. I havde jeg fået en hel trailerfuld græsklip, og der var rigtig godt som jorddække hen over sommeren og erstattede kyllingegødningen.

I år med jorddække med græsklip har jeg kun vandet ca. 1 gang hver uge, fra det tidspunkt, hvor tomaterne var godt etableret. Lidt oftere i meget varmt vejr. Og med 1-2 kander vand pr. plante ved hver vanding.

Det er vigtigt, at drivhuset luftes i varmt vejr - bare få timer med bagende sol og temperaturer op mod eller over de 30° kan give tomatplanter et knæk for livet. Fra ca. 1. juli står både dør og vinduer åbne i mit drivhus døgnet rundt.

Helt enig - efter 20 års tomatdyrkning har jeg erfaret, at de gror bedst direkte i jorden... De får simpelthen flest af de næringsstoffer, som de har behov for, på den måde, og f.eks. griffelråd har jeg kun set ved krukkedyrkning.

Jeg har dyrket i den samme jord alle årene uden problemer - har ind i mellem fjernet lidt af den øverste og brugt til mine mange krukker og har gødet med en blanding af kompost og komposteret hønsel... og halm, og tomaterne er blevet fine!

Mvh
Anja

Jeg laver som regel mine egne plantesække,og bruger så meget som muligt at den "gødning/kompost" jeg selv producere . I mit drivhus hjemme i haven, der står meget skygget bruger jeg flydende kunst/naturgødning - inkl. brædenælde- kløver- animalsk gødningsudstræk . Dajeg ikke kan holde gang i omsætningen, i plantesækkene .
Mit divhus står på nordsiden af rækkehuset . Derimod er det ingen problem at bruge dem , hvis bare de får varme og vand . Jeg har tidligere beskrevet , hvordan jeg fremstiller dem .

Forslag til ”bioplantesække”.

For nogle år siden kunne man købe nogle økologiske plantesække. Men da salget ikke var stort nok ,røg disse hurtig ud af marked igen. Jeg har så forsøgt at fremstille nogle lign, så jeg kunne dyrke mine agurk og tomatplanter ”biologisk” (ikke økologisk, da der er en smule kunstgødning heri).I de sidste 5 år har jeg lavet mine egne plantesække og fået et rigtig god resultat .
Jeg har været rundt mange steder for at se om jeg kunne finde en grundopskrift, der var anvendeligt, men desværre den findes ikke. Jeg har derfor prøvet mig frem ud fra de oplysninger jeg havde stående her og der . Det var også min tanke at prøve at lave disse sække helt fra starten, men også dette blev noget bøvl .

Min fremgangs måde har så været at bruge en færdig plantesæk fra eksempelvis Pindstrup, sprætte den op i siden og kom alt indholdet i en trillebør . Herefter tilsætter jeg så lidt forskelligt organisk gødning .Den organiske gødningen fordeles rundt i spagnummen, evt med en grev. Herefter puttes blandingen tilbage i plantesækken med en skovl eller fejebakke . . En plantesæk kan sagtens rumme 10 -15 ekstra liter kompost/organisk gødning . Når plantesækken er fyldt op lukker jeg siden med en hæftemaskine (omkring 10- 15 klips) . Så har jeg en plantesæk, med en større volume, en plantesæk ,som også kan rumme meget mere vand og en gødning, der frigives langsom. Og i takt med planternes behov . Jo varmere planterne står jo mere gødning frigives der .

Det er meget vigtig at man kender mængden af næringsstofferne i den organiske gødning man tilsætter og især kvælstoffet, som jeg har hæftet mig ved . For min erfaring siger mig at man IKKE må tilsætte mere kvælstof end 61 gram pr. sæk. Når man dyrker i de hobbydrivhuse, de fleste af os har Og benytter man hønsegødning, må dette ikke overstige 5 – 7 % . (ca 500-750 gram pr sæk).

Kvælstoffet fra hønsegødning frigives rimelig hurtigt .
M.h.t de øvrige gødningestoffer har jeg ikke set mangelsymptomer, men skulle de forekomme kan et udtræk af forskellige planter/kompost benyttes i en håndvending. Jeg har dog ikke støt på dem endnu . Men er der ikke nok kvælstof har man et problem, Har man derfor for meget kvælstof til rådighed har man også et problem .

Erhvervsgartnere bruger en større mængde, men har også en længere dyrknings periode og et større volume til rådighed til deres planter . Jeg har i mine blandinger derfor benytte mig af følgende gødnings forslag :

750 gram Øko-Hønsegødning (Farmergødning) . 30 gram kvælstof

1,1 kg kompost (Husholdning) 18-22 gram kvælstof

1,2 kg Champost (fra Champost) 1 gram kvælstof

1,2 kg Maunorox (fra. Champost ) 13 gram kvælstof

I alt 61-66 gram pr. sæk

Når jeg skal regne ud i % har jeg sat en plantesæk til at veje ca 15 kg. (før tilsætning af kompost) Det vil være muligt at benytte kompost fra haven, men da man ikke kender indholdet af kvælstoffet i dette, bruger jeg gødninger, der er gennem analyseret og samtidig ved jeg at gødningen er varmebehandlet og dermed undgår fremmede sygdomme . Desværre er det ikke hel billig, en pris et sted imellem 16 – 20 kr. pr sæk er ikke hel urealistisk .

Man kan sagten lave denne blanding i det tidlige forår, og sammensætte den på forskellige måder, men desværre er udvalget af organiske gødninger ikke særlige store . Har man adgang til rene husdyrsgødninger kan denne www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html vejledning benyttes og give et fingerpeg hvor meget gødning man har til rådighed .
Man skal huske på at hvis sækkene ligger og får vand, at så frigives gødningen. Det er derfor vigtig at man først ligger sækkene tørt og senere ind, hvor de skal være, bag efter planter tomaterne/agurkerne heri, vander og så løbende vander sine sække. Hvis sækkene tørre ud ,bliver der ikke frigivet noget gødning . Bruger man maxikap-kasser har man den ekstra fordel at evt frigivet kvælstof, som ellers kan gå tabt ved at plante direkte i jorden, i stedet genbruges senere af planten . Derfor foretrækker jeg et lukket system .

Hej Søren.
Du som ved en hel del om muld. Jeg er blevet tilbudt en god portion tørt duemøj. som jeg har tiltænkt mine tomatplanter. Har du kendskab til næringsværdien i sådan noget lo..

Jeg ved at duemøg er det stærkeste du kan få indenfor naturgødning og derfor skal man ikke bruge løs af det .
Duemøg indeholder ca. 5,8 % ren kvælstof, hvilket svare til ca. 58 gram ren kvælstof pr kilo . Det har desuden også godt med fosfor og kalium, som begge bindes i jorden .

Skal man dyrke gulerødder skal man ikke bruge mere end ca 300 gram pr. m2 og til kartofler ca .450 gram . I en gulvspand kan der være ca 10 - 15 kg .

Jeg har selv fået mig en rigtig god aftale med en duemand i Søborg som jeg så henter hos og bruger det i min kompostbeholdere , da jeg har en del halm heri . Jeg får det i nogle kraftige plastposer og har så mulighed for at gemme en del af det til senere brug .
Jeg har spurt ham om man bruger ormekur til duer og fået at vide at det er yderst sjældent . Derfor er jeg ikke så bekymret for , om der skulle være medicinrester heri . Duerne får i stedet både levertran og hvidløg i vandet og passes med kærlighed, så kan jeg hellere ikke forlange mere .

Fordelen ved at bruge så stærk en gødning er den at man ikke skal transportere så store mængder , 20 - 30 kg er nok til 100 m2 .(alt efter , hvad man dyrker) og at det virker hurtigt . Ulempen må så være at man ikke får så meget muld/humus i sin jord, som hvis man brugte gødninger med halm i .

Jeg har i gennem de sidste 8 - 10 år kørt kaningødning med meget halm i og fået en 15 - 25 cm højere muldlag i køkkenhaven . Fordelen her er at jeg kan binde en meget stor mængde vand og at rødderne har større "vokse volume"

Har man meget kvælstof fattigt haveaffald kan lidt duegødning godt sætte skub i omsætningen . Derimod kan det være en "barsk kost" for kompostorme , hvis det kommer ud i for store mængder på en gang .

Jeg bliver nød til at komme med en rettelse for faktisk indeholder komposterede lupin-gødningspiller hele 6 procent kvælstof, men ikke så meget fosfor og kalium . Her er det for begges vedkommende 1 procent . Bruger man kun lupingødning kan man få nogle gødningsproblemer med tiden . Derimod kan man sagten bruge tørrede økologisk hønsegødning,som også sælges gennem Farmergødning og som vistnok er en smule billigere .

Hej Søren.
Tak for en udførlig beretning. Så får afgrøderne lidt af det gode til sommer.

Du kan også blande lidt i en vandkande og så udvande med det men du skal nok ikke bruge mere end en spiseskefuld til 10 liter vand..............Men smag lige på det først ;-))

Det skal så spædes godt op med sprudelwasser. Godt Nytår Søren.

Det er over al forventning at læse om erfaring med drivhusjord, det er netop det som gør dette sted så spændende at følge med i. Der er flere som glæder sig til resultaterne af arbejdet og deres interesser. - Og fuldstændig uden diskussioner

Jeg er opvokset med barnets store oplevelser i havedyrkning og landbrugets jorddyrkning, økologisk som midt i sidste århundrede samt flere egne urtehaver. Endnu mere spændende at høre andres troværdige oplevelser om emnerne.

Jeg studerer (?) meget i mine mange forskellige havebøger. også om drivhuse, men mine øjne har fået en meget spændende opløftning fra jordfolket nærværende. Rigtig mange tak.

Hvorfor jeg gik fra alm. drivhusjord var at jeg skannede en som mente man skal udskifte jorden ud i to spadestiks dybde hver år få at undgå alle de ulyksaligheder der findes i vedvarende dyrkning deri. Så gik jeg over til plantesække, hvilket jeg syntes der var lidt vandingproblemer med. Så hoppede jeg på den med spande. Mine er forøvrigt nok for små og vel forøvrigt lidt tæt placeret, som flere også fraskriver sig. Nu tager jeg spaden i den anden hånd og udskifter et halv spadestik ned med noget af min dejlige kompost, anden have jord, spagnum og havens flis.

Forøvrigt måtte jeg igen i mine flossede ordbøger og finde ordet laktationer (22/22, fri debat), den er gangbar Mads, man skal bare finde den på Google

Forøvrigt har Anja Egeris er meget fint billede med 3/10 som viser en meget fin havegang i drivhuset. Hvid du lader være at sige det til nogen, for mit er slet ikke så pænt, jeg har ikke fliser men vandfast krydsfiner idet der er gravet ud nedenunder. Der er nemlig frostfri kule nedenunder, eller måske noget mere isolerende ovenover senere - hvis ?. håp

Hej Hans Åge Petersen

Jeg skifter drivhusjorden ud med nogle års mellemrum og kan godt se, at tomatplanterne året efter er lidt kraftigere, og derfor gør jeg det. Måske er det ikke nødvendigt -hvem har erfaring med at dyrke helt uden jordskifte?

Jeg begrænser det til hvert 5.-7. år, men har udviklet en adfærd omkring drivhusjorden, så der sker en mindre udskiftning hvert år, som er smart, hyggelig og uden at være det tunge knokkelarbejde, som en udskiftning i to spadestik er.

Jeg fjerner en spandfuld jord, hvor tomatplanten har haft sine rødder, og her når jeg ned i godt et spadestiks dybde. Den spandfuld fordeles som regel ud på jordbærbedene - her skal ikke være planter af natskyggefamilien, og jordbærplanter vokser ofte lidt op af jorden.

Desuden henter jeg jord til såkasser i den lækre overfladejord i drivhuset. Den er fin i det tidlige forår og ikke særlig næringsholdig, dvs. god såjord. I bunden af såkasserne under drivhusjorden lægger jeg kompost, som kan ernære planterne, når de er kommet godt i gang. Selvfølgelig henter jeg ikke jord i drivhuset til at så tomater, agurker, peber osv. i.

Når jeg har fjernet denne mængde jord, er der rigelig plads til nogle trillebørfulde havekompost som giver drivhusplanterne en god start. Jeg eftergøder som omtalt ovenfor senere på sæsonen.

Hilsen Karna

Jeg dyrker også tomater direkte i drivhusjorden , så tæt på soklen som muligt,ligesom vinstokke, så kan rødderne søge udenfor efter vand . Jeg vander kun ved plantningen , og så må de klare sig selv. Det er et enormt rodnet de kan udvikle, mange meter væk fra planten . Tomater kan godt lide at gro i dens egen kompost.Jeg har haft den samme jord i drivhuset i 30+ år og brugt masser af valnøddeblade som jeg flittigt river sammen hvert efterår og lægger som et 25- 30 cm lag oven på jorden i drivhuset , det har givet en god krummemuld.

Mvh. Svend Høst

Det lyder interssant Svend.
Jeg havde halvdelen af mine tomater i krukker og spande i gården, og den anden halvdel oppe i kolonihaven på friland.
Men alle dem som nu står som visne stængler ude i potterne - det er jo meget jord, og jeg har tænkt over hvad det kunne bruges til.. Men så kunne jeg måske bruge både de visne planter og jorden til et nyt tomatbed oppe i haven..?

Jeg glemte og lige at nævne at jeg ingen mulighed har for at dyrke i den bare jord , da mit drivhus placering her i haven gør det umuligt . Jeg kan derfor bedre bruge plantesækkene . Der er ingen tvivl om at det også er dyre . Fordelen er så at jeg kan sikre mig at der ikke er sygdom heri .

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i har prøvet at dyrke tomater i den samme jord år efter år . Nu har jeg har set det beskrevet mange steder (vistnok på nogle amerikanske hjemmesider) . Det hævnes at tomaten nærmest producere gødning til de næste planter . Er det en vandre historie/myte som har overlevet i flere år eller er der noget om det ?.

Jeg ville mene at tomaten ligesom andre planter vil ophobe nogle stoffer i jorden (også kaldet jordtræthed) at det ville hindre andre tomater i at gro . Hvis det er tilfældet hvorfor kassere de økologiske drivhus gartnerne så deres jord , hvert år ? .

Hej Søren.
I ca. 30 år har jeg dyrket mine udendørs tomater i den samme jord uden problemer. Hvert forår år fjerner jeg lidt af den øverste jord for at fjerne de overvintrende tomatfrø som er i overjorden, ellers bliver der trængsel. De blade som jeg klipper af tomatplanterne i løbet af sommeren bliver liggende på jorden hvor de holder på fugten, og de bliver om efteråret vendt ned i jorden.

Dette er da et synlig bevis for at der er noget om snakken . Normalt ville man kunne dyrke dem 2 - 3 gange lige efter hinanden ude det skulle gøre noget , men i 30 år........Jeg vil uden at vide det bedre mene at man med kartoflen , der er i samme familie ikke ville kunne dyrke den uden at få problemer .

Jeg tror at jeg sender en mail til Magnus Gammelgaard , som bestyre hjemmesiden Plantedoktor.dk og som ved meget om plantesygdomme . Måske ligger han inde med et svar .

De sjove er at du ser ingen havebøger (med rekspekt for sig selv) nævne at tomaterne kan stå samme sted år efter år .

Så vidt jeg husker, har Svend Høst også skrevet om tomater på samme sted i mange år.

Og det har jeg også - 20 år på samme sted i mit gamle drivhus...

Så helt håbløst kan det jo ikke være!

Skulle man så endelig få et sygdomsproblem en enkelt sæson, så må man jo bare skifte jorden der - ikke?

Jeg har fået svar Magnus Gammelgård her til morgen og han skriver bl.a :

I gamle dage dampede man jorden efter tomatkulturer ved at lede damp ned i jorden, et meget arbejdskrævende projekt. Da jeg for hen ved 30 år siden fik lidt med tomater at gøre var praksis at bruge methylbromid til jorddesinfektion. Dette meget effektive og giftige stof blev senere afløst af et mindre giftigt der hed Metham natrium.

For ca. 15-20 år siden blev også dette stof forbudt og de få tilbageværende tomatgartnere der endnu dyrkede i jorden skiftede over til at bruge inaktive dyrkningsmedier eller engangsjord sphagnum mm.

En meget stor tomatgartner Mogens Bjerre, som ejer Varpelev-Tomater var stærk tilhænger af at dyrke i jorden. Det var her muligt at dyrke sine planter i en højere gødningskoncentration på grund af jorden stødpudeevne, hvilket uomtvistelig gav tomaterne en bedre smag pga. større optagelse af gødningssalte og sporstoffer. Der var dog ikke noget at gøre. Dyrkning i jorden år efter år uden desinfektion går ikke til erhvervsmæssige formål.

Der er her vigtigt at optimere udbyttet. Der skal jo bruges den samme mængde varme pr. arealenhed uanset udbytte. Jeg tror ikke det var nødvendigt hvert år at desinficere jorden, men jeg husker at man så en meget kraftig udbytte stigning, den første sæson derefter.

Jeg har fået svar Magnus Gammelgård her til morgen og han skriver bl.a :

Jeg er ikke væksthusgartner, men har arbejdet lidt med tomater i relation til rodsygdomme.

I gamle dage dampede man jorden efter tomatkulturer ved at lede damp ned i jorden, et meget arbejdskrævende projekt. Da jeg for hen ved 30 år siden fik lidt med tomater at gøre var praksis at bruge methylbromid til jorddesinfektion. Dette meget effektive og giftige stof blev senere afløst af et mindre giftigt der hed Metham natrium.

For ca. 15-20 år siden blev også dette stof forbudt og de få tilbageværende tomatgartnere der endnu dyrkede i jorden skiftede over til at bruge inaktive dyrkningsmedier eller engangsjord sphagnum mm.

En meget stor tomatgartner Mogens Bjerre, som ejer Varpelev-Tomater var stærk tilhænger af at dyrke i jorden. Det var her muligt at dyrke sine planter i en højere gødningskoncentration på grund af jorden stødpudeevne, hvilket uomtvistelig gav tomaterne en bedre smag pga. større optagelse af gødningssalte og sporstoffer. Der var dog ikke noget at gøre. Dyrkning i jorden år efter år uden desinfektion går ikke til erhvervsmæssig e formål.

Der er her vigtigt at optimere udbyttet. Der skal jo bruges den samme mængde varme pr. arealenhed uanset udbytte. Jeg tror ikke det var nødvendigt hvert år at desinficere jorden, men jeg husker at man så en meget kraftig udbytte stigning, den første sæson derefter.
Jeg vil derfor mene at dyrkning af tomat år efter år i samme jord kan give problemer.

Årsagen er patogener og sygdomme. Nematoder (rodsårsmenatoder) opformeres og angriber rodsystemet. Jordboende svampesygdomme som Pythium og Phytopthora kan blive et problem. Kranskimmel (verticillium) og fusarium (visnesyge), vil ligeledes opformeres og så er der alle de skadelige mikroorganismer vi ikke ved så meget om.
Så er der også ophobning af gødningsrester der kan være et problem.
Egentlig skulle man tro at de gavnlige mikroorganismer ville blive opformret?
Nu kan der jo være mange forhold der influerer på om man får problemer eller ej. F.eks jordtype og hvad jorden i forvejen indeholder af patogener. Smitter man jorden med nye patogener. Jeg tror at hvis man ved selv at frøformerer, har man selv indflydelse på hvor meget man inficerer sin jord med sygdomme.
Min konklusion må være, at det nok kan gå i nogle år at dyrke tomater i samme jord (måske 3-4 år i træk). Herefter vil det være tilrådeligt at udskifte denne med ny havejord.

Hilsen Magnus

Jeg fik lige skåret hans svar over , derfor måtte jeg lige gentage mig selv en gang til .

Umiddelbart vil jeg mene at hvis i tager frø fra jeres egne planter og ikke slæber nyt ind vil jeg tro at i kan holde jorden fri for sygdomme . Det er straks værre , hvis der kommer "fremmede" planter ind i bedet . Der skal naturligvis være en sygdom før at problemerme kan opstå . Det vil de profesionelle tomat gartner altid vælge at forebygge , da store tab er lig mange mistede penge .

Hvis nu man bruger meget kompost kan man så man ligefrem forebygge sygdomme ?, da kompost indeholder "sygdomshæmmende stoffer" (har jeg læst et sted) Jo mere kompost jo bedre jord.
Men jeg vil også som Anja skriver bare udskifte jorden . Jeg har set folk dyrke 2 - 3 af de samme afgrøder nede hvor jeg har køkken have i gennem mange år og fået rimelige resutater (fejlen har ligget i at de ikke gav det nok gødning)

Nu er jeg også en smule arbejds-miljø -skadet og vil til være en tid hævde at det ikke er god latin at dyrke de samme afgrøder samme sted hvert år . Men at der skal helst være 4 - 5 år imellem .

Den jord mine tomatplanter gror i, er planternes egen blad kompostjord som er omsat igennem mange år og er fyldt med regnorme. Det er jo tegn på en udmærket muld. Forøvrigt kan jeg godt som prins Charles, gå og småsnakke lidt med mine tomatplanter, men jeg vil ikke fortælle dem om det du har skrevet.

Det bliver kun i mellem dig og mig .:-)

Jeg kan huske at da vi havde sygdoms lære på teknisk skole og skulle beskrive fænomenet "jordtræthed" var vi lost . Man kender til fænomenet , men ved ikke præcist hvad det er der sker i jorden, ud over at planterne afgiver en slags affalds stoffer , som har en hæmmende virkning på planter af samme art .

Derfor blev vi opdraget til aldrig at måtte sætte de samme planter, det samme sted . Mange planter som smider deres frø tæt ved moderplanten må da lide en grum skæbne hvis det også gælder for dem . Jeg har bl.a. set kartebolle, lupiner og andre haveplanter så sig selv tæt ved moderplanten år efter år uden at der blev færre af dem med tiden . Langs motorvejen finder man masse af eksemplar på disse biotoper .