Forum

Isoleret punktfundament?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ditlev Brodersen, 1. april 2009 kl. 18.37

Hej allesammen,

Jeg har nu i en del dage søgt rundt på nettet efter en løsning til hvordan vi skal sættes vores nye Vitavia Uranus 9900 (9,9 m^2) drivhus op. Jeg har købt drivhuset i Bilka og tog den ekstra sokkel med, der skulle lette opsætningen og også får det til at se pænere ud. Men siden er jeg blevet meget i tvivl om, hvordan man bedst laver fundamentet.

Brugsvejledningerne til den slags sokler anbefaler at man først placerer soklen på det aftalte sted, markerer positionen af de 4 eller 6 spyd, der skal gå ned i punktfundamenterne, derefter graver ud til 90 cm frostfri dybde og støber 4/6 punktfundamenter i cement (inkl. småsten) i f.eks. 110 mm plastrør. Fordelen ved denne løsning frem for et helstøbt fundament er dels at man slipper for at skulle igang med flere hundrede liter beton og cementblander og at det er nemt at rette soklen ind i vater ved at rykke de 4/6 rør op eller ned undervejs.

Det er alt sammen godt nok, og jeg kan se at det kan lade sig gøre. Men mine tanker går mest på hvordan jeg får denne løsning kombineret med isolering af jorden inde i drivhuset mod kulde udefra i den tidlige og sene sæson. Man kan f.eks. opnå dette ved at bygge et fundament hele vejen rundt af lecablokke ned til 50 cm under niveau eller ved at putte lecanødder i beton, som så bruges til at støbe et helstøbt fundament. Men jeg synes som nævnt det er lidt overkill at støbe så meget for et bette drivhus. Politikens Drivhusbog nævner nogle andre muligheder, bl.a. kombinationer af flamingo (det, der bruges til gulve, f.eks. 100 eller 150 mm) beklædt med eternitplader eller vandfast krydsfiner. Men det er i kombination med en trærem, hvor man så kan skrue pladerne fast, og jeg kan ikke få ind i mit hovede hvordan jeg skal kombinere det med punktfundamenterne og den færdige sokkel. Kan jeg bare lade pladerne stå frit i jorden eller rykker de sig rundt med tiden? Løsningen er væsentlig billigere end at bygge det hele med ca. 100 lecablokke á 15–20 kr. stykket.

Ditlev

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 2. april 2009 kl. 20.01

Kommunikere med forsikrinsdækningen ved uheld. Der forlanges nok støbt fundament for eventuel dækning. Spør forsikring, men sikres er det følge bestemmelserne. håp

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 2. april 2009 kl. 20.26

Sidst jeg opførte et drivhus var jeg lige ved at blive skilt!

Det lyder som om du er ved at være tæt på.

Pas på!

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper K., 2. april 2009 kl. 21.50

Hej Ditlev,

Vi havde de samme overvejelser, nemlig at det var overkill med et fuldstøbt fundament til et lille drivhus. Hvis du vil dyrke direkte i jorden kan det være en fordel med et isoleret fundament. Hvis du bruger krukker eller kapillærkasser er det stort set uden betydning med isoleringen, måske endda en fordel ikke at isolere, da du vil modtage en del jordvarme, der vil modvirke frostskader tidligt og sent på sæsonen.

Vores drivhus blev forsænket ca. 60 cm hvilket er en stor fordel.Vi punktstøbte på samme måde som dig og placerede en stålsokkel på betonrørene. Herefter tilskar vi eternitplader og skruede dem fast på soklen. På indersiden satte vi nogle mursten på højkant, delvis nedgravet i jorden op mod eternitpladerne for at forhindre at underkanten af pladerne skulle skride indad. Herefter blev der der fyldt grus op til niveau med overkanten af murstenene og lagt fliser i bunden af drivhuset.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gry, 4. april 2009 kl. 14.24

Hej

Er også den nye ejer af et drivhus magen til dit ;O)
Vi har også haft store overvejelser om hvordan og hvorledes med fundamentet.

Vi er kommet frem til at drivhuset bliver punktstøbt og at der lægges fliser i hele huset, dog skal der plantes en slyngrose derinde.

god arbejdslyst! Gry

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gry, 4. april 2009 kl. 14.24

Hej

Er også den nye ejer af et drivhus magen til dit ;O)
Vi har også haft store overvejelser om hvordan og hvorledes med fundamentet.

Vi er kommet frem til at drivhuset bliver punktstøbt og at der lægges fliser i hele huset, dog skal der plantes en slyngrose derinde.

god arbejdslyst! Gry

Nyt svar til emnet »Isoleret punktfundament?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Isoleret punktfundament?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider