Skrevet af: Birgitte Ravn, 7. september 2008 kl. 17.34
Jeg har haft en hvid, dobbelt hibiscus i 3 år nu. Den er en aflægger fra en flot, blomstrende plante. Imidlertid har der aldrig været blomster i min. Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad jeg skal gøre for at få den til at blomstre? På forhånd tak.
Skrevet af: Søren S Duun, 8. september 2008 kl. 16.58
Hej Birgitte.
er det en udendørs eller indendørs hibiscus?
Skrevet af: Birgitte Ravn, 8. september 2008 kl. 17.02
Hej Søren
Det er en indendørs hibiscus.
Birgitte
Skrevet af: Søren S Duun, 8. september 2008 kl. 18.09
Hej Birgitte.
et gæt ville være at den får for meget gødning og derfor ikke vil blomstre. Måske har lyset også en forklaring. At for lidt lys udsætter blomstringen
Skrevet af: Mogens; E., 8. september 2008 kl. 21.15
Til Birgitte.Hvis der kommer små blomster knopper på planten, og de så falder af, skyldes det ofte at man drejer hele planten når man vander. Det gælder for mange stueplanter.
Skrevet af: Birgitte Ravn, 9. september 2008 kl. 7.31
Hej Mogens
Den sætter slet ikke knopper af. Birgitte
Skrevet af: Mogens; E., 9. september 2008 kl. 20.06
Til Birgitte.til februar skærer du planten en hel del tilbage. Det giver både en bedre form og tilskynder gevaldigt knopsætningen. Samtidig omplanter du til en urtepotte som kun er en fingerbredde større end den gamle potte. Brug alm. pottejord, og planten har det bedst når den næsten fylder potten ud. Når den igen begynder at arbejde giver du ganske lidt næring, som du fortsætter med til august. Den har det simpelthen så godt lige nu, at den ikke gider at blomstre.
Skrevet af: Birgitte Ravn, 9. september 2008 kl. 20.22
Hej Søren og Mogens
Jeg har nu flyttet planten til et vestvendt vindue – den stod i et østvendt. Min svigermor har lært af sin svigermor og lært videre til mig, at hibiscus skal skæres ned 14. februar – og det bliver de så. Og mine andre hibiscus, som får nøjagtig samme behandling som den hvide (vand, gødning, østvendte vinduer), blomstrer på livet løs. Jeg undlader at gøde mere i år og gøder kun lidt til næste år – og så håber jeg. Mange tak, begge.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.