Skrevet af: Signe B. Fahham, 4. maj 2008 kl. 11.10
Hej.
Jeg har begået en KÆMPE brøler. Jeg har taget frø fra nogle af de peberfrugter og snackpeber jeg har købt gennem vinteren. Mine børn spiser virkelig mange peberfrugter. Jeg har sået dem i små minidrivhuse, og de vokser virkelig godt. Nu har jeg så fået et dumt problem. Jeg kan ikke huske hvad der er hvad. Hvordan kan man se forskel på de planter?
Vi bruger flest almindelige peberfrugter, sådet ville jo være lidt dumt at fylde drivhuset med snackpeber planter.
Hilsen Signe
Skrevet af: Signe B. Fahham, 4. maj 2008 kl. 11.12
Hovsa.
Jeg mente selvfølgelig peberplanter
Skrevet af: Skovmanden, 5. maj 2008 kl. 1.58
Kan du ikke... Du ser forskellen når frugterne er der.
Skrevet af: Signe B. Fahham, 5. maj 2008 kl. 18.19
Det ved jeg godt. Så dum er jeg heller ikke. Det var jo for, at jeg ikke fylder hele drivhuset med snackpeber, når man nu bruger flest af de almindelige.
Skrevet af: Line Mathiesen, 7. maj 2008 kl. 12.04
Hej Signe
Du skal også lige være opmærksom på, at du muligvis får nogen meget mærkelige pebre ud af det, når du har sået frø fra frugter på den måde.
Hvis moderplanten er en F1-hybrid, så er den ikke frø-ægte, og du ender med et helt andet resultat, end du måske havde regnet med.
Skrevet af: Signe B. Fahham, 7. maj 2008 kl. 13.26
Hvilket andet resultat mener du?
Jeg er lidt ny i feltet. Man tror det er sålet. Lige indtil man så står med håret i postkassen.
Kan man se noget forskel på planterne?
Skrevet af: J. H., 8. maj 2008 kl. 8.18
Hej Signe.
Det betyder at det er resultatet af 2 rene sorter. Når man så tager frø fra en F1 hybrid – kan det blive til en "bastard"/ "gadekryds" eller krydsning mellem 2 "rene" sorter og kan derfor give forskellge typer Peber. – (f.eks sammenlignet med hunderacer der er krydset).
Men. Sidste år forsøgte jeg med købte rød snack peber, tog frø og såede. Resultatet vil jeg ikke klage over. I år forsøger jeg med orange og sød mini snack peber fra Føtex. Mine chili gør jeg det samme med og de lever op til forventningerne hver år, så ingen regler uden undtagelser. På den anden side set er det jo også spændende at se hvilket resultat der kommer ud af det, hvis frugten viser sig at bliver noget andet end forventet. Mon ik det smager alligevel :-)
Skal gerne vende tilbage senere på sommeren og fortælle om høst, udbytte og udseende på mine forsøg i drivhuset :-)
Prøv at læse på dette link, eller søg videre på spørgsmålet her på nettet:
da.wikipedia.org/wiki/F1-hybrid
Venlig hilsen
Jeanet
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.