Skrevet af: Mette Lund, 16. august 2021 kl. 19.58
Min himrod vindrue har fået nogle gule blade med grønne bladnerver. Er det fordi det lakker mod efterår, eller er det fordi den mangler noget? Jeg synes, at jeg kan læse at bladene nogle gange kan blive sådan, uden at det er sygdom, men jeg er meget glad for min vinranke og vil gerne være sikker på, at jeg gør det rigtige
Skrevet af: Lars Holt, 16. august 2021 kl. 20.29
Det plejer at være magnesiummangel, der er tale om efter din beskrivelse.
Magnesiummangel kan skyldes mangel på magnesium i jorden, men skyldes oftere overskud af kalium i jorden.
Vinen kan ikke optage magnesium, hvis der er for meget kalium.
Skrevet af: Mette Lund, 17. august 2021 kl. 5.35
Tak for svaret Lars. Er der noget jeg kan gøre ved det? Hvordan kan man fjerne kalium fra jorden? Jeg har ikke gødet vinplanten endnu.
Skrevet af: Mette Lund, 17. august 2021 kl. 5.35
Tak for svaret Lars. Er der noget jeg kan gøre ved det? Hvordan kan man fjerne kalium fra jorden? Jeg har ikke gødet vinplanten endnu.
Skrevet af: Lars Holt, 17. august 2021 kl. 8.27
Kalium er et makronæringsstof. Det bliver brugt med tiden.
Man kan tilføre magnesium gennem dolomitterkalk til jorden eller ved at sprøjte planten med bittersalt, så det bliver optaget gennem bladene. Til efteråret vil det så blive blive trukket ned i planten.
Besøg din lokale vingård for at få hjælp.
Der er åbne vingårde i hele landet den 4. september.
Skrevet af: Mette Lund, 18. august 2021 kl. 19.58
Tak Lars. Det var en god ide. Det vil jeg gøre.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.