Frostsikring af drivhus med varmeblæser

Jeg vil gerne kunne frostsikre mit drivhus med en varmeblæser. Men hvor finder jeg en varmeblæser med indbygget »frostsikring« og som er meget billig i drift?

Er det billigst at frostsikre drivhuset med el eller er det bedre at bruge fx gas?

Først ... det er ikke billigt at frostsikre et drivhus med en el varmeblæser , på et koldt såkaldt isdøgn kan det godt løbe op i 30 til 50 kr døgnet alt efter drivhusets størrelse , de fleste varmeblæsere har termostat der går ned til ca 5 gr C .

Du må starte med at fortælle, hvorfor du mener, at det er vigtigt at du kan frostsikre dit drivhus.
Og så skal du beskrive dit drivhus inkl. illustrative billeder, så vi kan dannes os et billede af dit behov.
Jeg har tre drivhuse, og har aldrig haft behov for en varmeblæser.

@Jens Jensen

Hvor længe har du dyrket have og drivhus?

@Jens.
Det er nok ikke lige rette forum at tale om varmeblæsere til opvarmning af drivhus. Det strider endnu mod al bæredygtighed.
Heller ikke en lille varmepumpe er det rimeligt at bruge.
Et alternativ kan være, at nedgrave nogle halmballer, komme noget kvælstof på og dække dem med jord.
I løbet af et par uger, vil de begynde at udvikle varme der kan være tilstrækkelig til holde drivhuset frostfrit i en normal vinter.

Men du skal ikke regne med, at det rækker til eksotiske planter som f.eks. citron. Kuldeindstrålingen fra glasset vil påtrods af varme ødelægge de forreste blade. Det vil også gøre sig gældende med en varmeblæser.

En anden mulighed er bobleplast i en god kvalitet der kan holde nogle år.
Lav nogle trælister til drivhusets aluminiumsstel og sæt dem på og monter bobleplasten med en hæftemaskine. Der skal mange frostgrader til - hos mig er det mere end 10 - før kulden er et problem. Det er dog vigtigt, at jorden ikke er tør. En tør jord isolere for jordvarmen mens en fugtig transportere den.
Blot en meter nede er jorden konstant 5- 8 gr.
Så det er værd at bruge den ;)

En tredie - eller supplerende - mulighed er, at lave en væg mod nord der er sort mod syd. Den kan laves med et varmeabsoberende materiale men selv uden, vil den virke beskyttende mod kulden mod nord og hive alt hvad der er af varme fra syd til drivhuset.
Den kan jo laves, så den om sommeren kan være pillet ned.

PS.
Lars har et rigtig godt forslag i en anden tråd:
" Jeg har isoleret et af mine drivhuse indvendigt ned til 60 cm. Det gør at jordvarmen fra dybet lettere kommer op til overfladen. "
( Mit drivhus er også isoleret ned til - vistnok - 80 cm. med terrænbatts )

Glem alt om varme fra jorden til at varme drivhuset op , det er akkumuleret solvarme som hurtigt aftager og er lavest i starten af februar med en temperatur omkring 4 C i 120 cm dybde .

Der er kun en måde at holde et drivhus frostfrit på , og det er at tilføre ekstern varme , og her er varmeblæseren det bedste valg ,

Jeg kan huske at jeg for mange år siden kendte en, der mente at han var smart og ville opvarme sit 12 kvm drivhus, hvilket kom til at koste ham over 500 kr i gas.om måned.
Planter, som han havde heri tog skade og det var penge ud af vinduet. Så med mindre at man har for mange penge, ellers kan jeg ikke se hvad man skal bruge varmen til.
Jeg selv opbevare mine planter i flaminco kasser og gamle kaffesække og det er gået godt indtil nu..

@Svend.
Du har da helt ret i, at varmen i det øverste jordlag fortrinsvis stammer fra solindstråling.
Men selvfølgelig skal man ikke se bort fra den geometriske varme når drivhuset blot skal holdes frostfrit.
Hvad enten det er solindstråling eller geometrisk varme er begge dele da værd at tage med.

Den varme vi har i det øverste jordlag er akkumuleret solvarme fra sommerens sol , den er højst i starten at august med en temperatur på ca 12 C i 1,2 m dybde og lavest i februar med en temperatue på ca 4 C , i meget kolde og lange vintere kommer vi ned omkring 0 C.

Geotermisk varme har absolut ingen betydning for temperaturen i det øverste jordlag , i sibirien har man permafrost i jorden , jorden er frosset året rundt , solen kan kun nå at tø det allerøverste jordlag op .

@Svend
Det er nyt for mig at temperaturen i 1,2 meters dybde kan komme ned på nul. Men min viden er bestemt ikke opdateret i mange år så jeg kan ikke sige, at du ikke har ret.
(Nu kan områder med permafrost ikke ligefrem bruges i forbindelse med Danske forhold).

Frostfri dybde plejer at være 110 cm for vand. Og det har holdt i mange år.
Men vi har haft frostvintre i 1980'erne, hvor frosten gik dybere ned.
Min nabos vandforsyning frøs, så han måtte hente vand hos os.
Men kun det ene år, og der blev ikke ændret på forsyningsledningernes placering.

1,2 m er normalt det man kalder frostfrit dybde , men i finbulvintere er det sket at temperaturen er kommet noget ned under nul , og med frosne vandrør .
Jeg nævnte permafrost som et eksempel på at geotermisk varme har absolut ingen invirkning på de øverste jordlag .

Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.