Skrevet af: Annette Lundgaard, 23. juni 2019 kl. 12.36
Jeg har desværre opdaget, at vores vin har fået meldug i et slemt omfang. Jeg troede først, jeg kunne klippe de angrebne blade og klaser af, men må desværre erkende, at hele planten er angrebet. Hvad gør jeg, og hvordan kunne det være undgået? Vi har dør og vinduer åbne hver dag, det ikke regnet. Mit bud er, at jeg har for mange planter i drivhuset.
Skrevet af: Lars Holt, 23. juni 2019 kl. 13.28
Du har ikke skrevet, hvilken vin det er, du har. Der er utrolig stor forskel på de forskellige vinsorters resistens mod meldug.
Har du vandet vinstokken tilstrækkeligt. Meldug er værst, når planten her det dårligt.
Skrevet af: Annette Lundgaard, 23. juni 2019 kl. 15.43
Jeg kender ikke navnet på vinen, desværre. Druerne er blå. Jeg har vandet som jeg plejer, hvilket ikke er særlig meget.
Den har aldrig før haft meldug, dog var der lidt i fjor
Skrevet af: Lars Holt, 23. juni 2019 kl. 17.25
Tag en dl mælk og fortynd det med 1 til 2 l vand. Sprøjt blandingen på hele planten, stamme, blade og druer.
Det kan ikke slå meldugangrebet ned, men kan forhindre, at det breder sig. Sprøjt med en uges mellemrum til at begynde med.
Skrevet af: Annette Lundgaard, 23. juni 2019 kl. 18.27
Tak for rådet. Det vil jeg gøre.
Skrevet af: Benedikte Rasmussen, 23. juni 2019 kl. 20.29
Hejsa
Et råd herfra at bruge skummetmælk ( selvfølgelig økologisk). Jeg sprøjter m denne ufortyndet hver uge i vækst sæsonen alt hvad jeg har i drivhuset inklusiv vindrue og har 7 - 9 - 13 aldrig haft meldug etc på mine planter.
Mine druer er så flotte - indtil videre - i årVh Benedikte
Skrevet af: Lars Holt, 24. juni 2019 kl. 7.14
Alle typer af mælk virker lige godt, hvis det ikke stopper sprøjten til. Valle virker ikke, for der er den virksomme del af mælken fjernet.
Jeg sprøjter ikke i drivhuset, har alligevel ikke meldug.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.