Forum

Er det slut med agurkerne?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 17. august 2017 kl. 19.11

Er det ved at være slut med agurkerne? Jeg har høstet den sidste i dag og kan se at der ikke er anlæg til flere på mine planter. Det har været koldt i de sidste mange dage og bladene på planterne er også meget gule selvom de har den gødning de skal have. Min mors mand har samme problem.

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 17. august 2017 kl. 19.38

Jamen Søren, så skal han da snakke med lægen. I hans tilfælde kan det jo være gulsot, og så er det vigtigt at blive behandlet ;-)

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 17. august 2017 kl. 20.05

Altså Gert det var har agurker den var gal med. I jyder i høstet vel stadig på bekostning af os på djævle øen som må tage til takke Hvad vi kan høst i Netto😂

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 17. august 2017 kl. 20.05

*Tuder lige af grin*
Min families motto lyder: "Alt der kan misforstås VIL BLIVE misforstået" (det gælder vist også i Gert's tilfælde) ...... ;)

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 17. august 2017 kl. 20.08

"har agurker"??? Ny sort?? ;)

(har iøvrigt delvist samme problem her på nordfyn, da der er enkelte blomster endnu)

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 17. august 2017 kl. 20.09

Ja og når man så ikke kan rette i det.....så oooohhhh

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 17. august 2017 kl. 20.15

Planterne er købt i Rema 1000 og har ikke givet alverden højst15-20 agurker på den ene og 5 på den anden , men De var billige . Den ene haltet bagud og kom sent igang

De var i potter med jord og kostede kr 15,- så det har været en billig sort.

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 17. august 2017 kl. 21.06

Jeg har stadig mange agurker på planterne og grønne blade. Mine tomater er til gengæld kun gule - ingen røde endnu.

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 17. august 2017 kl. 22.55

En haveejers bekendelser - eller den unge gartner måske? ;)

Jeg har måttet lave masser af tomatsovs og -suppe samt semi-dried, for at kunne følge med mine røde tomater - og så er mine Roma ikke engang begyndt at modne endnu. Alle de andre sorter modner i stor stil. Og nu følger jødekirsebær, chili og tomatilloerne trop. Squash blev plantet sent, men er også begyndt at give pænt, honningmelonerne er i hopla, artiskokkerne sætter hoveder som var de betalt.

Men mine auberginer blomstrer uden at sætte frugt (smuk blomst iøvrigt), kålsommerfuglelarver i mine broccoli og spidskål (sprit/sæbe/vand virker effektivt mens de er små, men ikke ret godt på de store larver - desværre), mine porrer har fået for lidt gødning/kompost og mine peberfrugt halter for langt efter. Og endelig, så er mine agurkeplanter ikke helt vildt store og har efterhånden få blomster tilbage.

Og så har jeg de lidt sjovere planter som oxalis (oca), jordmandler og andre eksperimenter, hvor jeg endnu ikke kender noget til udbyttet. ;)

Man lærer heldigvis noget for hvert uheld eller fejlbehandling. Så laver om på min plante og gødningsplan til næste år.

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 18. august 2017 kl. 6.21

Nåh undskyld Søren, jeg ku' bare ik' la' være.
Men for så at være lidt seriøs, så kan jeg fortælle, at jeg lige har sløjfet min agurk (nu på komposten) jeg og mine naboer og naboens høns kunne ikke klare flere agurker. Jeg kunne høste en pæn håndfuld agurker ca. Hver tredie dag da de først kom i gang. Til gengæld, om man kan sige det, så er kun ganske få af mine 6 tomatplanter ved at modnes nu i samme drivhus. En underlig vækstsæson, men naturen er jo som den er ?
Og så har jeg som Ayoe også sat en del Oka, men de skal jo først høstes sent så jeg venter spændt på at se resultatet.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 18. august 2017 kl. 8.20

Aprospro oka - man kan jo åbenbart også spise den grønne top, som skulle smage noget i stil med skovsyre. Gad vide om man kan stuve det? Må ihvertfald tage lidt af toppen og tørre til at krydre gryderetter med her til vinter (lidt citrussmag, chili og sukker giver en fantastisk dybde i alle sovse/gryderetter) ;)

Og angående agurker (hvis man har for mange), så kan man lave masser af agurkesalat eller asier (kan også laves af for store agurker). Jeg har stadig et enkelt glas asier tilbage fra sidste års produktion.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 18. august 2017 kl. 8.25

Men det er faktisk sjovt/underligt, at der er så stor forskel på agurker og tomater rundt om i landet. Gad vide om der har været flere solskinstimer nogle steder eller om der er andre årsager?

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 18. august 2017 kl. 8.39

Ja, her er det også den unge haveejers bekendelser:-)

Jeg har ikke været god nok til at få nippet sideskuddene af mine tomatplanter, så planterne er blevet for tætte og har nok brugt mere krudt på at skyde i vejret i stedet for at lave tomater. Jeg har klippet toppen af og klippet en del stængler af for at få mere lys og luft ind i planterne, men det hjælper ikke særlig meget på modningen.
Jeg havde samme sort sidste år, som gav rigtig godt, og jeg tror ikke, jeg var meget bedre til at nippe sidste år, så vejret har nok også en del at sige.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 18. august 2017 kl. 9.00

Jeg har kun en enkelt agurkplante. Den har båret agurker i flere omgange – først ca. 10 stk., og mens de voksede, kom der ingen blomster. Først da den sidste af de ti agurker var plukket, begyndte den at blomstre igen, og i anden omgang skete det samme: Ingen blomster, mens ca. 5 agurker voksede.

Jeg har løbende plukket gule og solskadede blade af, så planten fremstår grøn og pæn. I dag plukker jeg den sidste agurk, og jeg er meget spændt på, om planten så vil blomstre igen.

Men det gør nu ikke noget, hvis agurkesæsonen er forbi for denne gang, for hvor er der meget at høste lige nu!

Agurk var fint at spise i forsommeren, da der ellers kun var salat, rabarber og jordbær at høste.

Med venlig hilsen

Doris Møller

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. august 2017 kl. 10.12

Her høster vi både agurk, peber og tomat i fuldt omfang.
Oka har vi dyrket i mange år. Vi bruger af toppen hele sommeren, mest til hønsene. Knoldene er små, vejer kun 20 g (dog enkelte op til 50g). De er syrlige som blade og stængler.
Knoldene skal først høstes, når den første frost har visnet toppen ned. Knoldene svulmer først, når de trækker næringsstofferne tilbage fra toppen.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 29. august 2017 kl. 12.37

Jeg har fået løst mysteriet med de gule tomater.

Planterne har jeg fået af min haveveninde, som bor længere nede ad vejen.

I første omgang, læste jeg i denne artikel: www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/957.html
at man ikke kan tage frø af F1 hybriderne, fordi de muterer genetisk, så man kan ikke vide, hvordan de arter sig næste år.
Meget spændende, synes jeg.
Jeg troede, at det var forklaringen, men jeg mødte haveveninden i morges, og hun fortalte, at hun er kommet til at bytte rundt på frøene, så det vi troede skulle være Black Russian er en sort med gule tomater.

Så vi spiser gule tomater i lange baner, og de smager fint - men ikke lige så godt som Black Russian;-)

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 3. september 2017 kl. 8.58

Hos mig er det ikke slut med agurkerne, for nu er planten begyndt at sætte blomster igen! Det varede blot temmelig længe, efter at den sidste store agurk var spist. Hvis vi får fint vejr, tror jeg godt, at det nye hold agurker kan nå at blive store nok. Måske skal jeg lige begrænse mængden, sådan at planten har energi nok til at modne dem.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Er det slut med agurkerne?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Er det slut med agurkerne?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider