Skrevet af: Erling Andersen, 18. marts 2017 kl. 19.55
Er der nogen her, der har erfaringer med de billige tunnelhuse fra Dancover? Ved godt det er en midlertidig løsning, som sikkert kun holder et par sæsoner. Men jeg tænker på, om de grønne modeller sikrer nok lys til planterne? - Eller skal det være klar plast?
Mvh.
Erling
Skrevet af: Ayoe B. P., 19. marts 2017 kl. 11.17
Jeg har en af disse tunneler (8 meters-modellen) og de grøntsager/planter jeg har haft i den sidste sommer har fungeret perfekt. Den var så ude på en flyvetur i det tidlige forår, inden jeg nåede at grave kanterne ned (SÅ HUSK DET) - hvilket har givet den et par skrammer (bukkede rør), som nok tager en sæson af holdbarheden. Tunnelen kan dog sagtens klare mindst denne sommer med. ;)
Har nu købt et brugt professionelt tunneldrivhus på ca. 100-110 m2, som jeg deler op i 2 selvstændige tunneler (skal til at sætte dem op her indenfor de næste 14 dage, når vejret er til det) ;)
Skrevet af: Anonym bruger, 19. marts 2017 kl. 22.18
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Karna Maj, 20. marts 2017 kl. 8.41
Man kan have drivtunneler i mange størrelser. Se billedet nedenfor. Jeg har sat den store op sidste efterår, så jeg er ved at udforske mulighederne i en stor solid drivtunnel. Men jeg prøvede også lige at lave en lille en, hvor jeg såede midt i februar. Begge steder er står der nu fine rækker med spinat, salat og radiser. De vokser lidt hurtigere i den store. Du kan se mere om, hvordan det går i drivtunnelen på min blog:
karnamaj.dk
Hvis der er nogen, der overvejer at bygge en drivtunnel selv, så kan disse 6 mm polycarbonatplader, som bruges til min store drivtunnel måske være interessante i stedet for plastik. De kan købes stykvis i store plader.
www.barney.dk/produkt/polycarbonat-plade-2100-x-6000-x-6-mm-121-m2
Skrevet af: Marie Dam, 15. juli 2017 kl. 10.02
Hvor længe har du haft det?
Kan det klare blæsten?
Er det svært at sætte op?
Skrevet af: Ayoe B. P., 15. juli 2017 kl. 11.28
Har nu fået sat mine drivtunneler med professionelt plastik op.
Skrevet af: Ayoe B. P., 15. juli 2017 kl. 11.30
Og her efter tilplantning.
Skrevet af: Marie Dam, 16. juli 2017 kl. 10.22
Det ser jo fint ud.
Men tager du det ned om vinteren?
Er det et færdigproduceret drivhus, eller har du selv lavet det?
Jeg har brug for et drivhus, der kan stå om vinteren også, for da skal hønsene gå og hygge sig derinde ;-)
Skrevet af: Ayoe B. P., 16. juli 2017 kl. 20.19
Nej, det skal stå ude hele året de næste 5-10 år til plasten er blevet mør (den er gravet 40-50 cm ned på siderne). Jeg har købt buerne brugt og efterfølgende sat professionelt, UV-behandlet plast på. Jeg mangler blot at spænde det til (med nylonbånd og jordankre) inden efteråret. Jeg har selv måtte finde løsninger til at afstive buerne (som er i en kraftig vandrørskvalitet), da det viste sig, at jeg ikke havde fået alle dele med til det brugte drivhus. Til sammen har disse 2 "nye" tunneldrivhuse på i alt ca. 90m2 kostet mig omkring 10.000 i materialer. ;)
Den billige Dancover-drivtunnel jeg har, kører på sidste vers (2. år), så vil muligvis ikke have en ny.
Pga. dens flyvetur sidste år, så blev rørene i den ene ende bukket og derfor har dugen siddet løst over og er nu slidt næsten igennem. Mit gæt er, at et sådan billigdrivhus som Dancover holder gennemsnitlig 3 sæsoner - men til den pris er det ok som prøveklud, før man investerer i bedre kvalitet. :)
(herunder de andet nye drivhus indefra)
Skrevet af: Elise Hveplund Brink, 25. februar 2021 kl. 13.52
Hej Ayoe B., hvordan har du bygget selve skelettet til polutunnel g hvad er målene? Er ved at undersøge mulighederne for at sætte en simpel polytunnel op med plastik eller polycarbonat, hvis det er bedre?
Mvh. Elise
Skrevet af: Elise Hveplund Brink, 25. februar 2021 kl. 13.52
Hej Ayoe B., hvordan har du bygget selve skelettet til polutunnel g hvad er målene? Er ved at undersøge mulighederne for at sætte en simpel polytunnel op med plastik eller polycarbonat, hvis det er bedre?
Mvh. Elise
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.