Forsøg med hydroponisk dyrkning

Jeg forøgte mig forskellige salater og ærter i et hjemmelavet hydroponisk system i sommers. Jeg lagt en lille film op på Youtube, der viser hvordan jeg har gjort: www.youtube.com/watch?v=1Orw9zz0FEg

Systemet har givet mig mere end rigeligt salat gennem hele sommeren og her i starten af november er der stadig lidt tilbage.

Første billede er fra 26 april 2015

Næste billede er 10 maj 2015

Tredje er fra 25 maj 2015

Hej Søren
Det ser spændende ud men tager det ikke meget plads.
Hilsen Søren.

Ikke i mit hus. Her hænger røret i ca. 2,1 m over gulvet, og er ikke i vejen for noget.

Det ser rigtig spændende ud. Men hvordan smager salaten ;)
Grøntsager der blot fyldes med vand er ikke helt det samme som grøntsager der er dyrket på friland.

Hej Søren.
Det er dejligt at se legeglæde i fuldt flor.
Du har fået et godt udbytte ud af din enkle konstruktion.

Hvis konstruktionen skal optimeres, er det med en mindre pumpe. Såvidt jeg kan se har du unødvendigt stort vandflow og en mindre pumpe med ringere løftehøjde kan klares ved at hæve bufferspande op i nærheden af planterøret.
En mindre pumpe med mindre energiforbrug ville sænke prisen på din salat.

Men det er en sjov ting, du har udtænkt, at ville prøve.
Hilsen Jens

Dejligt med nye tiltag. Bruger du kun rent vand og sollys, eller er vandet tilsat lidt gødning. :=)

Jeg søgte på nette for at få en fornemmelse af gødningsbehovet. Så har jeg blandet forskellige almindelige gødninger for at ramme koncentrationerne nogenlunde. I starten sænkede jeg også pH, men det gik jeg væk fra, da jeg alligevel ikke kunne spise alt salaten, og jeg observerede ikke nogen forskel.

Pumpen var en jeg havde liggende, så den blev brugt. Samtidigt er det vigtigt at vandet iltes, og det opnår jeg også med det høje flow.

Mht. smagen, så er det sammenligneligt med det man køber i butikker. Men det er vist også dyrket på samme vis.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man skal bruge mange kræfter og ressourcer på at dyrke salat på denne måde. Næringsindholdet er meget ringe og 95 % er vand.
Ingeborg

Kære Ingeborg. Det er samme kraft der siger at vi skal købe drivhuse for en formue - når Netto har agurker til 4,75kr. Forstå det hvem som kan :=)

Pumpen kører sammenlagt 25 m i døgnet i højsommeren. Den styres af en timer.
Der går intet gødning til spilde.
Jeg sår et frø i hver potte. Herefter skal jeg kun efterfylde vand på den 25 l tank der pumpes fra, og der skal høstes.. Nul ukrudt og snegle at bekymre sig og ingen jord i salaten.

Alt i alt er der ikke brugt mange kræfter og ressourcer - tværtimod.

Ja, øl består også af 95% vand, men det smager sgu godt alligevel.

Ja, ja, man kan jo gå og filosofere over meget, mens man går og nyder det milde vejr med at stikke græskanter, luge og fordele blade :-). Måske er jeg også bare misundelig.
Ingeborg

Hej Søren. Hvilket vækstmedie bruger du i de små urtepotter, som du sår frøet i?

Jeg har brugt rockwool og vat. Men noget der kan holde en lille plante og opsuge noget vand kan bruges.

Det er nu ikke noget, jeg er misundelig over, og ikke noget jeg kan forestille mig at jeg vil give mig i kast med.
Der mangler mangfoldigheden i mikronæringsstofferne - Både dem vi er bevidste om nu, og dem vore efterkommere vil fokucerer på til sin tid.

Hej Lars Holt
Det var nu også i første omgang "opfindelsen" jeg var misundelig på. Dernæst har jeg så googlet denne dyrkningsmetode. Og du har fuldkommen ret i at det ikke er noget at være misundelig over. Den er jo kendt. Jeg håber sandelig ikke at den økologiske salat jeg køber er fremavlet på så kunstig vis. Jeg sætter grænsen ved vat- dyrket karse :-)
Ingeborg

Mon plastikken er godkendt til madvarer? Jeg ville være betænkelig, men flot ser det ud ;-)

Det svarer nogenlunde til konventionelt dyrket agurk, tomat og andre "lækkerier" fra de danske væksthusgartnere. Altså det modsatte af, hvad denne hjemmeside står for og modtager støtte for at fremme, nemlig mere økologi i haverne.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der er ikke behov for gift i haver!
Vi skal dyrke vores haver økologisk og varieret. Så er der altid noget der lykkes, og andet der måske mislykkes, i det enkelte år. Men vi lever jo for haven og ikke af den (selv om den giver et godt tilskud).
Mig bekendt skal landbruget føre kontrol med gødning og pestisider - det er dog mere betryggende, end havefolk der ikke har tilstrækkeligt overblik over de ulykker, de kan lave for at spare lidt arbejdskraft, eller ønsker sig en bevoksning, der ikke er realistisk.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Du misforstår mig, hvis du tror, at jeg går ind for konventionelt landbrug.
Jeg synes blot, at vi skal sørge for at få giften ud af haverne først. Det bør kunne ske uden store overgangsordninger.
Vores bedste våben mod konventionelt landbrug er udelukkende at købe økologisk.

@Frank Chr.
Som Lars Holt skriver, er der kontrol med landbrugets anvendelse af gødning og pesticider. Af hensyn til økonomien søger selv, at minimere forbruget og mange bønder, også indenfor det konventionelle landbrug, værdsætter altså også bæredygtighed.
Men vi befinder os vel i en overgangsface hvor kunstgødning og pesticider kun er blevet anvendt i et par generationer.
Forskningen i kunstgødning, såvel som ukrudts/insektbekæmpelse, er først i de sidste 15- 20 år for alvor kommet i omdrejninger og har i enhver henseende betyde en mere effektiv udnyttelse og mindre afledning til f.eks. grundvandet.
Debatten om RoundUp pågår og der er mange indvendinger mod midlet. Men vi vil med stor sandsynlighed stå overfor kemikalier i fremtiden, som virkelig er udskadelige for omgivelserne.
Når de dosseres korrekt hvilket landbrugets maskiner med stadig større præcision formår.

Dette i modsætning til haveejere og hobby gartnere.
Her sjusses der ofte med mængderne og de højteknologiske værktøjer, der findes i landbruget til dossering af kemikalierne findes ikke i de private haver.
Derfor bør enhver form for gift og kunstgødning i private haver forbydes. Håndteringen af kunstgødning og gift er simpelthen for lemfældig i de private haver.

Dette er ikke et forsvar for konventionelt landbrug.
Men med den forskning som pågår indenfor landbrug er det mere end sandsynligt, at vi i løbet af få årtier stor overfor kemikalier der også kan anvendes i den økologiske drift (foruden dem der idag må anvendes).

Men det er blot en del af problematikken.
Skal det ind i "rammen" bæredygtighed, handler det om andet end kemikalier.
Så handler det nærmest om en ændring af samfundets værdi grundlag.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank Chr.
Det er også svært at vide (ikke hvad du mener ;).
Problemet er bl.a., hvor meget RNA der overlever fra høsten på marken til spisebordet.
Det er næppe trygt, hvis det skal fjernes ved f.eks. afvaskning.

Sandsynligvis vil et aktivt stof som RNA også virke på mennesker. Selvom en given sekvens ikke lukker os helt ned, er det ikke til at vide om en sekvens rettet mod Colorado biller lukker os delvist ned og f.eks. stopper væksten af tæerne tre år efter fødslen efter to generationer.

Dernæst er problemet i virkeligheden også, hvad biodiversiteten betyder i områderne, hvor RNA anvendes.
Hvad vil det f.eks. betyde, at vi fjerner alle kålsommerfugle - eller nærmest alle - i f.eks. Danmark?
På den ene side kommer vi til at leve sundere, med billigere kål - eller flere struttende kål i køkkenhaven - mens vi på den anden side kan komme til at opleve nogle fuglearter forsvinder og at der derved kan opstå store problemer med andre insekter.

Det mest skræmmende, hvis industrien forsat får mulighed for at forske i RNA er, at det bliver et våben i den kemiske krigsførelse. At sprøjte afgrøderne med RNA vil være et langt mere effektivt våben end alle andre.
Til sammen.

Forskningen når til fascinerende resultater og somme tider skal vi være tilfredse med, den nye viden og glade for, at vi ikke behøver at anvende den ;)

Det er derfor vigtigt at al forskning - ikke mindst indenfor fødevarer - er offentlig tilgængelig, hvilket den desværre ikke er idag.

Der er en hvis sandsynlighed for, at nogle individer – f.eks. nogle kålsommerfugle – overlever midlet.
Hvordan situationen herefter bliver, er også en vigtig problematik at beskæftige sig med.
Er det ok at løbe risikoen for, at resultatet af anvendelsen måske bliver endnu ”stærkere” kål sommerfugle?
Situationen kan være, at der allerede (hvilket er sandsynligt) i dag ganske naturligt dukker afvigende kål sommerfugle frem ind imellem.
Men ikke vinder udbredelse, fordi de på nogen områder er ”normalens” underlegne og ikke klare sig i konkurrencen med den store mængde.
Vi kan skal også se på, hvad der kommer til at udfylde kålsommerfuglens plads, hvis den ikke længere findes.
Og ikke her så meget se på vores egen generation.
Mere på hvad der om to- tre generationer kan tænkes, at have indtaget kålsommerfuglens plads og hvad det så betyder for afgrøderne og for højere stående dyr som fugle, pattedyr m.f..
Forskningen er fantastisk og det er den også, selvom resultatet ikke bliver nye kemikalier. Men ”blot” øget viden.

Hej
Det ser rigtig rigtig flot ud. En god måde for at kunne få friske grøntsager året rundt hvis der var vækst lys over. Jeg er imponeret og jeg arbejder med det til dagligt. Her er lidt af det jeg har i forretningen. Jeg sætte tomatplanter og forskellige urter, har dog taget dem ned nu, da jeg vil prøve nogle nye ting.