Forum

Er hvidtning af drivhus nødvendigt?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 29. maj 2014 kl. 23.07

Jeg fik mit første drivhus i begyndelsen af maj, og grebet af begejstring har jeg sat 9 tomatplanter ud i det, samt et par agurkeplanter og peberplanter-

Men ak og ve, mine tomatplanters top-blade begyndte hurtigt at krølle, og efter at læse her inde, nåede jeg frem til, at jeg nok skulle hvidte drivhuset, så de ikke fik så meget direkte sol. Det er nu gjort, men så faldt jeg over flere amerikanske sider, der påstår, at tomater skal have så meget direkte sol som muligt, og at det formentlig mere er varmen som får bladene til at krølle end sollyset.

Er der er en venlig tomatekspert som kan hitte rede i det her. Skal jeg ud og fjerne det plastik som jeg netop har sat op over tomaterne for at tage lidt af solens stråler, og i stedet bare lade døren og vinduerne stå åbne hele tiden (de er åbne det meste af dagen, men der er dage, hvor jeg har glemt det).

Håber på god hjælp. På forhånd mange tak! :)

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jenserik Laugesen, 29. maj 2014 kl. 23.49

Hej Bo.
Du kan købe skygge pasta på planteskolen...det skal fortyndes med vand og kommes i en forstøver hvor du kan indstille strålen.
Bruger det selv...det vil da regne af lidt efter lidt og dermed venne planterne til mere og mere lys/sol uden at de så tar skade.
Det er en dårlig ide med plastik over dine planter da det kun holder mere på varmen temp over 30 er ik godt da skal du lufte ud ellers kan de godt gå istå i væksten mellem20-25 grader er bedst...det er min erfaring måske andre har andre erfaringer med deres drivhuse.

2 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. maj 2014 kl. 6.22

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 30. maj 2014 kl. 7.16

Hejsa. Jeg har ikke sat plastik lige oven over planterne. Jeg har sat mat plastic op under taget, som jeg har set nogle gartnere gøre det.
Men ang. Det jeg læste, så stod der, at tomater skulle have al det direkte sol de kunne få. Men hvorfor så hvidte?

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. maj 2014 kl. 8.21

I stedet for at kalke drivhuset kan du hænge skyggegardiner op for at reducere varmen en smule. F.eks. billige insektnet fra Jysk kan bruges til det :) Eller du kan købe skyggegardiner, der er beregnet til drivhuse.

De skygger så let, at planterne stadig får det lys, som de skal bruge - og er lette at fjerne i overskyede perioder. Og de reducerer varmen, hvilket er det primære formål med dem.

Det er kun først på sæsonen man skygger for at holde solen ude - senere er det for at holde varmen nede.

Noget andet er - hvis du er slem til at glemme at få åbnet, skulle du måske overveje automatisk åbning på nogle af vinduerne?

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 30. maj 2014 kl. 8.24

bladene krøller ikke på grund af solen det er gerne gødningsoverskud der er skyld i det - i stærk sol kan planterne have svært ved at trække vand nok op og så bliver bladene slappe og sommetider kaster de blomsterne når det blir for varmt

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 30. maj 2014 kl. 9.00

@Anja
Man kan godt sige at det er en slags skyggegardiner jeg har hængt op. Jeg har lavet nogle kroge under taget på drivhuset, hvor jeg har hængt mat plastic op, der tager en smule af solens stråler. Men jeg var ikke klar over at det primære formål var at tage noget af varmen, så jeg vil overveje det du skriver med automatisk åbning. De automastiske åbnere som findes til Halls drivhuse, som jeg har, er rimelig dyre synes jeg. Har du et tip til nogle mere fornuftige åbnere?

@Mogens
Det er helt sikkert ikke overgødning. Jeg har anlagt drivhuset på min græsplæne, og eneste form for næring de har fået er i form af de vendte græstørv som har ligget og formuldet et par måneder før tomatplanterne kom til.
Men du har nok ret i, at de har det for varmt. Det er dog kun de øverste blade som krøller. De nedre blade er fint spændstige og pænt grønne og glatte.

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 30. maj 2014 kl. 9.15

Jeg har aldrig skygget noget i mit drivhus , tomater behøver så meget lys og også varme som muligt , og jeg har altid haft store flotte planter , årsagen til at bladene krøller er at man nipper sideskudene af , så roden bliver meget større end toppen og dermed sender mere energi op end planten kan klare , det gør tomater også på friland .
Hvis du endelig vil skygge , så brug gardiner , som kan fjernes når solen ikke skinner.............

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. maj 2014 kl. 9.38

Krøllede blade i toppen kan også skyldes varme/sol - og det er ikke korrekt, at varmen må blive ubegrænset høj. Blomsteranlæg på både tomater og chili kan tage skade, når temperaturen kommer over 35 grader, og grønnakkede tomater kommer af for høj varme.

Jeg kender desværre ikke noget til billige åbnere - de ligger nogenlunde stabilt mellem 250-350 kr. alle sammen. Mine er den slags, hvor man ikke behøver tage cylinderen ind om vinteren - det ville jeg alligevel aldrig få gjort...

Jeg har åbnere på to af mine fire vinduer, fordi jeg gerne vil kunne holde to af dem åbne hele døgnet om sommeren.

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bent Nørgaard, 30. maj 2014 kl. 12.00

Jeg bruger autoåbnere fra Harald Nyborg. 149kr for en komplet. 89kr for en ny cylinder. De virker perfekt

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. maj 2014 kl. 13.06

Hej Bo

Der kan være flere forklaringer - et billede hjælper :)

Til din trøst kan jeg nævne, at jeg aldrig har haft tomater, som ikke krøllede bladene, men aldrig med ringe udbytte, som der ville være med virus.

Den forklaring jeg fandt engang og som jeg har ledt efter til dig, dog uden held, gik på, at den dannede sukkermængde i bladene blev for stor til at kunne transporteres til rødder og frugter, når temperaturen faldt om natten. Og alle os med koldhus har jo en temperaturkurve over døgnet á la en sinuskurve :(

Det kan ikke blive for lyst i et drivhus, men for varmt er der næsten altid... Hvis planterne tager skade af lys skyldes det manglende afhærdning. Finder man afhærdning for bøvlet, kan man gøre som Jesnserik Laugesen.

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 30. maj 2014 kl. 13.54

@Bent
Tak for tippet. Jeg vil smutte forbi Harald Nyborg!

@Tom
Det er godt at høre at det ikke er unormalt at bladene krøller vedhæfter lige et par billeder, så du bedre kan se. Beklager billedkvaliteten, men de er taget med min telefon.

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 30. maj 2014 kl. 13.54

Og lige et til:

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 30. maj 2014 kl. 15.02

prøv at læse her - læs også kommentarerne.
www.havenyt.dk/spoergsmaal/drivhuset/467.html

Jeg har tit set krøllede blade på mine tomater, og det ser ikke ud til at påvirke mængden af tomater.
Hos mig er det helt sikkert på grund af at der bliver meget varmt i drivhuset, og derfor lader jeg både dør og vinduer være åbne hele dagen lige så snart der er over 16 grader om dagen og sol. Jeg har automatiske åbnere på begge vinduer men det er ikke nok til at holde temperaturen nede.
i øvrigt lader jeg også meget snart døren være åben om natten, for at der ikke skal blive for fugtigt.
/
Helle

14 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 30. maj 2014 kl. 17.02

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. maj 2014 kl. 20.06

@Bo

ja, det ser lidt svedent ud - er det planter direkte fra plantecenter eller stuen uden afhærdning?

Hvis ja, så skyg for planterne og slap af, de skal nok komme fint vil jeg tro.

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 30. maj 2014 kl. 22.29

Alså ...tomatplanten vokser naturligt i mellem Amerika og syd Amerika hvor sol intensiteten er 10-15 gange størrer end her i DK hvor vi har den største intensitet omkring sankt hans hvor solen er højest på himlen og varmer mest..........og tomaten stortrives i masser af sol og varme ..........

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. maj 2014 kl. 23.21

@Peter, du har helt ret, sådan er det for en indfødt tomatplante på hjemmebane og det _kan_ det også være på udebane, men det kræver, at planterne helt fra såning er behandlet professionelt.

Tager du den typiske situation, hvor de unge tomatplanter bringes fra et stuevindue/ gartneri og direkte til hobbydrivhuset uden afhærdning, kan det voldsomme skift i bl.a. lysintensitet medføre skader.

Jeg går ud fra, at du er enig i, at afhærdning af planter er nødvendigt i mange sammenhænge?

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter A., 31. maj 2014 kl. 10.19

Jeg har altid sat tomater ud direkte fra mit store sydvindue til enten i drivhus eller friland uden afhærding , evt. skader er kun midlertige , de nye blade som vokser ud er jo vant til solen.........
Pudsigt nok så prøver drivhusfabrikanterne at lave alu sproserne så tynde som muligt og alligevel stærke , for at der kan komme så meget lys og varme ind i drivhuset som muligt , så det virker absurdt at nogle overmaler med kalk for at holde lyset ude , jeg har aldrig i mine mere end 30+ år som tomatdyrker skygget drivhuset og jeg har altid haft et stort udbytte af flotte store tomater............

19 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2014 kl. 10.53

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 31. maj 2014 kl. 11.55

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 31. maj 2014 kl. 17.49

@ Tom:
De er ikke blevet afhærdede, så det er nok der hunden ligger begravet. Jeg synes allerede jeg kan se at bladene begynder at se pænere ud efter at jeg har hængt skygge op og luftet mere ud - håber ikke det er ren ønsketænkning! :)

Nyt svar til emnet »Er hvidtning af drivhus nødvendigt?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Er hvidtning af drivhus nødvendigt?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider