Skrevet af: Pia Iversen, 8. maj 2014 kl. 18.08
Jeg har et 6 - 7 år gammel kiwi stående i drivhuset. En Actinidia. Det har masser af liv i form af store grønne blade, men absolut ingen skygge af blomster. Jeg har endnu aldrig beskåret det - og ved heller ikke hvordan man gør hvis det er påkrævet.
Mit spørgsmål går på, hvor gammelt sådan en plante skal være, før det sætter blomst og giver frugter.
Mvh
Pia
Skrevet af: Freya Grossmann, 8. maj 2014 kl. 19.15
Er det ikke sådan med kiwi, at det kræver mindst to planter? En han og en hun.
Men det burde ikke betyde noget for blomstringen - kun bestøvningen og frugtsætningen.
Skrevet af: Pia Iversen, 8. maj 2014 kl. 19.31
Hej Freya,
Denne kiwi går for at være selvbestøvende. Men som du skriver, så skulle det jo ikke have betydning for blomstring.
Mvh
Pia
Skrevet af: Mogens; E., 8. maj 2014 kl. 21.48
Det kan ske at når en kiwi har det for godt, gider den ikke sætte blomster. Prøv at klippe nogle grene af planten, eller beskær den lige som en vindrueplante. Så føler den sig truet og vil måske sætte blomster. Hvis ikke det hjælper, er det fordi den ikke ved at den er selv bestøvende. Så skal der indkøbes en til kiwi plante.
Skrevet af: Henry G., 8. maj 2014 kl. 22.24
Hej Pia du må have tålmodighed, da der let kan gå 10 - 15 år før dine kiwiplanter giver frugter, og det er meget tvivlsomt om du overhovedet får en høst, da bestøvningen er vanskelig indendørs på grund af manglende insekter, prøv at søge efter kiwi i søgefeltet og du vil få mange gode oplysninger. Hilsen Henry G
Skrevet af: Pia Iversen, 9. maj 2014 kl. 13.37
Hej,
Tak for jeres svar. Ja, den har det nok for godt - vil tage mod til mig og skære et par grene af. Men tænker det bliver til efteråret, da den jo egentlig allerede skulle blomstre nu, så frugter er vist utopi i år alligevel.
Til det med de manglende insekter til bestøvning, så burde jeg jo kunne gøre som når ferskentræet blomstre i marts - bruge en lille pensel og flytte lidt rundt på støvet. Det har ihvertfald virket på ferskentræet - den har vanvittig mange frugter i år.
Men Kiwien har jo slet ikke haft ansats af blomster - deri problemet.
Jeg vil beskære den til efteråret og vente spændt til forår 2015 og se hvad den så vil.
Tak for jeres svar og god weekend. :-)
/Pia
Skrevet af: Henry G., 9. maj 2014 kl. 16.16
Hej igen Pia når du begynder at beskære din kiwi, vil den bare få mange nye lange skud, og stadig ingen blomster/frugter, det vil være bedre at udsulte den, ingen gødning og et minimum af vand (næsten umuligt i et drivhus), men så kan der være en mulighed for en blomst eller to næste år. Mine planter udendørs har hundredvis af blomsterknopper på nuværende tidspunkt. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Pia Iversen, 9. maj 2014 kl. 16.22
Hej Henry,
Tak for dit svar.
Men lige en gang til for prins Knud og i særdeleshed MIG! :-)
Jeg udsulter den i år? Ingen gødning og minimal vand. Unlader at beskære den, lader den visne ned til efteråret og til foråret er jeg god ved den igen, så den måske belønner mig med et par blomster? Er det rigtig forstået?
Venlig hilsen
/Pia
Skrevet af: Henry G., 9. maj 2014 kl. 16.49
Hej Pia det var delvis forstået men kun til "efteråret". Planten skal udsultes indtil den får blomsterknopper, det kan tage nogle år, min kiwi blomstrede efter 18 - 20 år. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Anja Egeriis, 9. maj 2014 kl. 19.35
Fedt - min er to år gammel....
Men selvfølgelig godt at have noget at se frem til :)
Skrevet af: Pia Iversen, 9. maj 2014 kl. 21.18
Hej Henry,
Okay - så mishandler jeg den 8-10 år endnu. Anede ikke at kiwien var så sløv i betrækket. Men tak for assistance, så skal jeg jo ikke gå og undre mig de næste mange år over udblivende blomster. :-)
Anja,
Så blev vi så kloge..
Ting ta'r tid - gode ting ta'r sommetider lang tid.
God weekend til jer begge. :-)
/Pia
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 10. maj 2014 kl. 8.04
min selvbestøvende kiwi "jenny" blomstrede efter 6 år den står udenfor foran en sydvendt mur sidste år var der over 300 frugter på
Skrevet af: Pia Iversen, 10. maj 2014 kl. 8.34
Hej Mogens,
Waau, det ser dejligt ud. Så er der håb forude. :-)
/Pia
Skrevet af: Henry G., 10. maj 2014 kl. 11.02
Hej Pia lige et spørgsmål er det den storfrugtede eller småfrugtede kiwi du har? Hilsen Henry G.
Skrevet af: Anja Egeriis, 10. maj 2014 kl. 11.19
Du har altså også et godt klima deroppe, Mogens M. :)
Men planen er nu også, at min skal stå ude - den bliver for vild til drivhuset...
Skrevet af: Pia Iversen, 10. maj 2014 kl. 12.10
Hej Henry,
Det er en stor frugtet kiwi - satte en mini kiwi for 2 år siden i drivhuset, men den klarede ikke den første vinter.
Vh
/Pia
Skrevet af: Pia Iversen, 10. maj 2014 kl. 14.20
Hej Henry,
Sådan her ser min kiwi ud idag - 6-7 år gammel.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 11. maj 2014 kl. 7.54
den har det for godt i drivhuset - en lun krog udenfor er sikkert bedre - du kan sikkert flytte den inden løvspring til foråret
Skrevet af: Henry G., 11. maj 2014 kl. 10.37
Hej Pia håber mine Kiwi kommer her. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Pia Iversen, 12. maj 2014 kl. 17.15
Hej Henry,
Jeg sætter den ud i en lun krog tidlig - går ud fra den tåler at være ude om vinteren?
Din kiwi ser ret befrugtet ud.. Dejligt. :-)
Vh
/Pia
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.