Skrevet af: Søren M, 22. april 2014 kl. 21.37
Skal vi have en citrus?
Vi er, ligesom mange andre, (næsten) selvforsynende med grønt det meste af året. Men vi mangler en citrus..
Vi har ikke udestue, og min dejlige hustru vil ikke have et træ inde om vinteren.
Vi har et drivhus, hvor gulvet er gravet 25cm ned. Derfor har jorden og gulvet været frostfrit i '13/'14 vinteren.
Planen er at pakke citrus træet ind i bobbelplast, sammen med et stearinlys i lanterne når det blir hård frost.
Men er det nok?
Har alle jer med citrus, træet inde om vinteren? - eller...
Mvh
Søren
Skrevet af: Bente Madsen, 22. april 2014 kl. 22.09
Mine citrus, citron, appelsin og blodappelsin, mandarin, lime og grape overvintrer i drivhus. Jeg isolerer mit drivhus med bobleplast og har en lille varmeblæser, så jeg kan holde drivhuset frostfrit. Jeg forsøger at holde drivhuset på min 3 grader, men en gang imellem ryger temperaturen under. Planterne trives fint. Det er nu ca tre uger siden de kom ud i det fri.
Skrevet af: Freya Grossmann, 23. april 2014 kl. 6.57
Jeg se af trådene herinde at mange har problemer med citrus inde i stuen om vinteren, fordi det bliver for tørt for planterne.
Skrevet af: Bo G., 23. april 2014 kl. 9.54
Jeg kan godt forstå at du gerne vil have citrusfrugter, men jeg synes det vil være godt at spørge lidt ind til, hvordan du vil være selvforsynende.
Bæredygtig økologi handler om, at du behandler den jord du har (din have) på en måde så hele systemet hviler i sig selv. Hvis man tilfører kompost udefra, eller hvis man gøder, så er ens have ikke bæredygtig, fordi man tilfører næring udefra, og dermed er man med til at et andet sted på kloden udpines.
Men bæredygtighed handler ikke kun om gødning, men også om omtanke med, hvordan man bruger ressourcerne. Hvis man f.eks. opvarmer ens drivhus om vinteren, så hviler systemet ikke længere i sig, da energien jo kommer ude fra, og er med til at belaste et område et andet sted på kloden.
Derfor handler bæredygtighed i høj grad om at tænke på, hvilke afgrøder man kan dyrke, og her er det jo logik at vores traditionelle danske afgrøder er bedst tilpassede til vores klima. Selvfølgelig kan man dyrke tomater, agurker mm. i drivhus om sommeren, man skal jo ikke være fanatisk, men det kan både være gavnligt for kloden, og en god udfordring for ens madvaner at se nærmere på, hvad man dyrker.
En plante som citronverbena smager virkelig dejligt, og den har en fin citrussmag, og den vokser udmærket under vores kølige himmelstrøg. Citronmelisse er et andet alternativ.
Skrevet af: Søren M, 23. april 2014 kl. 12.41
@Bo Spændende diskussion med graden af selvforsyning og bæredygtighed.
Jeg vil ikke selv benytte mig af gas tilskudsvarme, men synes det fint hvis andre gør.
Mit spørgsmål går dog mest på om der er nogle der har lidt fif og erfaringer eventuelt med bobbelplast og stearinlys.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.