Skrevet af: Anne Kirkegaard, 31. marts 2014 kl. 12.28
Hej
Mit drivhus står på min terrasse, og jeg har derfor ikke mulighed for at dyrke direkte i jorden. Jeg har allernådist fået lov at fjern to sten til min vin, men så satte manden også grænsen :O(
Sidste år kørte jeg med plantesække og det fungerede egentlig ok, men også kun ok. Er der nogen der idéer til alternativer, gerne med links? Jeg tænker måske nogle lave højbede, som ikke bliver højere end plantesækkene (havde to ovenpå hinanden), det kunne vel godt fungere? Synes jeg var så låst i mine plantesække og står nu med 'brugte' plantesække som jeg ikke synes er velegnede til at bruge igen, men de skal jo heller ikke bare ud, så har temmelig meget 'overskudsjord'.
Nogen idéer?
Anne
Skrevet af: Helle *, 31. marts 2014 kl. 17.28
Det lyder som en god ide med "højbede" og jeg kan forestille mig at det kan blive rigtig fint.
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 31. marts 2014 kl. 18.07
Du skulle måske købe dig en hel masse fine krukker. Du kan dyrke næsten alt i krukker - Men de skal vandes, ofte flere gange dagligt hvis de står i sommersolen.
Eller måske finde en anden mand ?
Skrevet af: Anja Egeriis, 31. marts 2014 kl. 18.58
Hvis du ikke må fjerne fliser, er det ikke en fordel med højbedene i forhold til plantesækkene...
Men hvis du "får lov" til at lave højbede, kan man jo ikke se, om der er fjernet fliser, så det vil helt klart være min anbefaling. Du kan også vælge krukkeløsningen og få glæde af det, men rigtige bede vil klart være bedst.
Ellers synes jeg også, at Gerts sidste forslag lyder konstruktivt :)
Skrevet af: Lone Brems, 31. marts 2014 kl. 20.09
Hej Anne Kirkegaard
Et muligt alternativ til plantesække kunne være helt at droppe anvendelsen af sphagnum og vælge at dyrke i sand i stedet for.
Krukker af brændt ler med underskåle kan være udmærkede til dyrkning af så forskellige ting som krydderurter, figen, tomater og chilipeber.
Du kan finde tips og links i denne artikel i arkivet: "Hvilke planter kan dyrkes i sand og grus?".
Med hensyn til "overskudsjorden" er den (nok) sammensunkne sphagnum velegnet som jorddække ved surbundsplanter som for eksempel blåbær, rhododendron, azalea - har du ikke den slags i haven kan du måske glæde en nabo ved at tilbyde hende / ham de brugte plantesække :-).
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Mogens; E., 31. marts 2014 kl. 21.35
Lone.
Jeg har en gang brugt overskuds jord fra plantesække som topdressing til nogle af mine Rodoer og Azalier. Det dutter ikke, for overfladen pakkede helt sammen så mediet ikke blev luft gennem trængelig. Er der tillige rester af gødningssalte, er det usundt for disse planter.
Så hellere fordele det i køkkenhaven.
Skrevet af: Lise D, 1. april 2014 kl. 9.15
Jeg ville nok investere i store krukker, lige nu har Jem & Fix nogle helt enorme kropper (150 l) på tilbud eller nogle let "kar" de kan også fået ret store ca. 100 l og er firkantede så de kan placeres bedre i drivhuset.
Jeg har selv dyrket direkte i jorden tidligere men det var ikke et hit her. I mit nye drivhus har jeg valgt flisebelægning over det hele med undtagelse af to stedet til hhv. vin og kiwi.
Resten er i kapilær kasser gemt i fine skjulere på hjul og så gode økologiske plantesække.
Skrevet af: Anne Kirkegaard, 1. april 2014 kl. 18.55
Tak for Jeres svar. Tror desværre at udskiftning af manden også vil medføre en flytning til et sted uden drivhus 😉
Jeg får ikke lov at tage sten op da manden er bange for at hele terrassen så skrider (kan have noget at gøre med at han selv har lagt den 😉). Har kigget lidt på nogle højbede i træ, men de passer dårligt i størrelsen eller er monster dyre 😁. Men så foreslog jeg manden at 'vi' da måske kunne bygge nogle selv. Men her kommer så nyt spørgsmål - hvilket træ kan anvendes? Det skal jo kunne holde til jord og høj luftfugtighed...
Anne
Skrevet af: Anne Kirkegaard, 1. april 2014 kl. 18.56
Sorry for de mærkelige tegn og tal, prøvede at indsætte smileys
Skrevet af: Anja Egeriis, 1. april 2014 kl. 19.01
Mine bede i drivhuset er lavet af oliebehandlet gran (sandkasser), som er foret med bassinfolie på de sider, der har jordkontakt. De holder fint på 7- år nu og ser ud til at kunne holde lige så længe igen.
Skrevet af: Anne Kirkegaard, 1. april 2014 kl. 19.57
Tak Anja. Har du selv olieret eller de købt sådan? Og har du måske et link til hvor de er købt? Og dit drivhus er som altid super fint at se på ;0)
Skrevet af: Helle *, 1. april 2014 kl. 22.21
Lærketræ rådner ikke, og koster så også noget mere.
Anja, det er altså et fint drivhus du har der.
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. april 2014 kl. 7.10
Tak - jeg er også mindst lige grad for det nu som for 6 år siden, da jeg købte det :)
Nej - jeg har ikke et link, for jeg opkøbte et helt restlager af sandkasser billigt, så det kan nok ikke betale sig at bruge dem til fuld pris. Det var for at illustrere, at det ikke behøver være dyrt lærketræ, man bruger - mindre kan gøre det.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.