Skrevet af: Henriette H., 25. april 2013 kl. 21.08
Hej,
Jeg skal for første gang have squash i mit drivhus i år. Jeg har forspiret nogle stykker indedørs og de kommer fint.
Men nu slår det mig at jeg faktisk ikke ved hvordan planten kommer til at se ud.
Bliver den lige så kraftig og stærk som en agurke plante og skal den bindes op på samme vis? ....
Hvordan med udbyttet i forhold til agurkeplanten?
Mvh. Henriette
Skrevet af: Lone Brems, 25. april 2013 kl. 21.45
Hej Henriette
Kig på artiklen "Planteafstand og rækkeafstand for grønsager" og på frøposerne - så kan du nogenlunde få en forestilling om, hvordan de squash, du har valgt kommer til at udvikle sig - som busk eller som rankende plante - og også om hvilke vækstkrav dine squashplanter har. (Bare skriv artiklens titel i søgefeltet øverst på Havenyt)
Udbyttet afhænger meget af hvilken sort, du har valgt - så det er ikke muligt at svare på, hvordan udbyttet kan forventes at blive i forhold til agurkeplanten. Mulighederne for at tilføre kompost og sørge for vanding er også med til at afgøre, hvilken mængde squash og agurker, du kan komme til at høste hen gennem sæsonen.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Freya Grossmann, 25. april 2013 kl. 21.45
Squash er i familie med græskar, og planterne kan blive ret omfattende. Mig bekendt binder man ikke squash op - jeg har i hvert fald kun set dem som krybende - og på friland.
Du kunne derfor overveje, om de ikke kunne gøre sig lige så godt/bedre på friland?
Men du kan se om du ikke kan lave en billedsøgning på google?
Skrevet af: Henriette H., 25. april 2013 kl. 22.16
Tak for svar begge to :)
Nåhh ja selvfølgelig er squash i familie med græskar og ikke agurk!
Jeg har før haft (pynte-)græskar og det var ikke en voldsom stor success......glæden var dog stor ved dem der lykkedes!
Men øv, for jeg synes ikke at jeg har et ordentlig sted på friland til dem. Kan være at jeg kan finde på noget til dem i drivhuset som de kan klatre en smule over/opad.
Typen jeg har sået er Diamant F1, den ser god ud :)
Mvh. Henriette
Skrevet af: Henriette H., 25. april 2013 kl. 22.19
Ps. Har I nogen erfaring med at have squash / græskar på friland og skadedyr der går i dem? Er de udsatte for div. insekter og evt. fugle?
Skrevet af: Lone Brems, 26. april 2013 kl. 3.03
Hej Henriette H
Cucurbita Diamant F1 er en busktype, som i de fleste somre trives udmærket på friland. De bliver pænt store: Rækkeafstand og planteafstand er 100 cm. Kræver læ, sol og evt vandrende skygge, jord dækket med rigelig havekompost (eller plantet direkte i kompostdynge) og rigelig vanding i tørre perioder.
Sqashfrugten kan skades af sneglegnav og blomsten kan tiltrække glimmerbøsser i pænt store mængder. Ingen af delene forhindrer at man anvender den ikke udsprugne blomst i salatskålen eller i madlavning iøvrigt og forhindrer normalt heller ikke høst af rigelige mængder af frugten.
Jo hyppigere man høster, jo flere frugter udvikles der - hvis der sidder enkelte meget store squash på planten (op til 50 cm og ca 15 cm tykke) standser blomstringen.
I meget fugtige perioder kan der komme råd i de frugter, som berører jorden eller komposten under planten. Det kan nogenlunde forhindres ved at man "løfter" plantestænglen lidt op over underlaget med et par pinde eller sten.
Du kan let komme i den situation, at du kan høste langt flere frugter end du kan anvende i husholdningen. Naboerne plejer at blive begejstrede for at få del i overfloden ;-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Henriette H., 26. april 2013 kl. 21.42
Hej Lone,
Tusinde tak for dit meget fine svar :)
Jeg har fundet et sted i haven hvor jeg godt kan have et par stykker, så jeg glæder mig meget til at forsøge mig med squash på friland.
Mange hilsner,
Henriette
Skrevet af: Lizette Hansen, 7. maj 2013 kl. 19.19
Nu skriver i alle at de skal vokse i kompost, jeg har ikke mere men til gengæld har jeg masser af hestemøg. Kan jeg bruge det til vinter squash i stedet? Hvis skal det så være omsat eller kan det bruges frisk med halm i?
På forhånd tak;)
Mvh Lizette
Skrevet af: Henry G., 7. maj 2013 kl. 22.51
Hej Lizette hvis du vil plante squash direkte i en bunke hestemøg, kan det lade sig gøre ved, at lave en fordybning (hul) i bunken, hvor der skal være plads til 1 spand jord, der planter du så en plante, samtidig skal du lægge 5 -10 cm jord på den del af bunken, som planten vil fylde senere = 1 - 1½ kvm. Henry G.
Skrevet af: Eelke Wijnsma, 8. maj 2013 kl. 5.28
Jeg er også lidt interesseret i det her med hestemøg. Havde nemlig også tænkt mig, at plante mine frilandssquash i hestemøg, men hvor meget næring er der egentlig i hestemøg?
Hvornår på sæsonen plejer i at udplante jeres frilandssquash? Jeg såede mine for 14 dage siden, først i vindueskarmen og nu i drivhuset og de er eksploderet siden, giver dem flydende drivhusgødning, hver gang de får vand.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.