Forum

»Nytteplanter« i drivhuset

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Frederik G, 11. april 2013 kl. 9.34

Hej
Jeg har gået og tænkt lidt over om jeg burde prøve med nogle "nytteplanter" i drivhuset for at holde skadedyr mv lidt væk. Men kender ikke rigtig nogen... har tidligere haft basilikum og har hørt tagetes skulle virke ok. Er der nogen som har gode tips:-)
Mvh Frederik

1 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. april 2013 kl. 13.12

Tagetes og tallerkensmækker er også to gode nytteplanter, men hvor effektive de er ved jeg ikke . Kløver siges også at være en nytteplante .

2 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 11. april 2013 kl. 16.26

Jeg har haft tagetes uden synlig effekt - og lusene elsker tallerkensmækkere...

Jeg udsætter nyttedyr - har ikke oplevet andet, der virkede lige så godt - og helt arbejdsfrit :)

3 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 11. april 2013 kl. 19.49

Jeg har altid tallerkensmækker i drivhuset, og har aldrig oplevet nogen form for utøj.

I haven har der været masser af bladlus,men de har aldrig fundet vej til drivhuset. Om det bare er en tilfældighed, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg fortsætter i hvert fald med mine tallerkensmækkere så længe det ser ud til at virke :-)

4 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 11. april 2013 kl. 20.22

@Anne-Grethe Hansen

Har du bede/ jord i drivhuset eller fliser og kapilærkasser/ potter?

Jeg er også vild med blomsterkarse, men har dem kun på friland.

5 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 11. april 2013 kl. 21.58

Sjovt med sådan en forskel - jeg var simpelthen nødt til at hive tallerkensmækkerne op og smide dem ud af drivhuset, totalt fyldt med lus :)

6 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. april 2013 kl. 22.44

Jeg har dem ikke i drivhuset, men har oplevet t have et bed fyldt med dem
Og hvor to af planterne havde lus, dog uden at være alvorlig svækket af dem . Så tallerkensmækker kan både tiltrække og frastøde lus .

7 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frederik G, 12. april 2013 kl. 8.11

Hej alle
Tak for jeres svar, det lyder som om det ikke har den store effekt, jeg holder mig bare til nyttedyr som jeg plejer så:-)
Frederik

8 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 12. april 2013 kl. 8.59

Hej Frederik,

Jeg har haft tagetes de sidste par år i drivhuset sammen med tomater. Har ikke haft utøj. Så indtil videre er mine erfaringer gode.

9 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 12. april 2013 kl. 11.45

Hej Tom.

Jeg har en række fliser midt i drivhuset, og kapilærkasser i siderne, på nær et hjørne, hvor jeg har en vin. Det er så også der, jeg sår tallerkensmækker, så de kan klatre op af vinen.

Men i år ryger kapilærkasserne til fordel for bede, så jeg får lidt mere højde i drivhuset :-)

10 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 13. april 2013 kl. 12.13

Det er fint, både at bede om gode råd, og også at dele gode råd - det er vel en god del af formålet med vores havesite.
Men som det også fremgår af denne tråd, så er det hundesvært at vælge hvilke af rådene man tror på og vil følge, for det er jo meget typisk, at når en fortæller hvad der virker for hende eller ham, så er der straks mange som kan berette om helt modsatte virkninger. Så er du forvirret ?
Jeg har et godt råd imod meget af det utøj som flere døjer med, og jeg er da spændt på, om der så også er mange der mener det modsatte. Hert kommer rådet:
Brug lidt tid, både i slutningen af sæsonen og også ved starten af sæsonen på en grundig rengøring af drivhus og redskaber mv.
Først ud med alt grej, så en spand med vand og brun sæbe og en autobørste. Så en let afspuling med vandslangen, og endelig grundig udluftning. Så har man et dejligt lækkert og ikke mindst rent drivhus - og er der noget som utøjet ikke kan lide, så er det et rent drivhus !
(Og i parants bemærket, så tager det mig mindre end 1 time forår, og 1 time efterår, og de er givet godt ud)
Jeg har i de seneste 4 år kun oplevet lidt bladlus i et par peberplanter, som jeg af samme grund dyrker i potter der kan komme ud og få en tur med vandslangen. Aldrig andet utøj !
Så som et gammelt ord siger, "Renlighed er en dyd, som konen sagde da hun vendte særken juleaften".

11 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Krogh, 19. april 2013 kl. 21.52

Jeg læste sidste år en artikel, hvor en ældre kvinde anbefalede at så bønner sammen med agurken i drivhuset. Det havde i alle årene holdt sygdomme væk fra hendes mands agurker, så det vil jeg prøve i år. 1 bønneplante pr agurk. Når sommeren er forbi, skal jeg lade jer kende resultatet.

12 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carin T Christensen, 1. maj 2013 kl. 5.15

Camilla Plum taler om Biodiversitet som i mine øjne er lyder meget logisk. I naturen vokser der ikke en enkelt slags plante, en sort et sted, men blandet med alt muligt andet. Så bør det også være i drivhuset. Måske er det ikke supervigtigt at tænke nytteplanter, men at det er nyttigt at blande planter. Så så løs, tagetes, løg, basilikum, .... En anden ting som vel også er vigtig er at jorden er god og næringsrig = det giver sunde planter som så også er modstandsdygtige mod alt mulig skrammel :-) Hvad angår nytteplanter har jeg herinde læst om en der skrev om Kulsukker. Det lagde han i en spand med vand og lod trække i et stykke tid, en uge eller så og overbruste så sine grønkål for at slippe for orm i dem. Det er også en masse næring i. Ligeså brændenældevand - det skal spædes 1-10.

13 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Sindrup, 2. maj 2013 kl. 10.30

@Anja

Hej, og godt forår :-) (Kan man sige det?)

"Jeg udsætter nyttedyr - har ikke oplevet andet, der virkede lige så godt - og helt arbejdsfrit :)"

To spørgsmål vedr. nyttedyr.

1) Sætter du dem ud "forebyggende" eller først når du har konstateret lus?
2) Hvis der allerede er lus i planterne når du sætter nyttedyrene ud, laver du så noget forberedende arbejde, som f.eks. at sprøjte med plantesæbe?

På forhånd tak

Lar og Peter

14 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 2. maj 2013 kl. 16.05

Hej med jer!

De kan ikke sættes ud forebyggende - så er der jo ikke noget, de kan leve af, og investeringen er spildt :)

Og nej - jeg bestiller dem, så snart jeg ser de første lus - så er det ikke nødvendigt at gøre andet først. Det er kun, hvis der allerede er rigtig mange lus, at det er en god idé at nedbringe antallet først, så nyttedyrene kan følge med.

Også herligt forår til jer -

mvh
Anja

15 af 15 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 17. juli 2013 kl. 13.15

Som tidligere skrevet, har jeg troet, at det var Tallerkensmækkere, der holdt utøj væk fra drivhuset, men jeg glemte, at jeg faktisk har haft nyttedyr i de år, jeg har haft drivhus : nemlig FRØER . Så ved nærmere eftertanke er det nok dem, der holder det utøjs frit. Jeg har ikke noget vandhul i min have, men af en eller anden årsag, kan frøerne alligevel godt li`at være der.

Hilsen AG

Nyt svar til emnet »»Nytteplanter« i drivhuset«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > »Nytteplanter« i drivhuset

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider