Forum

Drivhus planter – gode råd

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Frederik Fuglsang, 26. maj 2012 kl. 16.30

Hej hej

Det er første gang jeg hopper ud i at dyrke drivhus planter, og vil derfor rigtig gerne have nogle gode råd omkring dette :-)

Jeg har både agurker, tomater, chilier, peber og vandmelon. De står alle sammen i en udestue hvor temperaturen kommer op på ca. 40-50 midt på dagen. Men er bange for at dette er for meget. Hvad er den optimale temperatur for sådanne planter? Og er der nogle af de planter jeg har, som kan dyrkes i krukker på terrassen? Eller i jorden?
Hvis de skal plantes i krukker.. hvor store skal krukkerne så være? Er det nødvendigt at give dem gødning? Og i så fald, hvilken slags gødning?
Er der nogle der har erfarring med plantekasser? Og hvilke egner sig bedst til plantekasser?
Håber der er nogle der kan svare på mine spørgsmål :-)

Mvh. Frederik

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. maj 2012 kl. 17.21

Frederik - det er rigtig mange spørgsmål, så jeg vil foreslå dig at søge lidt rundt her på havenyt først, for der ligger allerede svar på langt det meste herinde...

Hvis du skal have et brugbart svar, vil det blive en hel roman, og jeg synes, at vejret er for godt til at skrive sådan en lige nu :)

Det er ikke mangel på hjælpsomhed, men jeg synes, at du lige skal prøve selv først, når du er i tvivl om så meget.

Mvh
Anja

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 26. maj 2012 kl. 21.31

Jeg vil foreslå dig at gå en tur på biblioteket, når nu du har så mange spørgsmål. Jeg ved ikke hvor meget du kan finde ved at søge her på siden.men dét er også en mulighed.
Du kan sikkert ikke finde noget om gødningen, da der ikke bruges kunstgødning til økologisk dyrkning. Her kan du bruge en almindelig 5 ltr. drivhusgødning som koster ca. kr. 100-. Der findes nogle organiske gødninger på marked som erstatning for kunstgødning, men de er dyre at benytte i det lange løb og en smule bøvlet som nybegynder at benytte.
Der skulle være kommet noget nyt organisk , som er flydende, men som ikke rækker særlig lang i forhold den flydende kunstgødning . Jeg kender ikke ret meget til dem , kun at det er Pinstrup, der markedsfører dem og at de forhandles i visse byggemarkeder .

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 27. maj 2012 kl. 10.26

Hej Frederik

Jeg kan da svare på nogle af dine spørgsmål:

Chilier kan godt trives i krukker i læ på en solrig terrasse, men de skal helst stå i store krukker indeholdende mindst 10 L jord- så bliver de rigtig store og flotte.

Jeg synes faktisk, at tomater bliver bedst når de er plantet direkte i jorden, helst op ad en solbeskinnet mur, men de kan også plantes fritstående- så tager det bare længere tid før de bærer. Det kommer selvfølgelig an på tomatsorten, det skal være en sort der er velegnet til frilandsdyrkning.

Agurker skal helst være i drivhus/i drivtunnel.

Held og lykke med dine planter.

Mvh Mette

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birgit H., 27. maj 2012 kl. 21.10

Vi har hft vandmelonet i en lille drivhus da de gerne vil ha det varmere end andre drivhusplsnter. De skal bindes meget op og når melon kommer må den ik ligge på jorden. Lig den på et åben glas fra fc marmelade så kan den ligge der of du kan vende den. Vi havde dem til at gro i kapilær kasser. Gav alm drivhus gødning i vandet en gang ón ugen.

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Frederik Fuglsang, 28. maj 2012 kl. 13.01

Hejsa

Tak for alle jeres gode råd.

Har en smule svært ved at søge rundt herinde, og den kommer ikke rigtig med de svar jeg søger.

Har lige et enkelt spørgsmål mere som jeg ikke kan finde svar på:
Mine tomater er ved at sætte blomster, men synes jeg har læst et sted, at de første 4-5 stykker skal knibes af. Er det rigtigt?
Og skal alle tomatplanter knibes? Har en gemini som jeg er usikker på skal knibes.

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Sindrup, 28. maj 2012 kl. 15.53

Du skal ikke knibe tomaterne/blomsterne, men derimod sideskuddene.

Hvis du skriver "knibning" i søgefeltet på forsiden af havenyt,dk, kommer denne fremragende artikel om emnet frem (sammen med et par stykker mere) - det er ikke så svært. :-)

www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/356.html

Peter

Nyt svar til emnet »Drivhus planter – gode råd«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Drivhus planter – gode råd

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider