Skrevet af: Mette Lund, 18. marts 2012 kl. 8.53
Sidste år havde jeg spindemider i drivhuset. Agurkeplanterne var hårdt medtagede, mens chili- og peberplanterne klarede det bedre. Jeg har ikke haft overvintrende vækster i drivhuset, men nu ved jeg snart ikke om jeg tør have planter inkl. agurk i selvvandingskasser i drivhuset eller om jeg skal plante alt i store potter, så det kan komme ud, hvis der er tegn på spindemider igen. Er der nogen der har noget erfaring med dette? Jeg havde tænkt mig at forsøge med rovmider, men det er altså lidt dyrt hvis en enkelt omgang ikke er nok.
Nu har jeg efterhånden benyttet mig af andres hjælp og ekspertise her på sitet flere gange og jeg vil bare sige tak for hjælpen til alle.
Skrevet af: Lilium J., 18. marts 2012 kl. 15.56
Spindemider kommer hvert år når man har dyrket nogle år i sit drivhus. De kommer også selv efter de strengeste vintre.
Ofte kommer de med de planter man køber.
Dette er helt uafhængigt af dyrkningsmetoden.
Løsningen er at købe rovmider i juni -juli når man kan se et begyndende angreb.
Hvis man har en eller to planter kan det næppe betale sig, men hvis man har flere er det en rigtig god investering.
De gør størst skade på agurker og melon, men i varme somre kan de også være en pestilens i peber og specielt aubergine.
I vinterhaven er de yderligere glade for alle citrussorter som de kan gøre stor skade på.
Hvad angår agurker og melon kan man fjerne de laveste blade så de ikke rører jorden-det skulle have nogen effekt.
Skrevet af: Anja Egeriis, 18. marts 2012 kl. 17.19
Du kan læse lidt mere om spindemider her:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/41.html
Et eller andet sted har jeg læst, at man kan klippe fangplader ( nyttedyr.dk/produkt/fangplader.aspx ) i strimler og sætte dem rundt om stammen helt nede ved jorden med den klæbrige side udad, så mider ikke kan komme op i planten.
Jeg har tit tænkt på at prøve det, men indtil videre er det blevet ved tanken :)
Skrevet af: Mette Lund, 18. marts 2012 kl. 17.27
Tak for rådene. Jeg tror, at jeg prøver både, at købe rovmider, at tage de nederste blade af -og at sætte sådan en klisterstrimmel om den nederste del af planten, så må det da kunne lykkes!
Skrevet af: Henry G., 18. marts 2012 kl. 20.39
Spindemider er ikke insekter der kravler rundt på jorden, men kommer mere flyvende med vinden, derfor skal man holde vinduer, eller andre åbninger lukket i vindsiden, kun åbne i læsiden, fangplader (giftfri) hænges op mellem planterne, de bekæmper også f. eks. hvide fluer.
Agurkblade kan fjernes nedefra, men der skal blive mindst to blade under nederste agurk, på den måde forsvinder mange
spindemideæg, bladene skal destrueres, IKKE i kompost.
Hilsen Henry G.
Skrevet af: Maj-Britt B., 19. marts 2012 kl. 14.05
Hejsa !
Kan mariehøns evt klare opgaven ?
Skrevet af: Anja Egeriis, 19. marts 2012 kl. 15.01
Men de kan overvintre i jord og sprækker og kan derfor angribe fra flere fronter på en gang - skiderikkerne!
Skrevet af: Henning Hansen, 9. april 2012 kl. 19.24
Hejsa!
Til bekæmpels af hvide fluer har jeg forsøgt med prydtobak,(nikotiana), den fylder noget og har klæbrige blade, og jeg mener, det har haft nogen effekt, men ikke taget alle bæsterne.
Venlig hilsen "Bybonden".
Skrevet af: Frank Vetter, 10. april 2012 kl. 18.18
Hej Mette
Du kan også forsøge at - Giv nyttedyrene gode betingelser i din have.
Snyltehvepsen bekæmper: Sommerfugllarver - Bladlus -
Mellus - Trips - Minerfluer - Uldlus
Blød skjoldlus - Hårde skjoldlus -
Møl - Viklere - fluer - m.v.
Svirrefluen bekæmper:Bladlus
Gode planter som tiltrækker nyttedyr, eksempelvis:
Honningurt - Mynte - Kinesisk purløg - Dild - Tagete - Persille - Lavendel - Koriander - Blomstrende løg og porrer - Hjulkrone - Almindelig røllike - Morgenfruer - Hvis purløg og kinaløg få lov til at blomstre m.v.
forum.orkideer.dk/viewtopic.php?t=2667
Fortvivl ikke, med gode nytteplanter i din have/i drivhuset kan du holde bladlus m.v. nede på et acceptabelt niveau og ellers kan man sprøjte med vand og eller hvidløgs blanding en gang imellem. (eller en sæbeblanding som også er mild og ikke gift)
Bare et foreslag.
Snyltehvepsen og Svirrefluen, de lægger som regel deres æg i nærheden af nytteplanterne, så flere nytteplander og dermed forhåbentlig flere nyttedyr;-)
Skrevet af: Helle M., 11. april 2012 kl. 23.59
Det er utroligt nemt at så sine egne agurker. Det er min erfaring at købte agurkeplanter næsten altid har spindemider allerede når man køber dem.
Jeg sår mine agurker selv, sætter en af de der klistrede fangplader rundt om stænglen helt nederst ved udplantning, og sørger for at der ikke er nogen blade der rører jorden. På den måde har jeg undgået spindemider i mit drivhus (hvor alle vinduer og døre står pivåbne ud på sommeren) de sidste 3 år.
Derudover har jeg en del tallerkensmækkere rundt mellem de øvrige planter - jeg har hørt at det jolder lus og spindemider væk. Jeg ved ikke om det er er korrekt, men jeg har i hvert tilfælde ikke problemer med spindemider og lus længere.
Skrevet af: Mette Lund, 12. april 2012 kl. 19.19
Tak for alle rådene.
Jeg har de fleste af de planter der tiltrækker nyttedyr i min have. Jeg tror, at jeg vil forsøge at sætte sådan nogle klistrede strimler omkring stammen på agurkerne og måske så tagetes imellem planterne- dét sammen med rovmiderne må kunne klare det!
Jeg har desuden før haft gode erfaringer med at dyrke agurker i drivtunneler, så det tror jeg, at jeg vil gøre lidt senere på sommeren når vejret er lidt varmere (forhåbentligt!)
Tak for de mange ideer.
Mvh Mette
Skrevet af: Anders T., 20. august 2013 kl. 18.15
Denne artikel beskriver et billigt og lidt spændende tiltag i kampen mod spindemider. Det skal ihvertfald prøves i 2014!
www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/475858:Bagsiden--Spindemider-hader-boenner
Skrevet af: Ilse Bech, 21. august 2013 kl. 0.08
Det skal da prøves til næste år :-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 21. august 2013 kl. 7.00
Bare et problem der - bønner i drivhus er rene lusemagneter - har prøvet det 2-3 gange og gør det ikke mere. Jeg tror nu heller ikke på det - bønner får også spindemider...
Skrevet af: Børge Petersen, 13. september 2015 kl. 20.14
Hvad er det for en larve
den er på mine Fuksjer
Hilsen
Børge Petersen
Rårupvænget 10
4900 Nakskov
Skrevet af: Tilde P., 13. september 2015 kl. 20.48
Det er et lidt utydeligt foto, men med antydning af "store øjne" kunne det være larve af Dueurtsværmer.
www.google.dk/search?q=dueurtsv%C3%A6rmer&biw=1097&bih=551&tbm=isch&imgil=Tm3N5O3_mJn37M%253A%253B8RrohdaTrsxgwM%253Bhttp%25253A%25252F%25252Fwww.gudruntirsek.dk%25252FGalleri%25252Fdisplayimage.php%25253Fpid%2525253D3195&source=iu&pf=m&fir=Tm3N5O3_mJn37M%253A%252C8RrohdaTrsxgwM%252C_&usg=__TJMMSH63WRadnF30E6eYbKqlN0I%3D&ved=0CCgQyjdqFQoTCL3l7aDV9McCFQOHLAodGs4F4Q&ei=4MP1Vb31KoOOsgGanJeIDg#imgrc=Tm3N5O3_mJn37M%3A&usg=__TJMMSH63WRadnF30E6eYbKqlN0I%3D
Skrevet af: Børge Petersen, 14. september 2015 kl. 5.21
Hvad er det for en larve
Børge Petersen
Rårupvænget 10
4900 Nakskov
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.