Skrevet af: Jakob B., 6. april 2025 kl. 14.53
Jeg har ikke noget imod græs imellem mine havefliser. Ukrudtsduge bruger jeg ikke, og jeg lægger frejdigt havefliser direkte ovenpå græs.
Men når græsset i mellemrummene hurtigt begynder at fylde hele flisen, så synes jeg nok, at det er gået lidt for vidt.
Jeg pusler i den anledning med en tanke om at halvere størrelsen på min terrasse og lægge de optagne fliser 'forbandt' ovenpå de resterende.
Fliserne er 30 x 30 cm.
Kan det mon virke.?
Skrevet af: Søren Duun, 7. april 2025 kl. 16.50
Hej Jakob.
Der kommer ikke græs der hvor du med 100 procent sikkerhed dækker for lyset. Men at ødelægge terassen er efter min mening synd. Medmindre den er vind og skæv.
Skrevet af: Jakob B., 7. april 2025 kl. 18.13
Arealet bliver kun halveret, og det er til fordel for mere vegetation.
Men lag nr. 1 skal nok helst være meget plant, før man begynder på lag nr. 2 ?
Det er mit ikke.
Skrevet af: Søren Duun, 7. april 2025 kl. 19.21
Hej Jakob.
Hvis du skal omlægge din terrasse ville jeg foreslå dig at lægge en ukrudts dug under fliserne. Det har jeg under træterrassen her hvor jeg bor og den er effektiv. Denne behøver ikke at være af plastik, men man kan få en som er lavet at et sten materiale, men som er lige til at rulle ud.
Ud over dette kan du bruge fin sand i mellem revnerne og så burde du være helgarderet mht græs og ukrudt.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2025 kl. 8.51
@Søren Duun
Jeg tror at man kan lægge nok så mange fliser ovenpå hinanden eller asfaltere :-). Når der er fuger mellem stenene eller revner i asfalten vil der være grobund for ukrudt i revnerne. Ikke nedefra, men frø båret med vind og vejr og fugleklatter. Selv mos har gode betingelser i de fugtige revner/fuger.
Jeg kratter fuger op hvert år og fylder derefter ud med stenmel, som fejes grundigt over fliserne. Det virker fint på mine 53 år gamle Bellahøj fliser. Der er 60 m2 på terassen.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 10. april 2025 kl. 11.43
Hej Ingeborg.
Du har helt ret i at man slæber ukrudt frø rundt. Jeg kan se at græsslåmaskinen hjælper godt til når man slår græs nær sine bede og man ikke for luget her.
Men jeg vil stadig mene at en ukrudt dug og stenmel er de bedste betingelser man kan give sine belægninger. Men man slipper ikke 100 procent for lidt arbejde på belægningen.
Skrevet af: Jakob B., 10. april 2025 kl. 13.23
Jeg tror nok ikke, at ukrudt trænger nemmere igennem en haveflise, end igennem en plastikdug, der evt. smuldrer og forurener det kostbare sand. Stærkt tværtimod.
Men lægges fliserne forbandt så bliver der, så vidt jeg kan forestille mig, nogle punkter, hvor der er hul helt ned til underlaget.
Hvis det kun giver anledning til små totter græs, så gør det ikke noget.
Lidt græs i mellemrummene gør heller ikke noget, hvis det f.eks. visner ihjel under tørke.
Men hvis rødderne kan gå vandret 15 cm i klemme mellem to fliser og derefter søge videre helt ned i jorden, så bliver det nok ikke særlig godt.
Kan de mon det.?
Tja.. jeg overvejer at "topdresseplanere" lag nr. 1 med jord, før jeg lægger lag nr. 2, så det kan de nok godt godt. lol
Der er mange ting, som spiller ind på holdbarheden.
Jeg mener ikke, at en professionel brolægger giver mere end 10 års garanti.?
Skrevet af: Søren Duun, 10. april 2025 kl. 13.34
Hej Jakob.
En brolægger, der ligger brosten burde give en garanti på mindst 30 år, hvis arbejdet er veludført. Brosten plejer man at lægge i en blanding af sand og tør beton og så holder det længe .
Almindelige belægninger burde også holde i mange år, men forskellige faktorer kan spille ind. Især hvis bundlaget ikke er lavet rigtigt fra starten af. Fordelen ved en stenbelægning er at de er nemmere at rette op frem for en træterrasse som jeg har .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.