Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. april 2024 kl. 10.45
Min plante er tidligere beskåret som en 2 m høj busk. Sidste år har jeg opstammet den og det ser fint ud med 7 forgreninger fra stammen i 70 cm højde. Imidlertid vokser grenene med 2 m om året og kommer til at ramme huset.
Jeg har læst en masse om beskæring af træet og det kræver næsten en højere uddannelse. Vil det være forkert at tynde kraftigt ud og forkorte de længste grene ?
Skrevet af: Søren Duun, 18. april 2024 kl. 19.26
Hej Ingeborg.
Jeg syntes ikke at din plan om at beskære din japanske ahorn ned så den ikke vokser ind til huset, lyder hel tosset, men du kan ikke bare skære i din ahorn . Fag kundskaben siger nemlig at den optimale tid for beskæring af ahorn er i juli, august eller september. Det anbefales at undgå beskæring af visse træer om vinteren og foråret, da de er mere følsomme og har tendens til at "bløde". Disse træer omfatter birk, valnød og ahorn/løn.
Så du må vente lidt
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. april 2024 kl. 10.22
Tak for svaret
Nu er busken/træet så langt fremme med bladvækst at jeg besluttede mig for at klippe allerede nu.
Planten har en enorm grokraft, især i betragtning af at jeg sidste år forvandlede den fra busk til opstammet træ. Dog havde jeg ikke forventet en tilvækst på 2 meters grene.
Nu er den beskåret og så venter jeg spændt på at se, hvor meget tilvækst....... eller plantedød der bliver.
Jeg er altid risikovillig...... måske er det min utålmodighed og alder :-)
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.