Forum

Beskæring i sommerperioden

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Olivia DS, 13. august 2020 kl. 9.13

Hej,

Vi har netop overtaget et hus med en lille have og en masse træer og buske. Desværre er de ikke blevet passer så godt, så meget er vokset lidt rigeligt til.

Vores sommerfuglebusk er en 3-4 meter høj nu og har brug for en kraftig beskæring. Kan jeg gøre det nu (i august) eller bor jeg vente til foråret? Det samme spørgsmål gælder for æbletræet, figentræet, vindruer og roserne.

På forhånd tak.
Mvh.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 13. august 2020 kl. 15.22

Hej Olivia D.S.

Sommerfuglebusk skærer man normalt ned om foråret. Men jeg skar min ned et efterår, fordi jeg ville flytte den, og den klarede både nedskæringen og flytningen uden problemer.

Æbletræet kan du roligt beskære nu. De fleste siger faktisk, at æbletræer bør sommerbeskæres, og at der skulle komme færre vanris (altså de grimme stritter, som ofte vokser frem efter en beskæring), hvis man beskærer om sommeren.

Hvad angår de sidste: figen, vindruer og roser, så vil det nok være bedre at vente til foråret. For resten skar jeg et par tykke grene af mit figentræ sidste efterår, og det skete der ikke noget ved.

Du kan også roligt klippe grønne skud af vinen hele sommeren. Men hvis du vil skære i ældre grene, er det bedst at vente til det tidlige forår.

M.v.h.

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Beskæring i sommerperioden«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Beskæring i sommerperioden

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider