Skrevet af: Jens Jensen, 20. maj 2020 kl. 16.47
Hej
Vi har for 2 år siden (i den forfærdelig tørke) plantet en bøgehæk. Til vores store fortrydelse har vi ikke fået lagt barkflis på dengang. Det betyder at nu er der en masse græs som har groet sig rigtig rigtig godt fast i mellem alle planter.
Mit spørgsmål er om man kan placere enten en fiberdug eller en sort plastikdug i hækken til at kvælegræset og blot placere barkflis ovenpå dette? Umiddelbart er det at få græsset fjernet ved håndkraft alt for stor opgave for mig.
Andre forslag modtages også.
Skrevet af: Claus K Madsen, 20. maj 2020 kl. 22.03
Det kan du godt. Jeg ville vælge fiberdugen, den sorte slags som også kaldes ukrudtsdug. Den er nem at arbejde med og det får du brug for når du skal have den til at ligge tæt omkring stammerne. Den er også gennemtrængelig for regn og meget mere holdbar end almindelig plast. Plast har det med at blive skørt af solen og smuldre fuldstændigt. Det har jeg ikke oplevet med dugen.
Jeg ville klippe en lang strimmel og lægge den ned langs den ene side og så en dobbelt så bred som lægges fra den anden side. I den brede klippes så slidser halvejs igennem ved hver hækplante. Halvdelen af den brede strimmel kan nu trækkes gennemhækken så den overlapper med den smalle strimmel.
Oven på det lægger du så flis. Det behøver ikke være et meget tykkere lag end der skal til for at skjule dugen. Jeg ville vælge træflis fremfor bark, for det nedbrydes langsommere og bliver ikke så let til ny grobund for ukrudtet. Det ser selvfølgelig anderledes ud end bark...
Nogle herinde vil fraråde den slags duge fordi de mener at de afgiver mikroplast som måske skader smådyr i jorden. Nu har jeg sagt det.
Skrevet af: Jens Jensen, 20. maj 2020 kl. 22.09
Hej Claus
Tak for et godt og fyldestgørende svar! Jeg tænker det bliver mit Corona projekt. :)
Skrevet af: Anonym bruger, 25. maj 2020 kl. 19.57
Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.