Skrevet af: Marc V. E., 23. april 2020 kl. 20.19
Hej,
Vi plantede for en måned siden, altså i slutningen af marts, en kirsebærlaurbær "Novita". Planterne kom 80-100 cm. høje med klump.
De blev vandet dag 1 på pallem, dag 2 blev der gravet en rende, jorden løsnet i bunden af renden, sat forsigtigt ned, trykket fast rundt om klumpen osv., og de har lige siden fået den mængde vand de skulle, målt med en simpel fugtmåler.
For 14 dage siden fik de en gang organisk NPK.
Jorden de står i, er alm. havejord - en lille smule leret, men ikke noget ud over det sædvanlige.
Nu har april måned været meget blæsende og planterne har stået udsat.
Det korte og det lange er, at de står og ser sådan her ud - og det har de gjort i 3 uger og der er ingen tegn på bedring.
De fleste af bladene er tørre, nogle decideret visne.
De værste af dem er blevet hjulpet på vej, ved at klippe bladene af og tage toppen af grenene.
Skal jeg satse på de overlever eller kan jeg lige så godt indstille mig på at købe nye?
Hvis "de nok skal klare den", hvornår kan jeg så forvente der begynder at poppe nye frem? Der sidder bitte små knopper bag de visne blade, men de kan have siddet der fra da de kom.
Billeder her:
ibb.co/YkSXWhm
ibb.co/PxxhVvK
ibb.co/JjZm3wz
ibb.co/b3n14Xr
ibb.co/TqSqmQ9
Skrevet af: Mogens; E., 23. april 2020 kl. 21.24
Jeg tror at du har gødet dem alt for tidligt, og for meget.
Det bliver store planter, de står alt for tæt. 2 stk. pr. meter er normalen for Novita.
Skrevet af: Marc V. E., 23. april 2020 kl. 21.37
Tak for svar :)
Gødningen var lidt panik, fordi jeg tænkte jorden måske var for næringsfattig. Jeg tror ikke de er blevet overgødet - fulgte almindelig vejledning, men har godt læst der er delte meninger omkring det... Altså hvor meget der skal til.
... men spørgsmålet er. Ligner de noget der overlever eller skal jeg indstille mig på en om’er? :)
Skrevet af: Marc V. E., 23. april 2020 kl. 22.52
Der står i øvrigt 33 planter til 16 meter :)
Skrevet af: Lars Holt, 23. april 2020 kl. 23.02
Det er nok almindelig tørkeskade. Men de skal nok komme sig.
Nyplantede planter skal have udviklet roden før de kan optage tilstrækkelig med vand, når der er tørke. Roden er for lille i forhold til bladmængden.
Jeg foretrækker plantning i september, når det er stedsegrønne planter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.