Skrevet af: Johan Steen Thomassen, 12. august 2019 kl. 12.57
Hej,
Jeg købte for et par måneder siden en lille bjergfyr (Pinus mugo 'Sherwood'), som jeg har til at stå i en krukke på altanen (der vender mod sydvest).
Den taber dog flere og flere nåle. De bliver først gule og tørrer ud, og ryger derefter af. Det er startet fra de nederste grene og begynder tættest på stammen for derefter at bevæge sig ud mod grenspidserne. Træet var angrebet af stammelus, da jeg købte det, men det har jeg fået bugt med.
Jeg vander den, når de øverste 2-3 cm af jorden er udtørret.
Er der nogen, der har et forslag til, hvad problemet kan være?
Mvh.
Johan
Skrevet af: Lars Holt, 12. august 2019 kl. 20.40
Det lyder som udtørring - vand kun i underskålen.
Skrevet af: Lars Holt, 12. august 2019 kl. 20.48
PS Nåletræer udtørrer længe inden man kan se det på dem, så det kan være en gammel skade, der nu viser sig.
Skrevet af: Johan Steen Thomassen, 13. august 2019 kl. 17.52
Okay. Måske var det derfor, træet var så billigt (halv pris)... Jeg må se, om jeg kan få det til at overleve :)
Den underskål, som træets potte står i, er ikke særlig dyb. Kan træet få nok vand, hvis jeg bare vander deri?
Mange tak for hjælpen!
Skrevet af: Lars Holt, 14. august 2019 kl. 9.02
Du kan fylde den et par gange, til den ikke suger så kraftigt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.