Forum

Frostsikring af krukker

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 8. april 2019 kl. 23.17

Hej med jer

Jeg er novice udi alt med udendørsplanter, og er for første gang nu indehaver af en dejlig altan.

I ren iver har jeg derfor lidt for tidligt plantet ud i krukker, og kan se, at vi får temperaturer omkring frysepunktet i mit område den kommende weekend.

Hvordan frostsikrer jeg mine nye krukkeplanter? Er lagner eller tæpper omkring selve krukken tilstrækkeligt, eller skal jeg hive krukkerne indenfor, mens der er risiko for frost?

På forhånd tusind tak for erfarne inputs 🤞😊

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. april 2019 kl. 23.31

Det kommer lidt an på, hvor udsat din altan er. Jeg har syet nogle hætter af armeret plastik mine store krukker, som er beplantet med flerårige vækster. Måske kan du bruge store affaldssække til det formål? Vi får nok ikke de helt store frostgrader, så plastik kan nok lige tage snerten af frosten. Måske har du et bord, som du kan sætte krukkerne under og lægge et stort tæppe eller lagen over, som går ned til gulvet?
Ingeborg

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 8. april 2019 kl. 23.35

Tak for svar, Ingeborg. Skal tæppe lægges henover hele planten, eller er det nok at svøbe omkring krukken? Har et lille dværgkirsebærtræ og en dværgsyrenbusk, som jeg ikke tror er så meget for at få lagen over sig.

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2019 kl. 0.19

Den smule nattefrost har ingen betydning for dine planter på din altan , der vil temperaturen næppe komme ned under 5 gr. C da den omgivende murværk har akkumuleret en del varme som blver afgivet i løbet af natten.......

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. april 2019 kl. 0.20

Det er jo de små sarte blade som bliver svedet af frosten, så toppen er vigtigere end selve krukken. Vi får jo ingen bundfrost. Igen spiller krukkens størrelse også ind.

Hvis krukkerne ikke er tungere rnd at du kan bakse dem indenfor om natten, hvor det fryser, ville jeg gøre det. Ellers må du få fst i nogle bambuspinde eller andre, som du stikker ned i krukkerne så lagen eller tæppe hviler på pindene og ikke på plantens sarte grene.
Ingeborg

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 9. april 2019 kl. 0.36

Ingeborg, ja, det giver jo god mening med de sarte blade.

Svend, gælder det også for en altan på 3. sal, hvor der er store glaspartier ud til?

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2019 kl. 9.07

Der skal meget frost til i lang tid før den kravler ind på på 3 sal altan med glas......

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. april 2019 kl. 9.37

Det kommer da i høj grad an på altanens placering i forhold til verdenshjørnerne og så behøver der jo ikke at være tale om en altan lukket med glas. Det kunne jo bare være en slags brystværn af glas og de er som regel ikke lukkede i bunden eller over brysthøjde.
Jeg ville tage mine forholdsregler.
Ngeborg

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 9. april 2019 kl. 10.28

Altanen er altså ikke lukket. Den er helt åben. Sydvendt. Stort glasparti ud til altanen så ikke særligt meget "murværk" som sådan.

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2019 kl. 10.35

Køb et termometer og hæng det op på altanen gerne et med min/max funktion , så vil du se hvor relativt lun din altan er................

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 9. april 2019 kl. 11.51

God ide.... og helst et med en memory funktion så du kan se temperaturforløbet.
Ingeborg

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 9. april 2019 kl. 11.57

Det er da i grunden en super god og simpel idé til at give et overblik. Mange tak for inputs, I to!

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2019 kl. 15.38

Mange af de digitale inde og ude termometer fås med en alarm så hvis temperaturen når en forindstillet temperatur fx. 0 gr. C så går en beeper igang............

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 9. april 2019 kl. 15.46

Jeg køber mig fluks et digitalt termometer!

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 9. april 2019 kl. 16.23

du kan også købe en avis, lave et stort kræmmerhus af avissiderne og sætte over de sarte planter :)

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. april 2019 kl. 20.25

Det er en dyr løsning med en avis , en avis i løssalg koster 40 kr (politiken).

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 10. april 2019 kl. 6.48

Mit nyerhvervede termometer sagde 0 grader her til morgen, så jeg må hellere tage de mest sarte planter ind over weekenden, hvor jeg er bortrejst.

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2019 kl. 11.44

Jeg har her på HAVENYT spurgt om Sct. Hans urt kunne tåle frost. Da der ikke kom noget svar - det var også på falderebet jeg spurgte, gik jeg ved midnatstid (gummistøvler, nattøj og badekåbe
:-). Ud for at sætte nogle plastikposer over mine krukker med disse planter. Det var nemt gjort, fordi jeg allerede havde sat planteststivrr i krukkerne. Måske en ide til Carina Hansen? For jeg kan jo se at temperaturen på hendes altan har været på smertegrænsen.
Hos os var det 8 cm dybe granitfuglebad bundfrossen. Mine krukker med Sct.Hansurt har det fint.
Ingeborg

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 10. april 2019 kl. 12.41

Det er da en genial løsning, Ingeborg. Jeg er dog bortrejst i weekenden, så jeg overvejer om jeg mon alligevel bliver nødt til at tage dem ind weekenden over.

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2019 kl. 13.22

Det er altid en svær overgang og det er jo for sent nu at råde dig til at vente med at købe planter til altanen. Desværre er der nogle planter, som så heller ikke tåler store temperaturskift, så du må sørge for at lukke ned for varmen, mens du er bortrejst.
Men fortvivl ikke, se os med haver og erfaring mangler ofte de ideelle steder for opbevaring af planter i vinter- og forårsæsonen.
I stedet for sådanne stativer kunne du nøjes med nogle bambuspinde. Stativerne koster omkring 130 kr i et populært byggemarked. Hvis du vil vide præcis hvor, må du sende rn personlig mail til mig.
Ingeborg

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 10. april 2019 kl. 16.40

Du har helt ret, Ingeborg. Hvad ville du have gjort? Taget dem ind eller pakket dem ind i plastik for weekenden?

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 10. april 2019 kl. 18.01

Jeg har ingen altan, men ellers ville jeg pakke dem ind i f.eks. fiberdug mod det fri, og lade dem få lidt varme fra lejligheden.
Men tæpper, aviser, plastic etc. er også fint.

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 10. april 2019 kl. 18.20

jeg ville ikke pakke planter ind i plast en hel weekend, de bliver for varme tror jeg, hvis solen kigger lidt frem.

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2019 kl. 19.22

Når man pakker ind i plastik skal altid klippes huller i toppen, så fg og varme kan slippe ud.
Ingeborg

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. april 2019 kl. 19.24

Hvor er det træls at man ikke kan rette i sin tekst. Der skal stå fugt og ikke fg.
Ingeborg

25 af 28 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Thika Dolas, 11. april 2019 kl. 13.41

Slettet af administrator 11. april 2019 kl. 14.04.

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 12. april 2019 kl. 15.24

Nu har jeg pakket plastikposer omkring mine planter og samlet dem så meget ind mod husmuren som muligt. Nu krydser jeg samtlige fingre for, at de overlever weekenden.

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. april 2019 kl. 15.40

Hej - der burde være fint nok, men du skal lige klippe nogle huller i toppen af plastikken, så fugten kan komme ud og fordampe. Tag også hensyn til at fugten kan danne vanddråber og ende på gulvet. Hvis du har tæpper eller andet, der ikke tåler vand, så fjern det.... og nyd weekenden.
Ingeborg

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carina Hansen, 12. april 2019 kl. 15.41

Tusind tak, Ingeborg. Har fulgt din kyndige vejledning :) Tak for råd.

Nyt svar til emnet »Frostsikring af krukker«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Frostsikring af krukker

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider