Skrevet af: Johan F., 10. august 2017 kl. 13.31
Hej alle
Jeg har et spørgsmål ift. et efeu-projekt, som jeg gerne vil lave på min nye altan.
Altanen er 1,1 m. dyb og 3,5 m. bred. Jeg kunne godt tænke mig at dække de to sider, som hver især er 1,1 m. dybe, med efeu for at skabe et grønt miljø og samtidig lidt læ.
Oprindeligt havde jeg tænkt mig at installere to altankasser nederst på ydersiden af altanen og så sætte et espalier op for at hjælpe planterne med at kravle. Det er dog lidt svært at komme ud og arbejde på den side og jeg overvejer nu at installere altankasserne på den øverste del af altanen (ved rækværket, hvor altankasser normalt hænges) og så var ideen at efeuen derfra kunne vokse nedad.
Men jeg ved ikke om den gør det af sig selv og om det kunne blive en succes. Nogle råd til hvad man kunne gøre her for at få det bedste resultat?
Skrevet af: Lars Holt, 10. august 2017 kl. 14.46
Jeg har en del efeu, der gror op ad garagen. Når den når taget, bøjer den udad og vokser nedad igen.
Når ikke den har noget at holde i, vil tyngdekraften få den til at vokse nedad.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.