Skrevet af: Casper Jensen, 26. april 2016 kl. 20.18
Hej
Kan se det er nogle ret gamle diskussioner herinde mht. robotplæneklippere, og tænkte der måske var sket en del med teknologien på dette område. Min kæreste og jeg skal købe vores første plæneklipper, og vi har fået foreslået af flere at købe en robotplæneklipper.
Vi er blevet anbefalet Husqvarna, men pengene er desværre ikke voldsomt store, og vi har derfor overvejet, om man skulle investere i et andet mærke.
Hvad har I af gode og dårlige erfaringer med diverse mærker? Hvor mener I, man får mest for pengene. I må selvfølgelig også gerne besvare dette indlæg, hvis I har hørt om nogle plæneklippere, men ikke selv ejer en.
Jeg kender ikke den præcise størrelse på vores have, men vil mene, den er lige i underkanten af 500 m².
På forhånd mange tak for alle svarene.
Skrevet af: Iben H., 26. april 2016 kl. 22.37
Vi overvejer også robotplæneklipper, så jeg kigger spændt med i tråden:-)
Skrevet af: Casper Jensen, 6. maj 2016 kl. 16.03
Stadig ingen svar...?
Skrevet af: Tom Andersen, 6. maj 2016 kl. 17.07
Der er en mega lang tråd, som absolut stadig er aktuel og har svært ved at se noget at tilføje den.
Personligt er det min opfattelse, at der er meget bras på markedet og kun de dyreste kan levere varen.
Langt over mit budget, men jeg nyder også selv at gå bag en god maskine :)
Skrevet af: Anonym bruger, 6. maj 2016 kl. 17.52
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: H. Christensen, 6. maj 2016 kl. 18.05
Jeg vil først overveje det når der bliver lavet en som rigtig cylindreklipper.
Jeg nyder at slå plænen selv.
Det er så dejligt afstressende.
Mvh
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. maj 2016 kl. 0.34
Omkring 1995 så jeg en Husqvarna robotklipper på en haveudstilling i Malmø, så de må jo have gjort sig erfaringer. Men jeg synes nu også at det er noget overdrevet til en plæne under 500 m2, medmindre man er handicappet og ikke vil nyde den halve times motion. ( jeg er 1 time om at slå 800 m2 græsplæne med en alm. Selvkørende Husqvarna 348.)
Jeg har da tit tænkt på om man ikke kun bruger robotklipperen når man er hjemme, så ingen lige hapser den, selvom sådan en vist er kodet?
Ingeborg
Skrevet af: Anonym bruger, 7. maj 2016 kl. 8.00
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Casper Jensen, 13. juni 2016 kl. 17.55
Til info endte jeg med at købe en Worx Landroid, som egentlig fungerer ganske fint.
Eneste udfordring vi har er, at vi har en lidt høj kant på græsplænen. Vi skal så enten lade det ene hjul køre ude i "grøften", eller også skal vi manuel klippe græsset langs kanten.
Skrevet af: Niels Knudsen, 23. oktober 2016 kl. 12.48
Jeg mener også man skal være opmærksom på, hvad man ikke kan med en rodklipper. Jeg læste et sted, at den normalt ikke var god til visse former for kanter. Man risikerer let, at man jævnlig skal gå kanterne efter med en kantklipper.
Set i det lys og så at man normalt vil kunne få naboens knægt til at slå en 400 m2 græsplæne for en ca. 100 kr. pr. gang gør prisen på en god, men "billig" robotgræsslåmaskine på ca. 12.000 kr., alt for høj.
Det tager altså godt 4 år før naboens knægt er betalt. Desuden er der jo omkostninger til el, knive der skal udskiftes, installation, rengøring m.m.
Gad vide om man overhoved kan forvente at batteriet holder i 5 år.
En robotgræsslåmaskine til en 400 m2 græsplane er efter min mening helt hen i vejret.
Skrevet af: Svend Høst, 24. oktober 2016 kl. 15.51
Jeg købte en Bosch indego 1000 robot plæneklipper (8000kr) med det hele , og den virker perfekt , jeg har aldrig haft en så flot grøn plæne , den er udstyret med bioklip og det gøder plænen.
Da den står ude hele sommeren i ladestationen døgnet rundt kunne det måske friste en tyv , men der er en tastaturkode på og hvis man glemmer koden så er det kun Bosch som kan åbne op igen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.