Forum

Figentræ i vintertid

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne-Sofie S., 14. januar 2016 kl. 9.33

Hej
Håber nogen kan give mig nogle gode råd. Jeg har et figentræ i en stor potte (ø60). Jeg købte det sidste forår, hvor det bare var en lille stamme på 20 cm. og nogle rødder. Det har stået i min gårdhave og forgrenet sig fint i løbet af sommeren og fik flotte store blade. Da frosten endelig kom her for nogle uger siden, tog jeg potten med træet ind i stuen. Jeg har ikke rigtig nogle kølige, lyse rum, så nu har det stået nogle uger lyst men i stuetemperatur. Og nu begynder det så at skyde små blade. Jeg har vist forvirret det stakkels træ.
Hvad skal jeg gøre nu? Er mørkt og køligt indenfor bedre end lyst og varmt? Skulle jeg have ladet det stå ude?
Håber I har nogle gode råd :-)
På forhånd tak!
Vh Anne-Sofie

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. januar 2016 kl. 10.40

Hvis planten blev udenfor i krukken, ville frosten helt sikkert ødelægge rødderne. Nogle vælger at grave hele krukken ned i jorden, og så dække jorden med gran. Når planten nu er kommet ind i varmen, ville jeg lade den blive stående i lys og varme. Det er muligt at den vil give 2 gange breba (en tidlig høst og en senere). Til foråret har den bedst af at blive gravet ned i haven.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Sofie S., 14. januar 2016 kl. 11.04

Tak Mogens! Jeg har kun gårdhave og kan derfor ikke grave den ned til foråret, så jeg må se, hvordan den klarer sig i krukke. Nu hvor den står lunt og lyst, skal jeg vel vande den mere end hvis den stod koldt? De fleste steder står der, den skal vandes sparsomt om vinteren, men det må være hvis den står koldt, eller tager jeg fejl?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 14. januar 2016 kl. 16.37

Anne-Sofie, jeg vil ikke tage glæden for planter fra dig, men jeg er bange for, at dit figentræ vil give dig stigende problemer år for år, hvis du ikke på nogen måde kan overvintre det med roden i jorden. Figen vokser meget under de rette forhold og det bliver noget af en udfordring at flytte ind og ud af huset. Indendørs kan det være en udfordring at få det gennem vinteren, når det allerede nu er sprunget ud. Især vil der være et misforhold imellem temperatur og lys, men også lus g andet kryb kan plage.

Kort sagt, så er indendørs dyrkning af figen noget af en udfordring.

Jeg vil anbefale dig at dyrke noget mere egnet, hvis det fortsat skal give dig glæde. Måske kan du bytte den væk?

PS
Lad jorden tørre lidt ud imellem vandingerne og undgå bestemt stående vand i bunden af krukken..

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 14. januar 2016 kl. 19.43

Anne Sofie.
En figenplante som trives godt, kan let gro op til 1,5m. om året, så det er ikke just en stueplante.
Figentræet er til dels en sukkulent plante, altså en tørketåler, som gror i varme ørken-lignende zoner, og derfor programmeret til at lagre store mængder vand i grene og rødder. I sit naturlige miljø er regn sjældent og tørke er hyppigt.
Herunder mit eget figentræ, lige efter nedskæring til ½ højde.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Sofie S., 14. januar 2016 kl. 20.52

Ok ok. Jeg tror nu alligevel bare jeg vil se, hvad der sker hen ad vejen. Det bliver et figen-eksperiment.
Men tak for de gode omend lidt nedslående råd:-)

Nyt svar til emnet »Figentræ i vintertid«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Figentræ i vintertid

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider