Skrevet af: Katrine Graves, 19. juni 2014 kl. 11.58
Hej
Jeg har i min hæk en elm som er ved at ødelægge den, den breder sig mere og mere, og jeg er bange for at den til sidst vil "kvæle" den egentlige hæk? Hvordan slår jeg elmen "ihjel"? Jeg har hørt fra mange at det bestemt ikke er den nemmeste - alle gode råd modtages med kyshånd :)
På forhånd tak
-Katrine Graves
Skrevet af: Søren Jensen, 19. juni 2014 kl. 12.05
Hvis man skal undgå at skade resten af hækken, kan det vel kun gøres ved at skære elmen helt ned og derefter flå alle skuddene af, der uværgerligt vil komme væltende de næste par år eller fem...
Du kan også true den med elmesyge... ;-)
Skrevet af: Katrine Graves, 19. juni 2014 kl. 12.08
Hej Søren
Tak for dit svar, det vil jeg prøve! Skal jeg bare save den helt ned til roden - og så ellers bare råbe af den? ;)
Skrevet af: Søren Jensen, 19. juni 2014 kl. 12.20
Nu ved jeg ikke, hvor stort og tilgængeligt træet er. Men du kan i første omgang prøve at "ringe" træet ved at skrælle barken af i et bredt bælte på den tykkeste del af stammen.
Derefter venter du med, at skære det ned til efteråret, hvor træet gerne skulle være så udpint, at det det ikke sætter en masse rodskud næste år.
Men råberiet er klart det vigtigste...
Skrevet af: Katrine Graves, 19. juni 2014 kl. 12.26
Stammen er ikke så tyk - vel en 10-15 cm i diameter - til gengæld er der 4 af dem forskellige steder i hækken. Men jeg vil da klart forsøge at gøre hvad du foreslår. Jeg skræller barken af og saver ned til efteråret :)
Skrevet af: Anonym bruger, 19. juni 2014 kl. 13.44
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Mogens; E., 19. juni 2014 kl. 21.18
Når et elmetræ bliver beskåret sender det en masse rodskud op fra jorden, mindst lige så langt ud som kronen er bred. Ofte kommer rodskudene op året efter beskæringen.
Skrevet af: Tom Andersen, 19. juni 2014 kl. 22.02
Brug ringning som Søren skriver - det giver mening og mindre arbejde og bygger på en faglig forklaring :)
Skrevet af: Laila Juel, 19. juni 2014 kl. 22.33
Et råd jeg næsten ikke tør skrive i det her forum. Sav stammerne over i jordhøjde og pensl med Round Up på skærefladen. Det skulle gøre det af med elmen incl rod/rodskud.
Har fået rådet fra lokal landmand (ift rødel) men har aldrig prøvet det selv, så ingen evidens på det område. Håber det lykkes for dig (o:
Skrevet af: Katrine Graves, 19. juni 2014 kl. 23.03
Mange tak for alle de gode råd :) Mon ikke jeg får bugt med den før eller siden - med lidt tålmodighed og alt godt fra værktøjskassen skal det vel nok gå :)
Skrevet af: Tine Horsum, 30. juni 2014 kl. 8.08
Vi havde lidt det samme problem, bare med et asketræ. Det døde altså ikke før, vi fik en prof ud, der fældede og stubfræsede. Og selv da groede det videre, men det viste sig, at vores rådyr syntes, det smagte godt. Så døde det!
Vi kunne ikke rigtigt få det væk, da det stod i skel, med indvokset hegn + naboen havde sat nyt hegn, men ellers kan det lade sig gøre.
Jeg ved ikke, hvad det koster, men vi gav 17.000 (inlusive fældning på en skånsom måde af en stor kastanje + opsavning og flisning ca. 40 Kubikmeter flis.
Pt har jeg mest problemer med hjortetaksbuske, de laver en miomia rodskud, men de kan da slås med med slåmaskinen. Det er nok, det nemmeste: At få en solid slåmaskine og blive ved med at klippe ned. min er en el-dreven fra Harald Skrald.
Jeg GLÆDER mig hver dag over, at jeg kan se dele af haven (og mit enorme brombærkrat, men det får jeg nu nok også skovlen (spaden!) under over tid!
Men prof er ikke at foragte (selvom jeg ikke havde nerver til at se en mand i reb med 1 meter motorsav svæve i et ret stort træ!), dem, der var her ryddede superflot op efter sig. Også i naboens have, hvor kastanjestammen (lidt af den) måtte lægges ned.
Mvh
Tine- PS bor du på Nordfyn kan jeg meget anbefale det firma.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.