Forum

Hjælp – plantning af have og frost?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Janni Hansen, 24. september 2013 kl. 21.28

Kære læsere
Vi er ved, at lave ny have, og da grunden desværre var meget ujævn og fyldt med affald under overfladen, så har vi måtte grave og planere hele haven. I vores iver på haveprojektets opstart i sommers har vi købt rigtig mange planter dertil - frugttræer, mange forskellige stauder, roser, klatreroser, rhodondrendon, hortensiaer og flere andre. Vi er desværre i den situation, at både gravkoen er gået i stykker flere gange og chaufføren har været syg over flere omgange. Dette resultere i at vi først om 14 dage, hvis heldet er med os, er færdige med at grave og klar til at anlægge bede til de mange planter. Nattefrosten nærmer sig, og på nuværende tidspunkt står de mange planter ude på vores terrasse, i de urtepotteskjuler de er købt i. I sommers satte vi dem i en masse kar for bedre at kunne vande dem, så de ikke tørrede ud og døde.
Mit spørgsmål er nu - hvad stiller jeg op med planterne, hvis ikke snart bedene er færdige. Skal vi finde et hjørne af have og plante alt her i forskellige slags jord der arter sig til de forskellige planter? Skal vi sætte alle planter ned i et helt mørkt kælderrum, som er frostisoleret, og vente med at plante de mange planter indtil april måned? Eller skal vi sætte dem i vores nabos udhus, som ikke er isoleret, men hvor der kommer lys ind - her har vi tænkt os at evt. sætte dem i urtepotteskjulerne oven på flamingo eller et bord så de ikke står direkte på jorden? Hvad er bedst for os at gøre?
Hvis vi når der til, at vi kan plante nogle bede i år, så har vi købt noget ukrudsdug vi vil anvende. Vores ide var at lave et høj bed af jord og kompostjord der er blandet - hertil er jeg lidt i tvivl om blandingsforholdet. Hvis det er planter der ikke kræver specielt jord, som roser og rhodrondendon blander man så 2/3 almideligt jord med 1/3 kompostjord, eller hvilket blandingsforhold er bedst? Oven på jorden vil vi ligge ukrudsdug, hvor efter der skæres hul til planterne. Ukrudsdugen skal gå så langt ned, at markstenen der skal danne ramme om bedet, kan stå oven på ukrudsdugen. Vores teori er, at der herved ikke vokser så meget ukrudt op mellem markstenene. Øverst vil vi ligge træflis. Er der nogle der har erfaringer med denne fremgangsmåde - mest i forhold til om I har gode eller dårlige erfaringer med ukrudsdug og anvendelse heraf?
Venligst Janni

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 24. september 2013 kl. 21.41

Jamen, det er jo den samme sygdom jeg lider af - altså ikke at kunne se begrænsninger i min egen tid og formåen, når jeg er i planteskole :-)

Den nemme løsning er, at I blot planter det hele i jeres egen lille "planteskole" i de potter, som de står i nu.

Dæk evt. imellem planterne med blade eller lign. Dæk dem ikke...

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 24. september 2013 kl. 22.14

Hej Janni,

Lige nu er det bedste tidspunkt at plante på efter min mening - for langt de fleste planter. Og det er stadig fint om 14 dage medmindre vi får hård frost, hvilket jeg ikke tror.

Og så bed jeg lige mærke i det med rhododendron. Der skal du helst have en surbundsjord - evt. lavet af havejord med godt med bøgeblade og fyrrenåle i. Så skal det nok blive en fin surbund.

Hvis du skal dyrke grøntsager i højbedet, så ville en god blanding være 1/3 jord, 1/3 kompost og 1/3 sand.

Hvad alle de øvrige planter angår, så er det min overbevisning, at de vil have meget bedre af at blive plantet i haven - og så evt. blive plantet om igen senere, end hvis I opbevarer dem i kældre, udhuse eller lignende i potterne.

Elsebeth

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. september 2013 kl. 8.36

Det er altid bedre/varmere at planterne kommer i jorden end at de står ovenpå jorden.
Hvis det var mine planter og de er i fin form, ville jeg finde et beskyttet sted og grave dem ned - eventuelt med lidt beskyttelse i form af nedfaldne blade eller lignende, dog ikke så tæt og meget at planterne rådner i en fugtig periode.

Hvis vi render ind i en meget tør periode og planterne stadigvæk står i de potter de blev købt i, er i nødt til at vande, fordi rødderne jo kun kan suge vand fra potten og ikke fra den omgivende jord.

Jeg har et bed, hvor vi brænder haveaffald af fra december til marts. Her har jeg om sommeren plantet Hosta og Løvefod, som jeg graver op og planter i sorte spande med hul i bunden. Spandene sætter jeg et beskyttet sted i vores "kratskov". Når vi om foråret er færdige med afbrændingen, bliver de bare plantet igen.

Jeg har prøvet at grave spand og planter ned om sommeren, men så er jeg nødt til at vande - så det duede ikke.

Mange venlige hilsner
Ingeborg

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 25. september 2013 kl. 19.44

Med hvilket formål afbrænder du haveaffaldet, Ingeborg? Alt det organiske stof fyres af som CO2 - i stedet for at blive til gavn for jorden og Jorden (ikke tastefejl).

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. september 2013 kl. 20.49

@Freya.
Jeg har ret mange kristtjørn og roser, som bliver klippet i form og ned - og det affald vil jeg ikke have i komposten. Kristtjørnene og rosengrene er meget længe om at kompostere - og jeg kan ikke have det til at flyde, så børnebørnene træder pigge og torne op i de bare fødder. En 40 år gammel have giver rigeligt med affald i forvejen. Vi har heller ingen ordninger med afhentning af den slags affald hos os.

Man fraråder at smide ukrudt med frø på komposten. Hvad gør man så af det? Jeg har hidtil puttet det i en plastikspand og ladt det stå og rådne i vand. Hvorefter jeg vander komposten med det der bliver tilbage.

Mange hilsner
Ingeborg

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. september 2013 kl. 20.56

Jeg glemte lige at skrive at jeg jo ikke brænder af mere end 1 gang i løbet af de "tilladte" måneder :-)Mine mange roser bliver klippet ned i næste uge - og så ikke igen før næste år ved denne tid. Uanset hvad "videnskaben" siger om det, har jeg nogle meget flotte roser. Jeg tror at de når at modne af, når de klippes nu.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Hjælp – plantning af have og frost?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Hjælp – plantning af have og frost?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider