Forum

Liguster med bær?! – Meget høj men tynd. Hva

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kim, 28. marts 2004 kl. 18.10

Vi har en ligusterhæk som har opnået den højde den skal, men den er meget tynd – dvs. uden blade. Hækken er efter sigende sat for ca. 1–2 år siden. Endvidere er hele hækken fyldt med små sorte bær lige nu (marts 2004). Er det normalt, og godt for hækken? Hvad skal vi give den af gødning for at vi til sommer kan få en tætlukket hæk. Jeg har renset ud for neden og fjernet alle blade m.v. som har lukket for næring. Er det godt eller skidt?

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 28. marts 2004 kl. 23.00

Hvis det kun er 1–2 år siden, at hækken er plantet, kan du ikke forvente en høj, kraftig og helt tæt hæk. Der findes flere ligusterarter, hvoraf nogle er løvfældende, andre halvstedsegrønne, andre næsten stedsegrønne. Det kan derfor være helt i orden, at der her i foråret stort set ingen grønne blade er tilbage på hækken. Det er også helt normalt at liguster sætter sorte bær, hvis den ikke klippes efter blomstring. Det må derfor antages, at hækken ikke har været i så kraftig vækst, at der har været behov for at klippe den efter blomstring.

Men jeg forstår ikke din sidste bemærkning om at du har fjernet alle blade m.v. som har lukket for næring. Mener du ukrudt m.m. under hækken, så er det fint, at du har luget det væk, så hækken ikke har konkurrence fra andre planter i forhold til vand og næring. Med hensyn til at gøde hækken, så læs det her svar: www.havenyt.dk/spoergsmaal/218.html

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anette, 14. august 2009 kl. 18.15

Kan det passe at en liguster hæk ikke vokser mere i højden, når man har taget toppen af den?

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 14. august 2009 kl. 20.25

Hej Anette

Nej det kan ikke passe – der sker det, som altid sker, når man klipper et lodret voksende skud på en busk eller et løvfældende træ over:
Der kommer sideskud fra en eller flere knopper i de bladhjørner som sidder lige under klippestedet. Disse sideskud vokser nærmest lidt i kurv-facon – og der bliver efter nogle år dannet en "ny etage" på hækken. Den nye etage har mange flere lodretvoksende skud end den underste del af hækken og det bliver vanskeligt at få hækken klippet lodret i siderne eller evt så den bliver lidt smallere foroven (og derved bedre tåler snetryk, store regnmængder samtiodig med at der sikres mest muligt lys til de nederste skud tæt ved jorden).

Dette undgår man, hvis man venter med at klippe hækken foroven, indtil den har færdig højde. Der kommer fortsat små sideskud – men med en eller to årlige klipninger når de ikke til at danne "kurv".

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anette, 15. august 2009 kl. 22.13

Handler det så bare om at klippe på siderne, hvad med de grønne bær nu skal de cuttes af eller hva?

mvh Anette

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 16. august 2009 kl. 10.17

Hej Anette

Ja – klip siderne – og lad endelig bærrene sidde. Det er vinterforråd (når de er modnet og er glinsende sorte) for solsorte.

Med venlig hilsen fra
Lone

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Jørgensen, 14. oktober 2017 kl. 11.56

Tak

Nyt svar til emnet »Liguster med bær?! – Meget høj men tynd. Hva«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Prydhaven > Liguster med bær?! – Meget høj men tynd. Hva

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider